31/12/2025
🎄 Glædelig jul & Godt nytår 🎆
HVF 201 MFP "Maritime Force Protection" og HVF 255 vil gerne ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår 🫡⚓
Selvom der ikke altid bliver lavet opslag her på siden, betyder det ikke, at vi ligger stille – tværtimod.
For nylig afholdt vi årets sidste dag på skydebanen, hvor 35 friske frivillige soldater mødte op. Deltagerne kom både fra vores egne underafdelinger samt fra vores gode venner mod nord, HVF251-kalundborg.
Samtidig var 5 mand afsted til MFT "Militær Fysisk Træning", som er endnu en af de muligheder, man har i Hjemmeværnet – naturligvis sammen med vores egen personlige træningsvejleder 💪
Når vi ser tilbage på året, der nu er ved at rinde ud, kan vi ikke andet end at sige:
Bravo Zulu – godt arbejde, alle mand!
HVF 201 MFP og HVF 255 har tilsammen leveret 21.129 frivillige timer. Når lovkravet er 24 timer pr. mand for at være aktiv, siger vores hurtige hovedregning, at det er mere end godkendt 😉
HVF 201 MFP
Året har budt på flere skarpe indsættelser – både planlagte og med kort varsel.
For nylig deltog MFP også i skydelejr på Hevringlejren, hvor spørgsmålet var:
Hvordan træner man skarpskydning på en havn, når man ikke har én?
Man bygger selvfølgelig sin egen.
Vi deltog i en weekend med HVF 125 MFP hvor vi gennemførte en intensiv uddannelsesweekend på den opbyggede “Hevring Havn”, med fokus på virkelighedsnære skydninger – både i dagslys og mørke 🎯
Weekenden bød på høj puls, opgaverelevant træning, mulighed for at erhverve feltskyttemærket og stærkt fællesskab på tværs af enhederne.⚓
… men hey – det er jo netop dét, vi elsker 😄
HVF 255
HVF 255 har også haft et travlt år med flere skarpe opgaver og har bl.a. fungeret som platform under forskellige tests i Storebælt.
Derudover har vi haft mange træningssejladser – både med eget skib samt med lånte fartøjer i Rødby og Kalundborg 🚢
Fælles for os i Korsør
✔️ Flere skydebanedage med fokus på våbenfærdigheder
✔️ Træning i førstehjælp
✔️ Mange af vores frivillige har været på forskellige kurser, og dygtigere sig på mange ting.
⚓ Masser af træning til søs-
⚓ Åbent skib til Drengerøvsaften i Skælskør
⚓ Åbent skib ved Royal Run i Korsør, inkl. MFP’s gummibåde og indsatskøretøj
⚓ Deltagelse i årets Åbent Flådestation, med mulighed for sejlads for besøgende
Vi har også budt nye medlemmer velkommen, haft gensyn med kammerater, der er vendt tilbage fra reserven – og desværre også måttet sige farvel til nogle.
Både dem, der er stoppet frivilligt, og dem, der efter mange års tjeneste har taget uniformen af, fortjener vores dybeste respekt og tak for deres store indsats gennem tiden.
Når vi nu læner os tilbage og nyder juletiden med familie og venner, vil vi gerne sige tak til alle frivillige i HVF 201 MFP og HVF 255 – og ikke mindst til vores gode venner i Hjemmeværnskompagniet Storebælt – for det stærke samarbejde og den indsats, der er leveret i år 🙏
Tak også til alle vores kollegaer i Hjemmeværnet, som – ligesom os – stiller op, når der er brug for det.
Og generelt: tak til alle, der yder noget for vores gode Danmark 🇩🇰
Vi ser allerede frem til et nyt år, som tegner til at byde på endnu flere spændende opgaver.
Må alle få et rigtig godt nytår! 🎆
👉 Har du lyst til en aktiv fritid i uniform?
Så er du mere end velkommen til at skrive til os og høre mere om dine muligheder i Hjemmeværnet.