Han er også ude at fiske. Du fisker i det samme istidslandskab og du står med begge ben i den samme fauna son stenalderfiskeren. Og med den gældende vandløbspolitik, bestemmer åen selv, hvordan adgangen til åen skal være. Derfor fisker vi i dag på de samme betingelser som stenaldermanden. Den store naturoplevelse og vilkårene for fiskeriet, har vi fælles med vores forfader. Fluens fiskevand strækk
er sig fra Pandumbro til Huulmølle. En anselig strækning. Undervejs passerer vi “Flueskabet” Vores hyggelige fiskehytte, med køkken, toilet og mulighed for overnatning. Flueskabet er også rammen om sociale arrangementer. Tidligere var Binderup Å berømmet, og ikke kun herhjemme, for sit gode ørredvand. Med nedlæggelse af dambrug og etablering af faunapassage ved Hulmølle, stiles mod samme høje standard. Foreningens historie går tilbage til Anden Verdenskrig, hvor tyskerne besatte Danmark. Efteråret 1944 arresterede besætelsesmagten det danske politi. I Aalborg lykkedes det flere betjente at undgå pågribelse. Betjentene “gik under jorden”. De gemte sig på gårde ved Binderup Å. Ved befrielsen, ønskede man at holde kontakten mellem betjente og lodsejere vedlige. Da fluefiskeri havde vist sig at være en fælles interesse, stiftedes den 9, April 1945 lystfiskerforeningen, Fluen. Med denne baggrund, er en god kontakt til lodsejerne, en væsentlig del af foreningens kultur. Ved grundlæggelsen af Fluen blev der vedtager et formål, som stadig er gældende for lystfiskerforeningen, Fluen. Formål med Fluen er stadig fiskeri og kammeratlig samvær på tværs af slægter og generationer. Tidligere var der mest efterkommere som var samlet, i dag er det en forening for alle. Der er stadig enkelte medlemmer som kan spores tilbage til de oprindelige medlemmers familie - både på lodsejer siden og medlems siden af Fluen. Fiskeriet er for alle som har lyst og det er ikke en forudsætning for at være medlem og hygge - men det er hyggeligt at tage en tur langs åen og nyde naturen. Får du en fisk på krogen er oplevelsen bare endnu bedre. For tiden er der gode forhold for havørreder og mange års vandpleje fra staten og regionen med åen har skabt rigtig gode vilkår for dem. Hvis du har lyst til vide mere om Fluen kan du kontakte os via Facebook :-)