26/03/2026
Ny tildelingsmodel for specialundervisning og inklusion.
Vi skulle tage stilling til en ny måde at fordele ressourcerne til specialundervisning og inklusion på i gårsdagens kommunalbestyrelsesmøde.
Det er en vigtig sag – fordi den i sidste ende handler om, hvordan vi bedst hjælper de børn, der har brug for lidt ekstra.
I dag har vi en model, hvor en stor del af midlerne ligger centralt.
Det gør, at skolerne ofte ikke kan sætte hurtigt ind med forebyggende indsatser i almenområdet, når der pludselig er brug for ekstra støtte til nogle børn.
Med den nye model flytter vi en større del af både ansvar og midler ud til skolerne.
Det gør vi ud fra en ret enkel tanke:
At de, der er tættest på børnene, også er dem, der bedst kan vurdere, hvad der er brug for – og handle på det.
Samtidig ændrer vi også på, hvordan midlerne bliver fordelt.
For vi ved, at behovet ikke er ens fra skole til skole.
Derfor bliver midlerne til inklusion i højere grad fordelt efter de elever, der faktisk går på skolen – og de behov, de har.
Og når det gælder specialundervisning, så tager modellen højde for hele skoledistriktet.
Altså ikke kun de børn, der er i skolen lige nu – men også det samlede, forventede behov i området.
Det er vigtigt, fordi vi ellers risikerer, at nogle skoler systematisk kommer til at mangle midler, mens andre får mere, end de reelt har brug for.
Den nye model forsøger at ramme mere retfærdigt – ved at tage udgangspunkt i børnenes forskellige forudsætninger og behov.
I praksis giver det skolerne nogle bedre muligheder i hverdagen.
De kan i højere grad:
• sætte tidligere ind
• tilpasse indsatserne til deres egne elever
• og arbejde mere forebyggende
Vi ved også, at det her er en ændring, som fylder.
Det kan vi se i høringssvarene, hvor der blandt andet er peget på:
• bekymring for, om økonomien rækker
• og om opgaven bliver for stor lokalt
Det er relevante opmærksomheder.
Derfor er det også vigtigt at sige, at skolerne ikke står alene med det her.
Der vil være en overgangsordning og økonomisk sikkerhedsnet, så ingen skole oplever pludselige, store udsving, og så der skabes større økonomisk tryghed og mulighed for langsigtet planlægning.
Og vi følger udviklingen tæt, så vi kan justere, hvis der bliver behov for det.
Det er også vigtigt at understrege at tildelingsmodellen kun handler om økonomi - det er ikke en løsning alene, men en vigtig del – og økonomisk forudsætning – for hele indsatsen. Det vil blive understøttet af flerårigt kompetenceudviklingsforløb, styrket tværfagligt samarbejde og øget kapacitet i almenmiljøerne.
Samlet set giver modellen skolerne lidt mere råderum og bedre mulighed for at handle tidligere.
Og det er der et stort potentiale i – både for børnene og for fællesskabet i skolen.
