DSU Slagelse

DSU Slagelse Formand: Asta Laugesen
Tlf: 51 14 39 98
Mail: [email protected]

Vi har fastlagt vores mødedage for hele 2026, så det er let og overskueligt at være med 🤗Hos os er der plads til at bliv...
20/02/2026

Vi har fastlagt vores mødedage for hele 2026, så det er let og overskueligt at være med 🤗

Hos os er der plads til at blive klogere på politik, dele idéer og visioner og være en del af et stærkt fællesskab 🤩 Du behøver ikke vide en masse på forhånd – bare være nysgerrig og have lyst til at være med 😄

Vi holder to møder om måneden om torsdagen i de lige uger fra kl. 19.00-21.00.
Du kan finde alle begivenheder for vores møder på vores Facebook-side. 🤩

På dette billede kan I se vores kalender, som både indeholder aktiviteter for vores afdeling, vores distrikt og de nationale aktiviteter, vi også kan deltage i 😄

Kom og vær med! 🤩

Stolte? Ja, det er vi faktisk!🥹De næste fire år har vi ikke bare ét, men to medlemmer i Slagelse Byråd!Kæmpe tillykke ti...
21/11/2025

Stolte? Ja, det er vi faktisk!🥹

De næste fire år har vi ikke bare ét, men to medlemmer i Slagelse Byråd!
Kæmpe tillykke til Noah Thilemann & Nordin Laursen, vi glæder os til at følge jeres arbejde og håber, at I kommer og lytter til os! ❤️👏

Vi har i dag i DSU Slagelse lagt en krans i anledning af Flagdagen for Danmarks udsendte, som et tegn på vores dybeste r...
05/09/2025

Vi har i dag i DSU Slagelse lagt en krans i anledning af Flagdagen for Danmarks udsendte, som et tegn på vores dybeste respekt for de danske soldater, der har kæmpet under Dannebrog for fred og frihed.
Vi sender en varm tak og stor respekt til alle udsendte – både tidligere og nuværende – for deres mod og indsats for Danmark og verdensfreden.

I kan læse brevet her:

Til Danmarks veteraner – fra en ny generation

Kære veteraner,

Der findes dage, hvor vi alle må sætte tempoet ned. Dage, hvor vi ikke skal diskutere fremtiden, men i stedet huske det der kom før os. Dem, der bar ansvaret for, at vi i dag har en fremtid at diskutere.

I dag er en sådan dag.

I dag blafrer flaget for jer, der stod i uniformen. For jer, der bar Dannebrog på skuldrene, når verden rystede. For jer, der satte fællesskabet over jer selv.

Flaget blafrer for jer – og for alle de danske mænd og kvinder, der har stået med støvlerne solidt plantet rundt om på kloden. Forenet i uniformen og i fællesskabet, i kampen, i usikkerheden og i håbet. Med Danmark i hjertet – og hovedet fuld af ansvar. Flaget blafrer også for dem, der ikke længere er iblandt os, og for dem, der sidder tilbage med et tungt savn. Deres ultimative offer må aldrig blive glemt.

At sige ja til at rejse ud på Danmarks vegne kræver noget særligt. Det kræver mod, og viljen til at sætte fællesskabet over sig selv. Det er en beslutning, der rummer både styrke og afsavn. Det er ikke bare en opgave som mange andre – det er et kald.

Vi, der vokser op i fred, står på skuldrene af det kald. Vi kan have svært ved helt at forstå, hvad I har været igennem. Men vi forstår dette: At fred og frihed ikke er en selvfølge. Det er noget, nogen har kæmpet og blødt for.

Derfor vil vi gerne sige jer en inderlig, dybfølt tak for alt I har gjort. I lyden fra det blafrende flag, i stilheden ved en mindesten, i styrken fra en samlet nation, der skylder jer al sin respekt.

For vi ved også, at uniformen ikke altid bliver lagt fra sig, når man vender hjem. At nogle sår, ikke kan ses. At nogle kampe først begynder, når missionen slutter. Vi ved, at Danmark ikke altid har svaret jer med den anerkendelse, I fortjente. At det danske samfund nogle gange har været for stille – dér hvor det burde have været tydeligt. Det skal vi gøre bedre.

I psykiatrien. I støtteordningerne. I arbejds- og studielivet. Det handler om, hvordan vi som samfund vælger at møde jer – og jeres familier – hver eneste dag – ikke kun på flagdagen.

For I stod op, da Danmark kaldte. Derfor skal Danmark altid være der for jer, når I kalder.

I har båret opgaver, de færreste kan forestille sig. Men netop derfor bærer I også et vidnesbyrd, som ingen må ignorere: Om hvad det vil sige at stå op for andre. Om det at tage ansvar, hvor andre har mistet grebet. Om at tage del i en større sag, selv når det kan være svært at forklare hvorfor.

Det, I har gjort, rækker videre end jeres egen indsats. Det rækker ind i bevidstheden hos en ny generation – hos vores generation. I minder os om, hvad det vil sige at være en del af noget større end sig selv. At frihed, fællesskab og ansvar hænger sammen – og at det altid kræver nogen, der er villige til at handle, når andre tier.

Vi lover at lytte. At lære. At bære ansvaret videre, så jeres indsats aldrig bliver glemt. Og vi lover, at I aldrig skal stå alene.

Tak for jeres mod. Tak for jeres tjeneste. Tak for jeres offervilje.

Tak for jeres tro på Danmark – også når det har kostet dyrt.

For et par uger siden var vi forbi FGU Slagelse sammen med vores folketingsmedlem Frederik Vad 💬🔥Vi havde en masse gode ...
29/06/2025

For et par uger siden var vi forbi FGU Slagelse sammen med vores folketingsmedlem Frederik Vad 💬🔥

Vi havde en masse gode snakke med de unge på FGU – om alt fra politik til hverdagen og fremtiden. Tak fordi vi måtte komme forbi og tage snakken med jer 💛

Og kæmpe shoutout til de 6 nye medlemmer, der havde lyst til at blive en del af fællesskabet! ❤️

I DSU Turné var vi forbi Slagelse HHX 💥 Vi havde en masse gode snakke med eleverne om alt fra kvinderettigheder til at s...
29/06/2025

I DSU Turné var vi forbi Slagelse HHX 💥 Vi havde en masse gode snakke med eleverne om alt fra kvinderettigheder til at styrke gymnasiet – og det var fedt at mærke engagementet 🙌

Og hey… vi fik også 3 nye medlemmer med på holdet! ❤️🔥

𝑽𝒂𝒍𝒈𝒕 𝒔𝒐𝒎 𝑫𝑺𝑼 𝑺𝒍𝒂𝒈𝒆𝒍𝒔𝒆-𝒌𝒂𝒏𝒅𝒊𝒅𝒂𝒕 𝒕𝒊𝒍 𝒌𝒐𝒎𝒎𝒖𝒏𝒂𝒍𝒗𝒂𝒍𝒈𝒆𝒕 ❤️Jeg er stolt over, at DSU Slagelse har valgt mig som deres kommunal...
08/03/2025

𝑽𝒂𝒍𝒈𝒕 𝒔𝒐𝒎 𝑫𝑺𝑼 𝑺𝒍𝒂𝒈𝒆𝒍𝒔𝒆-𝒌𝒂𝒏𝒅𝒊𝒅𝒂𝒕 𝒕𝒊𝒍 𝒌𝒐𝒎𝒎𝒖𝒏𝒂𝒍𝒗𝒂𝒍𝒈𝒆𝒕 ❤️

Jeg er stolt over, at DSU Slagelse har valgt mig som deres kommunalvalgskandidat – særligt når vi kigger mod opstillingsmødet på torsdag i Socialdemokratiet, hvor det afgøres, hvilken placering kandidaterne får på listen.

De sidste fire år, har jeg brugt alle mine vågne timer, i det bedste fællesskab - og her har jeg lært hvilket parti Socialdemokratiet bør være.

Nu skal der kæmpes for, at DSU Slagelse igen får en DSU’er i byrådet. Det er nemlig 36 år siden, der sidst har siddet en DSU’er og repræsenteret os i Slagelse Byråd – og det skal der laves om på! Heldigvis viste aftenens generalforsamling, at DSU Slagelse er enig med mig i det.

Jeg glæder mig til at føre valgkamp sammen med alle mine venner. I ved, at jeg vil kæmpe for jer og for alle de unge, der har brug for os!

❤️‍🔥VORES LOKALER❤️‍🔥🏠Byd et varmt velkommen til DSU Slagelse lokaler!👉Vi glæder os til at se dig, pssst: Vi har genreal...
07/03/2025

❤️‍🔥VORES LOKALER❤️‍🔥

🏠Byd et varmt velkommen til DSU Slagelse lokaler!
👉Vi glæder os til at se dig, pssst: Vi har genrealforsamling idag og der er du velkommen til hilse på mig!

Kh
Lokalerne på Søndre Stationsvej 28A👋

03/10/2024

I går var en meget stor aften🥹

For andet år i træk inviterede jeg og andre ildsjæle til en hel aften med politisk fokus på ordblinde. Ordblindeløftet 2024 blev den svære 2’er…

Men jeg kan nu slå fast med syvtommersøm: En tradition er grundlagt!

Næsten 250 deltagere havde købt billet til en aften, hvor politiske idéer blev skabt og samlet op, så vi forhåbentligt kan skabe nye resultater for unge og voksne ordblinde og talblinde i Danmark.

Sidste år fremlagde vi Ordblindepakken - i år talte vi om de næste skridt. Ikke mindst når det gælder talblindhed.

Tak til alle der gør et af de største events i Danmark om ordblindhed muligt. Fra deltagerne på scenen, over bandet fra FGU Korsør, og til dem der lavede gratis aftensmad og støttede arrangementet.

Og sidst men ikke mindst alle dem der ville betale 65 kroner for at bruge en aften på en skabe mere håb for alle de hundredtusindvis af mennesker som kæmper med at kunne læse, skrive og regne.

TAK! Arbejdet fortsætter❤️🙏

I forrige weekend var vi samlet i Roskilde, til "DSU Sjællands Ordinære Generalforsamling 2024"🎉Vi mødtes på tværs af de...
07/03/2024

I forrige weekend var vi samlet i Roskilde, til "DSU Sjællands Ordinære Generalforsamling 2024"🎉

Vi mødtes på tværs af de sjællandske DSU-afdelinger, for at vælge ledelse, poster, sekretærer, kasserer og meget mere📄

Dagen bød på seriøse taler og debatter, men der var naturligvis også plads til hygge. Vores eget Folketingsmedlem Frederik Vad, var naturligvis også et s**t forbi💬

Fra DSU Slagelse fik vi (gen)valgt:
Noah Thilemann, som distriktsafdelingssekretær.

Freja Lundgreen, som distriktskasserer.

Vi sætter stor pris på at vi har SÅ engagerede medlemmer i Slagelse der ønsker at kæmpe for de fælles dagsordener på Sjælland!🧠❤️

Adresse

Sønderstationsvej 28a
Slagelse
4200

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når DSU Slagelse sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til DSU Slagelse:

Del