Vestre Kirkegårds historie
Den store Vestre Kirkegård blev indviet på alle sjæles dag den 2. november 1870 som Københavns nye store hovedbegravelsesplads på ca. 34 ha. Ved indvielsen blev den første begravelse på kirkegården også foretaget. En fattig og ensom mand fra Ladegården uden en eneste slægtning blev begravet og en sten uden navn markerede kirkegårdens første gravsted. Indvielsen af kirke
gården i 1870 var et vigtigt skridt for byen København. I 1851 var det blevet forbudt af begrave indenfor Københavns volde og med byens hastigt stigende befolkningstal var der behov for en ny hovedbegravelsesplads som supplement til Assistens Kirkegård, der var taget i brug helt tilbage i 1760 og som var blevet udvidet af flere omgange. Kirkegården var i begyndelsen mest til fattigfolk. Kun blomster og små trækors var tilladt på gravstederne. Indhegning og beplantning med buske og træer, ligsten og monumenter var forbudt. I begyndelsen blev kirkegården mest brugt til begravelse af mennesker, der var døde på byens hospitaler, og det var i det hele taget ikke et sted, hvor man ønskede sig at blive begravet. Det ændrede sig dog hurtigt i takt med, at kirkegården blev beplantet. I 1880 udvidede man kirkegården med endnu små 18 ha land, så kirkegården areal kom op på små 52 ha. Samme år gav man tilladelse til familie- og liniebegravelser, og reglerne for beplantning, ligsten og monumenter blev blødgjort. Antallet af begravelser voksede støt. I 1880erne foretages flere opkøb af land og kirkegården udvidedes. I disse år diskuterer man også beplantningen på kirkegården. Hvor man tidligere havde set beplantningen som et nødvendigt onde, der optog plads, hvor der ellers kunne foretages begravelser, blev man mere og mere opmærksom på også at skabe et smukt areal for Københavnerne. I 1883 blev dr vedtaget en anlægsplan, der i store træk er bevaret i dag. I 1884 frasolgte man små 3 ha. land til det mosaiske trossamfund, der ønskede sig en begravelsesplads som afløsning for den gamle begravelsesplads i Møllegade. I 1887 frasolgte man et stykke på 1 ha. land til den katolske kirke, der indrettede begravelsesplads og byggede et ligkapel. I 1927 blev den katolske kirkegård udvidet og ved samme lejlighed lagde man de katolske kirkegårde i København ind under Københavns begravelsesvæsen, hvorfra de stadigvæk administreres. I 1895 måtte lagde afgive små 2 ha. land til statsbanerne. Senere måtte man igen afgive yderligere små 3 ha. land til statsbanerne og til anlæggelse af en vej. På dette tidspunkt var antallet af begravelser på Vestre Kirkegård langt større end på Assistens Kirkegård, og Vestre Kirkegård kunne nu med rette anses for at være Københavns hovedbegravelsesplads. Med anlæggelsen af Bispebjerg Kirkegård i 1903 fik København dog endnu en hovedbegravelsesplads. I 1920erne udvides Vestre Kirkegård af to omgange, så det samlede areal blev på 54,8 ha. land, som det også er i dag. I 1929 anlagde man en urnehave, så man nu ikke længere skulle købe et helt gravsted ved urnebegravelser, og herefter stiger antallet af urnebegravelser stødt. I 1939 var antallet af ligbrændinger på ca. 30 % i København. Under anden verdenskrig erhvervede den tyske besættelsesmagt nogle større arealer på Vestre Kirkegård til at begrave deres døde, og ca. 10.000 personer blev begravet her. Ca. 4.300 tyske soldater og lidt flere tyske flygtninge blev i løbet af krigens 5 år begravet på nogle område på i alt små 2 ha. Særligt i krigens sidste måneder blev et meget stort antal personer begravet i disse områder. Det er planen, at Vestre Kirkegård skal være i brug til år 2100. På Vestre Kirkegård finder man en lang række forskellige gravstedstyper. Der er særlige afdelinger for katolikker, muslimer, ateister og et særligt afsnit forbeholdt medlemmer af Frelsens Hær. På kirkegården finder man også særlige færøske og grønlandske afdelinger. Må man registrere, fotografere og offentliggøre gravsteder? Ja, det må man gerne. Der er ingen love eller regler i den kirkelige lovgivning, der forbyder fotografering på kirkegårde. Ifølge justitsministeriets opfattelse er det ikke i sig selv en overtrædelse af straffeloven at fotografere gravsteder. Ifølge datatilsynet er oplysningerne på en gravsten ikke en personfølsom oplysning, og man skal derfor ikke have tilsynets tilladelse til at offentliggøre fotografier eller registre. Når dette er sagt, så kan man som slægtning selvfølgelig få fjernet et billede af et gravsted, hvis man henvender sig til administrator for denne side.
