Ret skal være Ret

14/08/2025

Er Ankestyrelsen blevet en parkeringsplads for kommunernes uønskede sager?

Ankestyrelsen har lige pt. en sagsbehandlingstid på knap 8 måneder, men efter 7,5 måned sender de en skrivelse om, at det tager længere tid at sagsbehandle end forventet, så den korrekte sagsbehandlingstid er i virkeligheden 11 måneder.

Rigtig ofte ender der sager i Ankestyrelsen, som aldrig burde være endt der, men de ender der, fordi kommunerne, grundet den lange sagsbehandlingstid, bruger Ankestyrelsen til at parkere besværlige sager eller sager hvor kommunernes sagsbehandlere bruger Ankestyrelsen til at presse en borger på deres ydelse ved at modregne dem i ydelsen og sende sagen i Ankestyrelsen, når der bliver klaget for på den måde at presse en økonomi, der allerede er så tyndslidt, så den næsten ikke kan hænge sammen mere, for på den måde at få borgeren til at makke ret.

Hvis politikerne skulle gøre noget fornuftigt, skulle de i 1 år udvide medarbejderstaben i Ankestyrelsen og komme de massive sagsbunker til livs, så selve sagsbehandlingstiden kom ned på blot 4 uger.
For hvis en sagsbehandlingstid på blot 4 uger blev en realitet, ville det ikke længere være en bekvemmelig løsning for sagsbehandlere rundt om i kommunerne blot at afvise en borgers sag og smide den i Ankestyrelsen, for de ville meget hurtigt få sagen retur med klar besked fra Ankestyrelsen om at genbehandle sagen, eller at Ankestyrelsen direkte har ændret kommunens afgørelse.

Som sagt, kan det hele løses ved at give Ankestyrelsen ekstra mandskab i et år, så sagsbunkerne kommer væk og sagsbehandlere i kommunerne rundt om i Danmark igen bliver nødt til at lave korrekte afgørelser, som følger loven og ikke som nu, bevidste afslag på ydelse, som de godt ved, borgerne har ret til, men som er nemmere for sagsbehandler at lægge til side et års tid i Ankestyrelsen.

Desværre er det sådan, at selvom det er åbenlyst for enhver, at sagsbehandler ikke har fulgt lovgivningen, da de smed sagen i Ankestyrelsen, så har det ingen konsekvens for dem, og de fortsætter ufortrødent deres umenneskelige virke.

Bag hver en sag er en menneskelig skæbne, som de er med til at knække.

21/03/2025

Forvaltningsloven §8

Forvaltningslovens §8 gør det muligt at vælge en person, man har tillid til, til at partsrepræsentere sig og er en rettighed, alle danskere har iflg. lovgivningen.
Problemet opstår, når kommunerne ikke overholder lovgivningen, for så er lovgivningen i bund og grund ikke det papir værd, den er skrevet på.

Forvaltningsloven §8, lyder således:
§ 8. Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke, hvis partens interesse i at kunne lade sig repræsentere eller bistå findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov.

Desværre oplever vi oftere og oftere, at kommunerne simpelthen nægter at overholde lovgivningen på området.

I de sidste par år har vi haft store problemer med at specielt 4 kommuner: Mariagerfjord, Jammerbugt, Frederikshavn og Hjørring, nægter at overholde partsrepræsentation og prøver at tvinge vores klienter til at møde op til møder på kommunen, til trods for at de ikke er forpligtet til at møde op, når de er partsrepræsenteret og derfor ikke selv skal tage møderne.

Samtidig bliver vores klienter straffet uretmæssigt og bliver trukket i deres ydelse for udeblivelse, hvis det er os, som partsrepræsentant, der er mødt op til mødet.

Den chikane, som vores klienter bliver udsat for fra kommunens sagsbehandlere, er med til at gøre vores klienter mere syge, hvilket jo aldrig kan være i samfundets interesse.

Vi har mange gange fremsendt Folketingets Ombudsmands vejledning på §8 i Forvaltningsloven til kommunerne, men rent ud sagt, så er de fløjtende ligeglade, og de nægter således fortsat at overholde lovgivningen.
Vejledningen er ellers lavet således, at de mennesker, der arbejder indenfor lovgivningen, herunder kommunerne, kan forstå hvornår de kan bede en borger om at fremmøde personligt, hvilket kun er, hvis et møde er af afgørende betydning for sagen, hvilket f.eks. kunne være et rehabiliteringsmøde, hvor der jo bliver truffet en afgørelse, som er af afgørende betydning for borgeren og dennes sag.

I øjeblikket kan vi helt konkret fortælle om en sag i Mariagerfjord kommune, hvor vi ved et møde mødte op, men sagsbehandler nægtede at afholde mødet med os som partsrepræsentant og sendte efterfølgende en skrivelse, hvor vores klient blev bedt om at redegøre for, hvorfor hun ikke var mødt op til mødet. Vi besvarede skrivelsen med, at vores klient skam var fremmødt via sin partsrepræsentant, hvilket hun jo er i sin gode ret til jf. §8 i Forvaltningsloven.

Ligeledes oplever vi, at når vi således svarer på en fremsendt skrivelse fra Mariagerfjord kommune, ja, så nægter de at svare og vi modtager derfor hverken kvittering for modtagelse af vores skrivelse eller besvarelse heraf.

Nu er vi så ved at være lidt trætte af sagsbehandlere på kommunerne, som opfører sig som små konger, der kun følger lovgivningen, når de har lyst, og vi er derfor ved at samle en sag sammen med de mange lovbrud fra forskellige kommuner. Sager som alle vedrører §8 i Forvaltningsloven og så oversender vi sagen til Folketingets Ombudsmand og beder dem gå ind i sagen.

Vi har rigtig mange eksempler fra forskellige kommuner med dokumentation på at kommunerne ikke overholder lige netop denne paragraf, som jo er meget vigtig for borgere, som vælger at lade sig partsrepræsentere.

Så problemet er ikke den danske lovgivning, det derimod ofte de mennesker, som er ansat til at forvalte den.

Skal du også have hjælp til dig sag, så send os en besked her på Facebook, send en mail på: [email protected] eller giv os et kald.

Kilder:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/433
https://www.ombudsmanden.dk/find-viden/myndighedsguiden/generel-forvaltningsret/6-partsrepraesentation

Det kan være krævende at være part i en sag hos en offentlig myndighed. Sagen kan have store personlige eller økonomiske konsekvenser for parten, og parten kan have behov for bistand fra andre for at kunne varetage sine interesser under sagen. En part i en sag hos en offentlig myndighed har derf...

24/02/2025

Tak for året, der gik, og for en fantastisk start på 2025.

I 2024 og i starten af den nye år har mange af vores klienter fået en fuldt ud berettiget førtidspension, kommet på fleksjob eller på anden vis trådt ud af systemet og ind i en anderledes og mere fri hverdag.
Vi er så glade på vores tidligere klienters vegne, for nu kan de endelig sænke skuldrene, løfte hovedet og igen begynde at fokusere på livskvalitet og ikke længere kun tænke på at overleve presset om praktikker og diverse sjove påfund fra kommunens side.

Mange oplever, at man skal være stærk for at overleve i systemet. Ofte er det sådan, at når vi første gang møder nye klienter, har de været alt for stærke i alt for lang tid og ofte har det været med til at eskalere allerede eksisterende sygdom i en grad, som for nogle kan ende med at sende dem på førtidspension, men som måske kunne være endt i et fleksjob, hvis blot systemet havde lyttet og set mennesket bag sagsmappen, i stedet for at presse citronen til det sidste.

Heldigvis kan vi sige farvel til vores klienter med forvisning om at vi har hjulpet dem til en bedre hverdag fyldt med livskvalitet og derved får vi igen muligheden for at byde nye klienter velkommen.

Vi åbner derfor for tilgang af nye klienter og glæder os til et godt samarbejde med vores fremtidige klienter.

Når vi siger det på den måde, er det fordi, vi hos Ret skal være Ret ikke bare tager sager ind i flæng, men kun tager det antal sager ind, som fortsat gør os i stand til at have 100% styr på hver enkelt sag, så vi ad den vej kan sikre, at vi gennemfører en sag for at opnå det mål, vi sammen med vores klient har sat som succeskriterie.

Hos Ret skal være Ret vælger vi kvalitet frem for kvantitet.

Skal du også have hjælp til dig sag, så send os en besked her på Facebook, send en mail på: [email protected] eller giv os et kald.

09/01/2024

IPS (Individuelt planlagt job med støtte) forløb er godt, når ikke det misbruges!

Vi har i øjeblikket en sag med en ung mand, som er på uddannelseshjælp og vurderet uddannelsesparat til trods for psykiske diagnoser i den tunge ende af skalaen, et hav af mislykkede uddannelsesforsøg bag sig og som med nød og næppe kan klare 15 timer i en tidsbegrænset praktik via et IPS-forløb.

Et IPS -forløb kan være rigtig godt og specielt for mennesker med udfordringer af enhver art, men kan gøre mere skade end gavn, hvis den unge ikke er klar til at begynde i målrettede indsatser. Det kan f.eks. være, hvis den unge stadig er i gang med udredning i psykiatrien, på hospitalet, endnu ikke er korrekt medicineret eller noget helt fjerde og derfor har svært ved blot at overskue dagen.

Vores klient er glad for at være ude i de 15 timers praktik hver uge, selv om det for hver uge, der går, bliver forbundet med flere og flere fraværsdage, da han ikke kan klare det psykisk.

Hverken psykiatrien, vores klient eller vores partsrepræsentant kan på nogen måde se, at vores klient skulle kunne klare flere timer, end han gør nu og partsrepræsentanten spurgte således sagsbehandleren på kommunen, hvordan vores klient var havnet i et IPS-forløb, når de 8 grundlæggende principper for ethvert IPS-forløb er:

1. Ingen eksklusion.
2. Integreret del af den psykiatriske behandling.
3. Beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked eller start af uddannelse.
4. Vejledning om sociale ydelser og arbejde.
5. Hurtig jobsøgning eller uddannelsesstart.
6. Individualiseret og tidsubegrænset støtte.
7. Afsæt i borgerens egne ønsker og behov.
8. Samarbejde med virksomheder på det lokale arbejdsmarked.

Da der jo i vejledningen for IPS-forløb står beskrevet, at et forløb skal udmunde i ansættelse på almindelige vilkår inden for 1 år, ja så giver det om muligt endnu mindre mening, at vores klient er i et IPS-forløb.

Det viser sig, at de unge som opstartes i et IPS-forløb også meget ofte, for ikke at sige stort set altid, er visiteret til kategorien uddannelsesparat, så de lever for en lav månedlig ydelse på kun kr. 6.545,00 før skat. I løbet af et IPS-forløb bliver sagsbehandler meget interesseret i, om ikke nogle af timerne i praktikken kan blive til lønnede timer. Det er nemlig sådan, at hvis vores klient kan tjene mere end de kr. 6.545,00 før skat, som han modtager fra kommunen, ja så ser kommunen ham som selvforsørgende og så ryger han igen ud af systemet; i hvert fald indtil næste gang han mister fodfæstet og ryger tilbage på uddannelseshjælp. Så starter møllen forfra, for den hjælp, han så desperat havde brug for, ja den fik han aldrig!

Problemet har derfor aldrig været den danske lovgivning, men derimod de forskellige instansers ukorrekte forvaltning af dansk lovgivning.

Skal du også have hjælp til dig sag, så skriv til os her på Facebook eller giv os et kald.

På linket herunder, kan du læse indsatsmodellen for IPS:
chrome-extensio://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://star.dk/media/21715/bilag-1-indsatsmodel_tilgaengeligg.pdf

24/12/2023

15/12/2023

Unge imellem 25 - 29 år på uddannelseshjælp visiteres bevidst forkert!

Vi har en del sager med unge imellem 25-29 år som, grundet enten fysisk eller psykisk sygdom, er på uddannelseshjælp.

Vi oplever desværre rigtig ofte, at når den unge skal visiteres indenfor kategorierne åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat, så havner langt de fleste unge i kategorien uddannelsesparat.

Er man uddannelsesparat betyder det, iflg. vejledning VEJ nr 10060 af 25/11/2019, at den unge er:

En ung, der vurderes – med den rette støtte og aktive indsats – at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. 1 år og gennemføre denne uddannelse på almindelige vilkår.

I vejledning VEJ nr 10060 af 25/11/2019, som er lavet for at hjælpe kommunerne, så de kan overholde LAB loven (Lov om aktiv beskæftigelsesindsats) lov nr 748 af 7. maj 2019 med den tilhørende bekendtgørelse (BAB), er selve visitations processen beskrevet og her fremgår det tydeligt, at efter 3 måneder skal den unge endeligt visiteres til korrekt kategori og at ny visitering kun skal ske hvis der sker væsentlige ændringer i den unges forhold, eller hvis der fremkommer nye oplysninger, der kan have betydning for vurderingen.

I flere kommuner oplever vi dog, at man, konsekvent og ved samtale hver 3. måned visitere den unge på ny, for på den måde, at kunne genstarte processen og derved også fristen på 1 år, hvor den unge indenfor perioden skal kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.
På denne måde kan kommunen fastholde den unge på en lav månedlig ydelse, som for de fleste gør, at de oparbejder gæld for at kunne betale basale ting, som bl.a. husleje og mad.

En ung imellem 25-29 år, som er udeboende og i kategorien uddannelsesparat, får kr. 6.545,00 før skat til alle udgifter, herunder husleje og mad.
En ung imellem 25-29 år, som er udeboende og i kategorien aktivitetsparat, får kr. 6.545,00 før skat samt er aktivitetstillæg på kr. 5.399,00 før skat, hvilket samlet giver kr. 11.944,00 før skat, hvilket gør den unge i stand til at betale sine udgifter, herunder husleje og mad.

Unge som kæmper med enten fysisk eller psykisk sygdom, skal ikke også kæmpe med økonomien, for så er det fundament, hvorpå de står, for ustabilt til at de kan koncentrere sig om, at få det bedre.

Problemer er altså ikke, og har aldrig været, den danske lovgivning, men tværtimod de mennesker som er ansat til at forvalte loven og som bevidst forvalter loven forkert.

Har du brug for hjælp til din sag, så skriv til os her eller via vores hjemmeside: www.rsvr.dk

15/08/2023

Dansk elafgift er tilbage på Europas højeste niveau.

Elafgiften blev indført i 1977 for at begrænse danskernes forbrug af strøm, da strøm dengang var en stor belastning for miljøet, når det blev produceret.

I mange år har den grønne omstilling været på fremmarch og i dag stammer mere end 50 % af den strøm, som danskerne bruger, fra grøn energi.

Afgiften var kortvarigt reduceret til kr. 0,08 ekskl. moms, så den var på niveau med mange af de andre europæiske lande, men pr. 01. juli 2023 blev danskerne igen pålagt Europas højeste elafgift på kr. 0,70 ekskl. moms og der er ikke andet for end at betale ved kasse 1.

Igennem energikrisen er der skudt mange nye elselskaber op.
De lover alle billigere strøm og ingen abonnementsudgifter, men de glemmer at fortælle, at de sender skyhøje aconto regninger ud til kunderne. Regninger, som selv for en økonomisk stærk familie, kan være svære at betale.

Vi hjælper ofte vores klienter med at få styr på budget og gæld og derigennem er elaftalen en af de ting vi har ekstra fokus på, da det kan ende med at blive en dyr fornøjelse, hvis ikke man er opmærksom.

En af de sager vi lige har haft med en klient, er hvor vores klient modtog en fuldstændig ublu aconto kvartalsregning på over kr. 14.000,- på strøm, hvilket er meget langt fra det reelle forbrug, som min klient havde haft i årene forinden skiftet.
Det nye elselskab fastholdt deres aconto beregning og oplyste, at den var lavet på baggrund af oplysninger fra tidligere elselskab, hvilket vi har meget svært ved at forstå, da vores klient i gennemsnit havde brugt for ca. kr. 3.300,- pr. kvartal i årene forinden.

Vi anbefalede derfor vores klient at afvise betalingen i banken på de over kr. 14.000,- og vente på en slutopgørelse, da det ofte kan være svært at få pengene tilbage igen, hvis først man har betalt.
Da vores klient var inde i sin netbank for at afvise betalingen og afmelde PBS, kunne hun se, at de også måneden efter havde i sinde at trække yderligere kr. 9.998,-

Det har jo aldrig været meningen, at kunderne skal agere bank for deres elselskab eller i værste fald, skal ud og låne penge alene for at kunne betale deres elregning.

Da vi skiftede hende over til et andet selskab, modtog hun en slutopgørelse fra elselskabet og som forventet viste den, at hun havde brugt ca. kr. 1.500,- for den halvanden måned, hun nåede at være kunde.

Heldigvis nåede vores klient at skiftet selskab, inden det gik helt galt, men ikke alle er så heldige.

Vores klient har i dag en helt normal elregninger som passer til det faktiske forbrug og nu, hvor hun ikke længere skal agere bank for elselskabet, er det ikke noget problem at betale elregningen, når den kommer.

Tilbage står spørgsmålet, om det er fair, at danskerne pålægges Europas højeste elafgift, men det er en helt anden sag!

12/07/2023

Udtalelse fra en af vores klienter, Nanna fra Skanderborg kommune:

Min søn er født med et meget sjældent handicap og har svære og komplekse udfordringer i livet. Jeg forsøgte i de første 4 år af hans liv selv at føre vores sag i kommunen og at få hjælp til ham og mig, men uden held.

Jeg hørte om Ret skal være Ret i en gruppe på Facebook, hvor partsrepræsentanten kontaktede mig efter at have læst mit opslag. Efter en god lang snak tog partsrepræsentanten sagen.

Kampen fortsætter, men indtil videre har Ret skal være Ret fået en medicinbevilling igennem, så al medicin til min søn nu er gratis, en blebevilling, så alle bleer er gratis, et træningsforløb ved specialist, betaling af merudgifter og over kr. 50.000,00 efterudbetalt i merudgifter tilbage i tid og fordi der var fejl i tabt arbejdsfortjeneste udbetalingerne for blot at nævne nogle af de ting, som Ret skal være Ret har fået igennem.

Sagen kører stadig i vid udstrækning, og jeg er så glad for, at det er Ret skal være Ret, der er på vores sager, ellers havde jeg aldrig opnået hjælpen.

30/06/2023

Værgesag kørt helt til retten og VUNDET!

En værgesag, hvor forældrene gerne ville fortsætte værgeskabet for deres datter efter hun fyldte 18 år og derved fortsætte med at stå for hendes døgnpleje, burde jo være en ren formssag, men sådan forholder det sig desværre ikke altid.

I denne sag har vores klient passet og plejet deres datter, som har et medfødt handicap, som bl.a. gør, at hun er nonverbal og kræver døgnpleje. Vores klient har kæmpet hele deres datters liv for at få den hjælp de, iflg. lovgivningen, er berettiget til, men af en eller anden grund, som ingen rigtig kan svare på hvad er, har kommunen strittet imod hele vejen.
Vores klient var da heller ikke ked af, at skulle skifte fra børne- og familieafdelingen til voksenafdelingen på kommunen, da det alt andet lige måtte blive bedre med andre øjne på sagen.
Desværre havde børne- og familieafdelingen ikke fulgt reglerne, og havde lavet en rigtig svinestreg ved at overgive deres meninger og holdninger om familien, så alle problemerne fulgte med over i voksenafdelingen.

Kommunen har ad flere omgange forsøgt at få vores klients datter anbragt på et hjem, da dette er billigere, end at lade hende bo sammen med sin familie, men familien har kæmpet imod, for det er jo deres datter og hun betyder jo selvsagt alt for min klient.

Da min klient søger værgeskab, forventer vi som sagt, at det er en ren formssag, men kommunen modsætter sig værgeskabet. Dette bliver starten på en kamp i retssystemet, som har ført til 4 møder mellem dommer og advokater og 2 møder i retten, hvor kommunen forsøgte at udstille vores klient, som dårlige forældre. Der har på intet tidspunkt været tvivl om, at kommunen, hvis de vandt, ville anbringe vores klients datter på et hjem. Første dommer måtte erklære sig inhabil, da han havde vist lidt for meget velvilje kommunens vej; som strider imod lovgivningen om at være upartisk i en sag. Da den næste dommer kom på sagen, var der ingen tvivl, sagen var under alt kritik og burde aldrig været endt i retten og vores klient fik med det samme værgeskabet over sin datter.

Nu har kommunen så 4 uger til at anke dommen, men skal vi ikke håbe at de nu endelig er kommet bare lidt til fornuft, så vores klient og resten af familien kan få lov til at nyde sommeren og nyde, at være en familie.

Det man kan sige om denne sag er, at det er ikke lovgivningen, der fejler noget, det er dem, der forvalter den rundt om i kommunerne og i retssystemet, som ikke følger den lovgivning, de har svoret at opretholde.

God weekend derude.

12/06/2023

Barnets Lov, kan den noget?

Så blev det weekend, og da jeg har hørt en masse om at den nye Barnets Lov skulle være så fantastisk og med bred politisk opbakning, blev jeg simpelthen nødt til at læse den 26 siders lange aftaletekst, som skal danne grundlag for Barnets Lov.

Jeg må sige, at jeg er pænt skuffet, for den siger jo i bund og grund det, som loven allerede siger, nemlig at man skal hjælpe udsatte børnefamilier og at børn, som lever i alvorlig mistrivsel, skal kunne tvangsfjernes, men det er jo ikke nyt.

Den siger også, at der skal flere underretninger afsted, men underretninger har jo aldrig været problemet. Problemet er at de underretninger, der rigtig ofte bliver lavet, er lavet på baggrund af nogle helt forkerte parametre, som intet har med mistrivsel at gøre.

Som eksempel fra en af vores egne klienter kan nævnes, at vi her modtog en underretning på en sund og glad dreng, fordi han ikke ville spise sin madpakke i skolen, glemte at læse derhjemme og ofte glemte sit gymnastiktøj, men er det seriøst en gyldig baggrund for en underretning?

Som et andet eksempel kan nævnes, at vi i en kommune har søgt om hjælp til en familie, hvor mor er alene med 3 børn, som alle har diagnoser og mor kæmper for at holde sammen på det hele. En af børnene har en retardering, men har kun fået 30 minutters tildelt hjælp ud af de søgte 3 timer om dagen. Bagefter laver sagsbehandleren en underretning på familien, da hun mener, at mor ikke kan klare de 3 børn uden hjælp, men det er sagsbehandleren, som ikke har villet imødekomme ansøgningen om hjælp.
Denne er selvfølgelig sendt til ankestyrelsen, da familien har brug for og er berettiget til hjælp iflg. gældende lovgivning.

Jeg kunne komme med mange eksempler, men en ting har de alle tilfælles, nemlig at lovgivningen ikke bliver overholdt i behandlingen af deres sag.

Problemet har aldrig været lovgivningen! Problemet er, at rigtig mange sagsbehandlere på kommunerne rundt om i Danmark ikke overholder lovgivningen og hellere ser en familie drukne end hjælpe den, mens familien stadig har en chance.

Så kære politikere, måske I hellere skulle sørge for, at gældende lovgivning bliver overholdt i stedet for bare at lave nye love.

06/06/2023

I går, mandag d. 5. juni 2023, fejrede vi grundlovsdag og derved den danske grundlov.

Det fik mig til at sætte mig ned og læse alle grundlovens paragraffer og jeg må sige, at jeg synes, der mangler en vigtig detalje i vores grundlov.

§ 56 i grundloven siger:

Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.

Det betyder i grove træk, at en politiker kan love guld og grønne skove inden et valg, og når så vedkommende er valgt til folketinget, behøver politikeren ikke holde nogle af sine løfter, hvis blot politikeren har fået en ny overbevisning.

Den lader vi lige stå et øjeblik.

Så det vil sige, at vi i bund og grund ikke kan stole på noget af det, der bliver sagt i en valgkamp, så hvorfor overhovedet føre valgkamp, hvis det, der siges, ikke er bindende?

Vi har senest set det ved sidste folketingsvalg, hvor flere politikere solgte ud af deres politik i kampen om en af de eftertragtede taburetter, som giver en god løn, dejlig ministerbil og en fed pensionsordning med en dejlig tidlig pensionsalder, som står i skærende kontrast til den almindelige danskers hastigt stigende pensionsalder og stramme økonomi.

Måske skulle politikerne lave en folkeafstemning næste gang, de påtænker at give sig selv mere i løn eller en bedre pensionsordning, for så er jeg ikke sikker på, at det ville gå igennem, hvis de skulle dømmes på deres præstationer.

Hvad siger du?
Burde vores politikere kunne stilles til ansvar for deres løftebrud?
Burde vores folkevalgte politikere have samme pensionsvilkår som resten af den danske befolkning?

02/06/2023

Udtalelse fra en af vores klienter, Janni fra Middelfart kommune:

Jeg havde i årevis været parkeret på ressourceforløb, da jeg var syg efter en arbejdsskade. Jeg havde hyret en privat socialrådgiver til at føre min sag, men efter halvandet år med hende og mange penge fattigere og min sag ikke var kommet nærmere en afklaring, så jeg et opslag på Facebook og kontaktede Ret skal være Ret. Jeg havde en samtale med partsrepræsentanten. Hun tog min sag, og efter kun 4 måneder, fik jeg tilkendt førtidspension.

Kommunens kontrolgruppe mente, jeg skulle tilbagebetale kr. 286.000,00 i for meget udbetalt ydelse under mit ressourceforløb. Partsrepræsentanten gjorde kommunen opmærksom på deres fejl og mangler og at beslutningsgrundlaget var ukorrekt. Trods dette fastholdt kommunen deres beslutning, og sagen blev sendt til Ankestyrelsen, hvor partsrepræsentanten fra Ret skal være Ret vandt sagen og jeg skulle derfor ikke tilbagebetale de kr. 286.000,00 til kommunen.

Husk, vi også kan hjælpe dig med din sag!