28/08/2025
ARKÆOLOGER FØLGER BYGGERIET AF EGTVEDPIGENS VERDEN TÆT! 🚧
Inden fundamenter, parkeringsplads og legeområder kunne anlægges, har Vejlemuseernes arkæologer undersøgt området for at sikre, at der ikke lå skjulte fortidsminder i jorden.
🔎 Arkæolog Louise Felding har fulgt gravemaskinen, når muldlaget blev fjernet, og hele tiden holdt øje med, om der dukkede spor af fortiden op.
👉 Resultatet: Der blev ikke fundet arkæologiske levn i områder, hvor der skal bygges. Dermed kan byggeriet fortsætte frit, og der kan graves dybere til fundamenter og anlæg af legeområder.
Selvom vi denne gang ikke fandt noget, var det særligt spændende at undersøge jorden så tæt på det sted, hvor et af Danmarks mest ikoniske oldtidsfund – Egtvedpigen – blev gravet frem for over 100 år siden.
Arkæolog Louise fortæller:
"Det giver ro i maven, at vi har været med undervejs og sikret, at der ikke gik noget tabt i processen. Nu glæder vi os til det næste skridt – arbejdet med indholdet til udstillingen!"
✨ Forundersøgelsen er dermed afsluttet – og vi kan fortsætte rejsen mod åbningen i april 2026.
👉 Følg Egtvedpigens Verden på Facebook og Instagram – se med bag kulissen, følg byggeriet og oplev hvordan historien vækkes til live.