Koloritten er et aktivt dagtilbud for voksne udviklingshæmmede (§103 og §104) i Københavns kommune. Vi er opdelt i et aktivitetstilbud, et arbejdstilbud uden løn (Naturskolehjælper) og et beskyttet beskæftigelsestilbud (Appetitten). Det gør, at du får mulighed for at prøve dig selv af på forskellige måder. Aktiviteter
På Koloritten tilbyder vi dig at komme ud og opleve verden gennem oplevelsesakti
viteter i form af udfordrende fysiske aktiviteter såsom:
Friluftsliv
Sport
Klatring
Svømning (vand aerobic)
Kend din by
”Ud i det blå”-køreture
Bilservice
Avis
Computer
Musik og dans
Film og medie
Kreativt værksted
Frigruppe
Ud over de ovennævnte aktiviteter tager vi på fisketure på Øresund, havkajak-sejlads, musikfestival, det årlige strandparksløb og idrætsdagen, sommerferie aktiviteter som Malmø-ture, kanotur på Lyngbysøen, tager på stranden og bader og andre kulturelle tilbud. Aktiviteterne har til formål at styrke dit selvværd og dine kompetencer (sproglige, motoriske og sociale), samt at udvikle dine praktiske færdigheder i dagligdagen. Du vil på Koloritten opnå ny viden, livskvalitet og livserfaring, der er med til at udvikle dig som person. Derudover vil du blive udfordret og få afprøvet og flyttet dine grænser. Du kan blive Naturskolehjælper
Som Naturskolehjælper hjælper du Naturskolerne i Københavns Kommune. Du lærer at passe et arbejde og får erfaring med adskillige praktiske arbejdsopgaver, såsom: fælde træer, kløve brænde, slå græs, bygge hønsehuse/ bålsteder / bænke mm., kører med trillebør, lave havearbejde, rense fiskenet, tænde bål, håndtere forskellige værktøjer og meget mere. Alt i alt indgår du i et forpligtigende arbejdsteam, hvor du er ude i naturen hver dag i alt slagsvejr og får stor viden om håndtering af forskelligartede arbejdsopgaver. Arbejd som køkkenmedhjælper i Appetitten
Som køkkenmedhjælper i Appetitten lærer du at begå dig i et køkken, hvor du deltager i alle arbejdsopgaver forbundet med frokostkantinen, for eksempel: madlavning, oprydning rengøring og salg i en virksomhed. Du får løn, derfor har vi høje forventninger til din arbejdsindsats og –indstilling. Vi forventer af dig
På Koloritten har vi et åbent miljø med mange forskellige mennesker. Derfor forventer vi, at du kan begå dig i åbne sociale omgivelser, har lyst til at udfordre dig selv og prøve ny ting. Du skal være selvhjulpen i de fleste ADL-funktioner, det vil sige selv gå på toilettet, selv spise og selv klæde dig af og på. Koloritten er ikke kørestolsegnet, da vi ikke har handicapfaciliteter. Der er egenbetaling på de ressourcekrævende aktiviteter og på ture ud af huset. Vores vision:
Vores vision er, at vi er et anerkendende tilbud med høj pædagogisk faglighed. Vores mål er at skabe et utal af fysiske tilbud og oplevelser ud af huset, da det er gennem disse livserfaringer den enkelte lærer samfundet at kende og skaber egen udvikling. Vores kerneydelse:
Vores kerneydelse er, at blive ved med at være et mangfoldigt dagtilbud for voksne udviklingshæmmede. Vi bestræber os på at skabe relationer, glæde og udvikling gennem målrettede og udfordrende jobs og aktiviteter – hver dag.