Ringsted Kommune

Ringsted Kommune Velkommen til Ringsted Kommunes officielle Facebook-side. Vores spilleregler er lige til og lavet med tanke på, at der skal være plads til os alle.

Du er mere end velkommen med kommentarer og spørgsmål, men tag et kig herunder på vores spilleregler først. Derfor:

Skriv ikke kommentarer eller indlæg, der er injurierende, racistiske eller på anden vis i strid med loven. Skriv ikke kommercielle kommentarer eller indlæg. Skriv ikke kommentarer, som ikke er relevante for den tråd, du kommenterer på, eller indlæg, som ikke er relevante for siden g

enerelt. Skriv ikke personlige oplysninger om dig selv eller andre. Nævn ikke medarbejdere ved navn. Kom gerne med ris eller ros, men gør det på en konstruktiv måde. Hold altid en god tone. Vi forbeholder os retten til at slette indlæg og kommentarer samt tage skriveretten fra personer, der ikke overholder vores spilleregler. Generelt om siden:

Vi hjælper gerne med generelle spørgsmål, men vi behandler ikke personlige sager her på Ringsted Kommunes Facebook-side. Har du et spørgsmål til en konkret sag, anbefaler vi dig derfor enten at ringe på vores hovednr. 57 62 62 62 eller skrive til [email protected]. Er der noget, du rent politisk har en holdning til, og ønsker du kontakt til en politiker, så anbefaler vi dig enten at kontakte vedkommende direkte på den relevante politikers egen Facebook-side eller mail. Du finder kontaktinformationer her: www.ringsted.dk/da/kommunen/byraad-udvalg/ringsted-byraad (nederst på siden).

Ønsker du at komme i kontakt med borgmesteren, kan du skrive til Politisk Service på mail: [email protected]. Her på siden vil vi gerne i dialog med dig og dine medborgere, og vi bestræber os på at svare dig så hurtigt som muligt og senest inden for 48 timer. Dog svarer vi ikke uden for normal arbejdstid og heller ikke i weekenden. Derudover deler vi billeder, gode historier og nyheder fra din kommune

05/06/2026

Unge giver liv til Grundloven i Ringsted 🎭

Grundloven bliver levende, når unge selv sætter ord, lyd og krop på deres demokrati.

For første gang har UngRingsted inviteret 7. og 8. klasser ind i workshops, hvor demokrati er blevet afprøvet i praksis. Gennem teater, musik og spil har eleverne arbejdet med deres egne perspektiver og holdninger og gjort Grundloven nærværende i deres hverdag.

Det hele kulminerede i går til Grundlovsfest i Anlægget.

Her præsenterede eleverne deres arbejde, diskuterede med byrådspolitikere og var kreative på tværs af skoler i Ringsted Kommune.

Grundlovsfesten markerer samtidig starten på en ny tradition, hvor unge får en tydelig plads i både fejringen af Grundloven og udviklingen af fremtidens Børne og ungepolitik. 🌿

Hvordan mener du, vi bedst giver unge indflydelse i demokratiet i dag? 💬

04/06/2026

🎉🌿Naturpark Ringsted er åbnet 🎉🌿

Vejret var godt, stemningen høj, og omkring 300 borgere var mødt op i Store Bøgeskov ved smukke Gyrstinge Sø for at fejre åbningen af Naturpark Ringsted.

Med et øksehug markerede borgmester Andreas Karlsen starten på et nyt kapitel for naturen i Ringsted Kommune – og for alle andre, der elsker at komme ud og opleve den 🌳🦋🌾

Naturpark Ringsted byder på noget af den smukkeste natur, vi har her midt på Sjælland. Her finder du skove, søer, moser, enge og vandløb – et kuperet landskab fyldt med oplevelser året rundt.

Du kan gå på opdagelse blandt sjældne orkidéer, spotte den truede rødlige perlemorssommerfugl eller følge sporene af vores fælles historie ved gravhøje og gamle ruiner.

Du kan også melde dig til en af de frivillige arbejdsgrupper som fx Friluftsgruppen eller den, som vil beskytte og udbrede den truede røde perlemorssommerfugl, som lever i Store Bøgeskov.

Naturparken skal både beskytte og udvikle naturen, styrke biodiversiteten og gøre det endnu lettere for børn og voksne at komme tættere på naturen🌱💚 Læs mere om naturparken via link i kommentarfelt 👇

En stor tak til de mange frivillige, foreninger og lodsejere, som er med til at gøre Naturpark Ringsted til virkelighed. Sammen skaber vi endnu flere naturoplevelser for både nuværende og kommende generationer.

Hvad er dit yndlingssted i naturen i Ringsted Kommune? 👇😊

Stort tillykke med fødselsdagen til Café Ingeborg🎉Café Ingeborg har i dag fejret 15 år med mennesker, udvikling og fælle...
03/06/2026

Stort tillykke med fødselsdagen til Café Ingeborg🎉

Café Ingeborg har i dag fejret 15 år med mennesker, udvikling og fællesskab. 🤝

Der var boller og lagkage, selfies og skåltaler med ord som ”mod, vilje og hjerte”. ❤️

En af de særlige medarbejdere, Katrine Bager, takkede i sin tale for de 11 år, hun har arbejdet i caféen.

Også for Mette Bertelsen har arbejdspladsen gennem 12 år gjort en kæmpe forskel:

- Det har givet noget at stå op til. Det er dejligt at gøre en forskel for de ældre, der besøger caféen, og se, hvor glade de bliver, når de kommer i Café Ingeborg, siger hun.

Og for Lucas Holving, der arbejder i gartneriet, i køkkenet og i kommunikation, betyder jobbet meget:

- Jeg kan godt lide at komme rundt og bruge min krop til at flytte ting og bruge mine muskler, siger han.

Stort tillykke med de 15 år! 🥂

Og tak til alle jer, der er med til at skabe det særlige sted.

👉 Kig forbi Café Ingeborg og oplev fællesskabet selv eller læg en fødselsdagshilsen i kommentarfeltet. 🇩🇰

Sommeraften med ballet under åben himmel 🩰🌿Klosterlunden danner rammen om en helt særlig oplevelse, når Den Kongelige Ba...
01/06/2026

Sommeraften med ballet under åben himmel 🩰🌿

Klosterlunden danner rammen om en helt særlig oplevelse, når Den Kongelige Ballet indtager scenen i hjertet af Ringsted.

Mandag den 8. juni kan du opleve dansere i verdensklasse helt tæt på, når tåspidssko og svævende skørter optræder lige nedenfor Sct. Bendts Kirke. Tag familien og vennerne med, og slå jer ned i græsset til en stemningsfuld aften.

Pak picnickurven og nyd forestillingen fra tæppet. Og hvis du ikke når at smække en salat sammen eller smøre sandwich, så er der både madboder og bar på Torvet. 🍴🥤

Arrangementet er gratis og en del af Ringsted Kommunes samarbejde med Det Kongelige Teater om flere kulturelle oplevelser frem mod fejringen af byens 1.000 års jubilæum i 2028.

👉 Vi anbefaler, at du tilmelder dig begivenheden her: https://www.facebook.com/events/876988402026384

I begivenheden får du besked, hvis der skulle komme ændringer, for eksempel ved dårligt vejr.

Hvem skal du dele oplevelsen med?

📸 Camilla Winther

✨ Hvad gør Ringsted Kommune smukkere? Indstil DIN favorit til Arkitekturprisen 2026 🏛️ Ringsted Kommune uddeler igen ark...
28/05/2026

✨ Hvad gør Ringsted Kommune smukkere? Indstil DIN favorit til Arkitekturprisen 2026 🏛️

Ringsted Kommune uddeler igen arkitekturprisen, og vi har brug for dine øjne. 👀 Formålet er at sætte fokus på god arkitektur, der gør Ringsted mere smuk, bæredygtig og rar at være i. 🌱

Kender du en bygning, en gård, en park eller et anlæg, der gør noget særligt? Det kan være nyt byggeri, en flot renovering eller en kreativ løsning, der passer godt ind i byen.

Alle kan indstille – borgere, foreninger og ildsjæle. 🙌

Prisen gives bl.a. til projekter, der:
🏗️ tilfører ny æstetik og liv
🏛️ bevarer og forskønner vores bygningskultur
🌳 skaber gode uderum som parker og anlæg
♻️ har fokus på klima, fællesskab og bæredygtighed

📩 Send dit forslag til: [email protected]
Husk en kort beskrivelse, adresse og gerne fotos. 📸

🗓️ Frist: søndag den 28. juni 2026

🏆 Prisen uddeles på Arkitekturens Dag den 5. oktober 2026

Læs mere på kommunens hjemmeside under Arkitekturpris.

📸 Billedet herunder viser sidste års modtager af Ringsted Kommunes Arkitekturpris, nemlig Skolegården på Ringsted Ny Friskole

Kom til åbningsfest for den nye Naturpark Ringsted Ringsted Kommune har fået sin helt egen naturpark med unik natur og d...
22/05/2026

Kom til åbningsfest for den nye Naturpark Ringsted

Ringsted Kommune har fået sin helt egen naturpark med unik natur og dejlige naturoplevelser! Det fejrer vi den 3. juni fra kl. 15 til 17.30 i Store Bøgeskov ved Gyrstinge Sø.

Du kan glæde dig til en inspirerende eftermiddag med fællesskab, oplevelser og aktiviteter i naturen. Du kan også møde frivillige og høre, hvordan du selv kan blive en del af Naturpark Ringsted.

Du kan blive klogere på, hvad Naturpark Ringsted byder på af unik natur, fx den sjældne rødlige perlemorssommerfugl, sjældne orkideer og smukke skove og landskaber.

Tag børnene med, da der vil være masser af sjove aktiviteter, hvor børnene kan lære om naturen.

Programmet byder bl.a. på:
👉 Velkomst ved borgmester Andreas Karlsen, som hakker snoren til Naturpark Ringsted over med en økse 🪓
👉 Tale ved Naturparkrådets formand, Bjarne Krogh
👉 Spændende fortællinger om arbejdet med at beskytte den sjældne rødlig perlemorssommerfugl 🦋ved Jan Badura fra Danmarks Naturfredningsforening

Tag familie, venner og naboer med – og vær med til at fejre Naturpark Ringsted 🌳
Der kan parkeres ved p-pladsen til Ringsted Private Skovbørnehave, Store Bøgeskovvej 30B.

Du kan opleve disse boder:
👉 Honning / Eskild Urhøj
👉 Bag et fladbrød over bål og smag hjemmelavet pesto / Ringsted Private Skovbørnehave
👉 Keramik / Laudécor
👉 Sommerfugleværksted for børn og barnlige sjæle
👉 Vaffelbagning / Friluftsland
👉 Køb bålmad hos Café Ingeborg
👉 Produkter i uld, mohair og mjød, sæbe og håndcreme / Karen fra Stenmarksgården
👉 Hånd-drejede træprodukter / Trædrejer Preben Christensen
👉 Lav din egen olielampe af ler / Ringsted Private Skovbørnehave
👉 Kikkertshoppen deltager med et bredt udvalg af kikkerter i alle prisklasser
👉 Ansigtsmaling
👉 Snitteworkshop for voksne og børn/Peter Baloo Laurents

Læs meget på Naturpark Ringsteds hjemmeside, her finder du også kort og en masse fakta og oplysninger om naturparken 👇

21/05/2026

Hvad sker der på plænen foran Ringsted Musik- og Kulturskole?

🎶 ALSANG I RINGSTED 🎶

Kom og vær med, når hele Ringsted Kommune samles om sang og fællesskab.💙

Vi hylder demokratiet, friheden og fællesskabet på tværs af generationer under åben himmel og med plads til alle.

🎤 Fællessangskoncert for alle
📍 Plænen foran Musik- og Kulturskolen
🗓 Den 28. maj kl. 17.00–18.00

Tag familie, venner og naboer med til en stemningsfuld eftermiddag fyldt med sang, nærvær og fællesskab.

Sognepræst Otto Lundsgård guider endnu engang publikum gennem sangenes historier og betydning med sine inspirerende fortællinger, der skaber forbindelse mellem musikken, kulturen og vores fælles historie.

👉 Tag dem, du vil synge sammen med ved Ringsted Musik- og Kulturskoles store arrangement. ✨

Sommerferien nærmer sig - Har du styr på dit og dine børns pas? 🏖️🛂Husk at bestille tid i Borgerservice på Ringsted Komm...
19/05/2026

Sommerferien nærmer sig - Har du styr på dit og dine børns pas? 🏖️🛂

Husk at bestille tid i Borgerservice på Ringsted Kommunes hjemmeside, hvis du eller dit barn skal have nyt pas. Det er en god idé hvis du udfylder ansøgningen på forhånd.

Du skal huske at medbringe det gamle pas. Hvis du ikke allerede har et pas, skal du medbringe kørekort eller original dåbs- eller navneattest sammen med dit sundhedskort.

Hvis et barn skal have pas, skal barnet med i Borgerservice. Begge forældre skal også være med eller på forhånd have udfyldt og underskrevet en samtykkeerklæring.

Du kan læse mere om, hvordan du søger nyt pas på Ringsted Kommunes hjemmeside, se link i kommentarfeltet 👇

Skoleelever og Lokalhistorisk Forening for Jystrup og Valsølille udsmykker viadukt i Jystrup 🎨Eleverne fra 4.a og 4.b på...
18/05/2026

Skoleelever og Lokalhistorisk Forening for Jystrup og Valsølille udsmykker viadukt i Jystrup 🎨

Eleverne fra 4.a og 4.b på Søholmskolen løftede tidligere på ugen, i samarbejde med borgmester Andreas Karlsen, sløret for nogle rigtig flotte malerier i den historiske viadukt ved Nyvej 🙌✨

Malerierne er en del af fejringen af 100-året for starten af Den Sjællandske Midtbane 🚂, hvor Jystrup blev en stationsby på linjen mellem Ringsted og Hvalsø i 11 år. Initiativet til projektet er taget af Lokalhistorisk Forening for Jystrup og Valsølille Sogne.

Med til indvielsen var rigtig mange besøgende – børn, familier og naboer 👨‍👩‍👧‍👦

En kæmpe tak til alle, der har bidraget – ikke mindst til de kreative elever, som har sat deres helt egne aftryk på byens historie 👏💙

En særlig tak til Landsbyforeningen i Jystrup og Valsølille og Dagli’Brugsen i Jystrup 🙏

Ringsted Kommunes Vej- og Ejendomscenter har hjulpet med flere praktiske ting 🛠️, herunder at sørge for, at den gamle viadukt har været sikker for børnene at arbejde i.

Har du ikke set den endnu? Så tag en tur forbi viadukten i Jystrup og oplev den selv – den er bestemt et besøg værd! 🌿 Viadukten ligger nær krydset Nyvej, Enghusene og Skjoldenæsvej i Jystrup.

🚧 Så er der ny fin asfalt på hele Roskildevej 🚧Efter syv dages intensivt arbejde blev vi færdige med asfaltarbejdet på R...
15/05/2026

🚧 Så er der ny fin asfalt på hele Roskildevej 🚧

Efter syv dages intensivt arbejde blev vi færdige med asfaltarbejdet på Roskildevej natten til torsdag.

✅ Vi har affræset ca. 1.100 tons asfalt, som genbruges til kantforstærkning på kommunens veje. Så intet går til spilde.
✅ Der er lagt ny asfalt på 16.000 m² vej

🚲 Cykelstierne får også nyt liv
Fra den 8. juni til den 12. juni lægger vi ny asfalt på cykelstierne langs strækningen, men vejene vil stadig være frie.

🛣️ Opstribning af vejen
Vi begynder at lægge striber mandag den 18. maj først med de lange lige linjer og “hajtænder”. Arbejdet forventes at tage lidt over en uge.

👉 Roskildevej vil være farbar i hele perioden, men vi opfordrer til at vise hensyn og være opmærksom på arbejdet.

Tak for jeres tålmodighed 🚗💛

Adresse

Ringsted

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 11:00 - 15:00
Tirsdag 11:00 - 15:00
Onsdag 11:00 - 15:00
Torsdag 11:00 - 15:00
Fredag 11:00 - 13:00

Telefon

+4557626262

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Ringsted Kommune sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Ringsted Kommune:

Del