DIN Forsyning graver i Østerbyen

DIN Forsyning graver i Østerbyen Kontaktoplysninger, kart og anvisninger, kontaktformular, åbningstider, tjenester, stjerner, fotos, videoer og meddelelser fra DIN Forsyning graver i Østerbyen, Offentligt forsyningsværk, Ulvsundvej 1, Esbjerg.

16/12/2024

De nye regn- og spildevandsledninger er nu etableret, og de større opgravninger er dermed afsluttet.

Frem mod juleferien samler entreprenøren op på de sidste belægninger, græsrabatter, sideheller i Wessels Allé, færdiggørelse af Frederiksberg Allé, og hvad der ellers måtte være af hængepartier rundt omkring.

Når entreprenøren går på juleferie fredag d. 20. december, skulle de derfor gerne være meget tæt på mål. Og skulle der være lidt mangler, følger vi op på det første i det nye år.

Sidder man tilbage med følelsen af, at noget er glemt ved én selv, er man velkommen til at give mig en melding, så der kan tages hånd om det.

Først i det nye år kommer entreprenøren tilbage for at færdiggøre overkørsler ved Wessels Allé, som Esbjerg Kommune har ønsket udført sidst i projektforløbet.


Mvh.

Tommy, DIN Forsyning
Mail [email protected]
Tlf. 9116 5687

22/11/2024

Wessels Allé:
Mellem Grønvangsvej og Gammelby Strandvej er regn- og spildevandssystemet etableret. Kantstenene er etableret langs rabatarealet. Der hvor kantstenene ”mangler”, etablerer Esbjerg Kommune sideheller, hvori der senere plantes træer. I forhold til udførelsen asfalteres vejen først, hvorefter der skæres op til etableringen af sideheller. Selvom det ikke virker logisk at etablere, bryde op og etablere, er det den nemmeste og hurtigste måde at gøre det på.
Mellem Grønvangsvej og Søndergårds Allé forventer entreprenøren at blive færdig med etableringen af ledninger i næste uge.

Søndergårds Allé:
Når ledningsarbejderne i Wessels Allé er afsluttet, fortsætter entreprenøren på Søndergårds Allé, hvor de starter fra nord – tættest Storegade – hvorfra de arbejder sig mod syd.

Frederiksberg Allé:
Vi har et lille hængeparti i Frederiksberg Allé, hvor vi skal have lavet de sidste gravearbejder i uge 49. Når disse er udført, skal vi have retableret grusvejen, så den kommer til at ligne, hvad den var, inden vi startede op.

Asfalt:
Tidspunktet for asfaltering er usikker, da vejret betyder meget, men det forventes at blive i uge 50 for både Wessels Allé og Søndergårds Allé.

04/11/2024

Ewalds Allé:
I dag og i morgen gøres der klar til asfalt på Ewalds Allé mellem Grønvangsvej og Frederiksberg Allé, så der onsdag kan asfalteres på samme strækning.
Derefter bliver arealerne uden for kørebanen færdiggjort.

Wessels Allé:
Etableringen af regn- og spildevandsledninger fortsætter, og i starten af næste uge forventer vi at blive færdige med ledningsarbejdet mellem Grønvangsvej og Gammelby Strandvej. Herefter flytter entreprenøren til den anden side af Grønvangsvej, hvorfra de arbejder sig mod Søndergårds Allé.

14/10/2024

Ewalds Allé/Frederiksberg Allé:
I Ewalds Allé nærmer det sig, at det nye regn- og spildevandssystem er etableret frem til Frederiksberg Allé. Når vi er nået hertil, fortsætter vi ind på Frederiksberg Allé, hvor der i sidste uge blev boret en nye ledning gennem det smalle stykke, så gravearbejdet her bliver reduceret en smule.
De første nye kantsten er blevet sat mellem Grønvangsvej og Søndergårds Allé, og i den kommende tid vil der blive sat flere, så vi forhåbentlig i uge 45 kan asfaltere Ewalds Allé.

Wessels Allé/Søndergårds Allé:
Wessels Allé og Søndergårds Allé bliver dette projekts sidste strækninger. Vi starter i Wessels Allé ved Grønvangsvej i uge 43 og arbejder os i første omgang mod Gammelby Strandvej. Derefter flytter vi på den anden side af Grønvangsvej, hvorfra vi arbejder og mod Søndergårds Allé, inden vi afslutningsvist arbejder på Søndergårds Allé mellem Ewalds Allé og Storegade.

Mvh. Tommy, DIN Forsyning

10/10/2024

Asfaltramper i Gammelby Strandvej og Ewalds Allé:

Asfaltentreprenøren har netop meddelt vores entreprenør, at de i morgen, fredag d. 11. oktober, laver de manglende asfaltramper på Gammelby Strandvej og Ewalds Allé.

Asfaltentreprenøren har nævnt, at det vil hjælpe dem meget, hvis parkering ikke sker langs vejen på disse strækninger.

Mvh. Tommy, DIN Forsyning

09/10/2024

Asfaltramper i Gammelby Strandvej og Ewalds Allé:

Forrige uge blev etableringen af asfaltramper udskudt pga. regn. Vi har endnu ikke fået en specifik dato, men her til morgen har vores entreprenør fået melding fra asfaltentreprenøren om, at det senest bliver midten af næste uge.
Vi jagter dog en bekræftelse af en specifik dato, da en fast dato er mere troværdig end en lidt løsere tilkendegivelse.

Mvh. Tommy, DIN Forsyning

26/09/2024

Asfalt:
Kørebanen blev i går asfalteret, og det var planen, at ramperne skulle laves i dag. Regnen har desværre gjort det umuligt at udføre, og vejret i morgen ser ikke meget bedre ud.
Ramperne etableres så snart, det er muligt igen.

Mvh. Tommy, DIN Forsyning

18/09/2024

Asfalt:
Som planlagt bliver der i dag rettet af og gjort klar til asfalt på Gammelby Strandvej og Ewalds Allé. Desværre er asfaltfirmaet blevet ramt af noget uforudset, hvorfor asfalteringen først kan udføres onsdag og torsdag i næste uge.

I Gammelby Strandvej vil der være adgang med bil til den enkelte indkørsel frem til da, mens der i Ewalds Allé fortsat vil være spærret.

Vi beklager forsinkelsen.

Mvh. Tommy, DIN Forsyning

16/09/2024

Asfalt:
Fra onsdag i denne uge og frem til og med fredag vil der blive klargjort til asfalt og asfalteret på Gammelby Strandvej (ved Storegade) og på Ewalds Allé (mellem Carit Etlars Allé og Grønvangsvej).
Sideløbende og efterfølgende vil de sidste belægninger blive retableret, så det igen vil være muligt at færdes under normale omstændigheder.

På Ewalds Allé fortsætter arbejderne, hvor krydset ved Søndergårds Allé i den kommende tid vil blive spærret, så ledningsarbejderne kan udføres på tværs af krydset.

Når ledningsarbejderne medio oktober er udført på Ewalds Allé, fortsættes de på Frederiksberg Allé, inden vores entreprenør flytter på Wessels Allé og afslutningsvist Søndergårds Allé.

07/08/2024

Vores entreprenør nærmer sig at være halvvejs på Ewalds Allé mellem Carit Etlars Allé og Grønvangsvej, og i løbet af de kommende 3 uger forventer vi at afslutte kloakarbejderne på denne strækning.

Fra uge 33 vil der starte yderligere et gravehold op på Ewalds Allé, der starter ved Grønvangsvej. Dette hold vil arbejde sig mod Søndergårds Allé og Frederiksberg Allé. Når strækningen mellem Carit Etlars Allé og Grønvangsvej er afsluttet omkring 1. september, vil det herfra igen kun være ét hold, der arbejder i området.

Entreprenøren vil fortsat være opmærksom på adgangsforholdene, så det vil være muligt at passere på fortovet i mindst én side.
Der vil blive skiltet for omkørsel som hidtil, så det også i bil er muligt at finde uden om arbejdsområderne.

I første halvdel af september forventer vi at asfaltere på Gammelby Strandvej (ved Storegade) samt i Ewalds Allé mellem Carit Etlars Allé og Grønvangsvej.

19/07/2024

Grønvangsvej:
Rabatarealerne ville vi gerne have haft muld i nu, men regnen har sat en stopper for det. Vi håber, mulden i den kommende tid kan tørre godt op, så det kan sorteres for større sten og udlægges.

Gammelby Strandvej:
Den nye vandledning er nu etableret, og vores entreprenør vil fra næste uge begynde at retablere belægninger.

Ewalds Allé:
Grundvandssænkningen er nu etableret og sat i gang på de første 20 m fra Carit Etlars Allé. I næste uge graver vores entreprenør ned for at se, om grundvandet er sænket tilstrækkeligt. Er det det, begynder de derefter på at etablere de nye rør. Den første uge forventer vi ikke stor fremdrift, så det vil først ske fra uge 31.

Mvh. Tommy, DIN Forsyning

05/07/2024

Asfaltramper på Grønvangsvej:

Vores entreprenør har i denne uge i flere omgange bestilt ramper til indkørslerne på Grønvangsvej, men af forskellige årsager er det endnu ikke sket.

Asfaltudlæggerne har meddelt, at de ikke laver asfalt i dag, men at de kommer og laver en midlertidig løsning med sække, så det bliver muligt at parkere i sin indkørsel, indtil den permanente løsning laves.

Vi beklager, at den blivende rampe ikke har kunnet etableres endnu, men vi forventer, at det sker snarest.

Mvh. Tommy, DIN Forsyning

Adresse

Ulvsundvej 1
Esbjerg
6715

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når DIN Forsyning graver i Østerbyen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til DIN Forsyning graver i Østerbyen:

Del