Fanget i Jobcenter Syddjurs

31/05/2026

Af Monica Lylloff.
Link til hendes eget opslag i kommentarfeltet 👇🏼

“Det kommunale skøn har en enorm magt.

Det er derfor vigtigt, at den igangværende magtudredning 2.0 også fokuserer på det forvaltningsretlige skøn på det specialiserede socialområde.

Jeg deltager i podcasten “Jagten på magten - det uskønne skøn” om mit syn på varetagelsen af denne magt ude i kommunerne i det daglige. Den kan findes der, hvor du lytter til podcasts.

Det kommunale skøn er virkelig uskønt i alt for mange tilfælde.

I sager, hvor flere specialiserede fagpersoner peger på et resultat, kan kommunen tilsidesætte dette, fordi kommunen vurderer noget andet. Fordi kommunen kan.

Tilbage står et menneske og måske en hel familie, der er sat skakmat.

Ifølge professorerne bag denne del af magtudredningen er der imidlertid retssikkerhed, for borgeren har let adgang til at klage over afgørelsen.

Men retssikkerhed er kun bogstaver på et papir, hvis det ikke virker i praksis.

Borgeren kan klage til Ankestyrelsen, ja, men først når der er en afgørelse.

I Ankestyrelsen er der herefter som udgangspunkt en sagsbehandlingstid på 12 måneder!!

Og Ankestyrelsen prøver ikke kommunens subjektive skøn.

Herudover er der ingen konsekvenser for kommunen, hvis Ankestyrelsen enten direkte omgør afgørelsen eller hjemviser den til ny behandling.

Hvert menneske er forskelligt. Derfor er det vigtigt, at hver sag, der omhandler et menneskes behov for hjælp, vurderes forskelligt. Og derfor er skønnet vigtigt.

Fælles for processen i Ankestyrelse og kommuner er, at afgørelser træffes på et skriftligt grundlag. I kommunerne træffes afgørelser hovedsageligt i udvalg og teams, af personer, der aldrig har mødt de mennesker, det handler om.

Hvordan kan man så vurdere korrekt?

Det bliver desværre negligeret, hvor stor betydning juridiske fejl har for afgørelsen og dens udfald.

Når læger foretager en vurdering uden de rette undersøgelser eller vurderer forkert, som fører til et forkert resultat eller en forkert behandling, betegnes det som lægefejl.

Det er det samme her. Når en kommune vurderer, at et barn ikke er i målgruppen for en særlig hjælp uden at indhente de rette oplysninger om barnet eller tilsidesætter de relevante oplysninger, så er det en juridisk fejl, som jo i sagens natur højst sandsynlig fører til en forkert afgørelse.

I podcasten bliver det desværre omtalt som oplevelser.

Men det handler om mennesker, der de facto ikke får den hjælp, som de har behov for, men som lovgivningen giver mulighed for.

Der er behov for at ændre tilgangen på et politisk plan. Derfor peger pilen på Christiansborg, der har magten til at ændre på den nuværende struktur, hvor det forvaltningsretlige skøn lige nu udøves i en økonomisk spændetrøje.

For det første skal skøn og økonomi skilles ad, så kommunen ikke varetager begge dele. For det andet skal skønnet kunne prøves eksternt. Den hurtigste løsning vil være at skrive ind i den nuværende lovgivning, at det forvaltningsretlige skøn skal prøves fuldt ud.

Så kan vi begynde at tale om retssikkerhed.

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/jagten-p%C3%A5-magten/id1819021425?l=da&i=1000769583401


TT Advokater”

Podcastepisode · Jagten på magten · 26. maj · 32 min.

29/05/2026

I dag tikkede der en afgørelse ind i Mikkels e-Boks – og det var en af de gode nyheder.

Mikkel har fået fuldt medhold og er nu tilbage i sit jobafklaringsforløb.

Den 21. april traf kommunen afgørelse om, at Mikkel ikke længere var uarbejdsdygtig efter sygedagpengelovens § 7.

Begrundelsen var, at Mikkel blev sygemeldt i 2022 og i 2023 blev diagnosticeret med autisme og ADHD. Disse diagnoser blev så pludselig, i april 2026, anset som et "livsvilkår".

Dermed så kommunen bort fra belastningsreaktionen og depressionen – og læste i øvrigt den psykiatriske speciallægeerklæring, som fanden læser Bibelen.

Jeg blev kontaktet og inddraget i sagen og udarbejdede herefter en klage over afgørelsen. Samtidig fik Mikkel på få dage sin privatpraktiserende læge på banen, som skrev et meget tydeligt lægenotat om, at Mikkel har et varigt og væsentligt nedsat funktionsniveau.

Nu er Mikkel som sagt tilbage i et jobafklaringsforløb – og Esbjerg Kommune har vedkendt sig fejlen.

Men sådan går det desværre ikke alle, der bliver udsat for lignende behandling i andre kommuner. Konsekvensen er, at alvorligt syge og sårbare mennesker pludselig kan stå helt uden forsørgelsesgrundlag.

Jeg har senest set det i Favrskov, Mariagerfjord og Hjørring Kommuner.

Og jeg må desværre konstatere, at raskmeldinger af borgere med blandt andet autisme og ADHD i stigende grad bruges som en kommunal sparemanøvre, når diagnoserne reduceres til et "livsvilkår" frem for at indgå i en samlet vurdering af borgerens funktionsevne og helbredsmæssige situation.

Det er helt og aldeles skandaløst.

For det er ikke diagnoserne isoleret set, der gør borgerne uarbejdsdygtige. Diagnoserne bliver ofte sekundære i forhold til belastningsreaktioner, stress, angst og andre afledte problemstillinger, som netop påvirker arbejdsevnen.

Jeg vil derfor også gøre alle jer gode mennesker, der følger med her, opmærksomme på principafgørelse 28-20, når kommunerne træffer denne type helt utilstedelige afgørelser.

I denne uge har DR sat fokus på den ulighed, der særligt gør sig gældende på børneområdet, hvor familier må ty til hjælp fra socialjurister og private socialrådgivere for at få den hjælp, de har krav på.

Det samme problem gør sig bestemt også gældende på beskæftigelsesområdet.

Og ja, det er ulighed. Og ja, det er uretfærdigt.

Det burde ikke afhænge af privat hjælp at få den hjælp, man har krav på. Det bør være et grundlæggende princip i vores velfærdsstat.

Tak fordi du deler budskabet 🙏🏼

02/05/2026

ÅBENT BREV TIL BYRÅDET
og særligt til social- og beskæftigelsesudvalget:

Efter byrådsmødet den 29. april og behandlingen af regnskab 2025 i Syddjurs Kommune er der udtrykt bekymring for de stigende udgifter på social- og beskæftigelsesområdet.

Det er der god grund til og vi forholder os til beskæftigelsesområdet, som borgere med sag i jobcentret.

Spørgsmålet er, om der ses rigtigt på problemet.

Når man sammenholder benchmark, analysen “Kend din Kommune “og regnskabstallene, peger de ikke kun på stigende udgifter – men på lange forløb og manglende afklaring.

Regnskabet viser en merudgift på 6 mio. kr. på beskæftigelsesområdet og 18,6 mio. kr. samlet

Det er ikke tilfældigt.

Det er en konsekvens af, at forløb i praksis fortsættes frem for afsluttes – også i situationer, hvor grundlaget for en afgørelse kan være til stede.

I praksis fremstår det som om, proces i mange tilfælde får forrang over afgørelse.

Forløb forlænges.
Nye iværksættes.
Sager holdes åbne.

Ikke nødvendigvis fordi det altid er fagligt nødvendigt – men fordi det er mindre risikofyldt end at træffe en afgørelse.

I praksis ses det også, at borgere visiteres til fleksjob på meget få timer, men reelt er på ledighedsydelse uden progression – og uden at der træffes en endelig afklaring.

Det er et styringsproblem.

Vi kender ikke de konkrete måltal, men de påvirker tydeligvis praksis.

Det samme gør de økonomiske rammer.

Refusionsreglerne ændrer kommunens økonomi afhængigt af, hvor længe borgere er i forløb.
Det rejser et relevant spørgsmål:

Understøtter de samlede incitamenter rettidig afklaring – eller bidrager de i praksis til længere forløb?

Når systemet bevæger sig mod varighed frem for afslutning, er det ikke kun et fagligt spørgsmål.

Det er også et økonomisk.

Samtidig er der en reel risiko for, at f.eks. førtidspension bliver gjort til syndebuk.

Det vil være en fejllæsning.

For alternativet er ofte længere og dyrere forløb uden afklaring.

Derfor er det centrale spørgsmål ikke alene, hvordan udgifter reduceres.

Men om der politisk skabes rammer for, at sager faktisk bliver afsluttet.

For forskellen mellem proces og afgørelse er afgørende – både økonomisk og i særdeleshed for borgernes retssikkerhed.

28/03/2026

Retshjælpen svigter – en kommende regering bør lave en reform

Retshjælpssystemet er i dag så komplekst, underfinansieret og usammenhængende, at adgangen til retfærdighed i praksis ikke er reel for alle. Derfor opfordrer Justitia, Stenbroens Jurister, Retshjælpen Fyn, Aarhus Retshjælp, Advokatsamfundet og Danske Advokater en kommende regering til at gøre en reform af retshjælpen til en politisk prioritet.

"Justitia har over en årrække udgivet en række rapporter, som viser, at retshjælpssystemet ikke i tilstrækkelig grad sikrer borgernes adgang til kvalificeret juridisk rådgivning og domstolsprøvelse. Samtidig viser Justitias undersøgelser, at retssikkerheden gennem de senere år er blevet forringet på en række områder, så nødvendigheden af et velfungerende retshjælpssystem begynder at være alarmerende." siger Justitias

Læs vores anbefalinger her: https://justitia-int.org/ny-retshjaelpsalliance-retshjaelpen-svigter-en-kommende-regering-boer-lave-en-reform/

21/03/2026