Anders Lund Nielsen - Danmarksdemokraterne Stevns

Anders Lund Nielsen - Danmarksdemokraterne Stevns Spidskandidat til KV25 på Stevns. Fornuftig grøn omstilling - nej til jernmarker! Større sammenhæng mellem land og by - vi skal huske landdistrikterne💪🏼🇩🇰

27/03/2026

En lille video fra kommunalbestyrelsemøde torsdag aften
Ved spørgetid ved borgerne er kameraet rettet kun mod mig og borgmesteren og ikke mod de borgere der havde et spørgsmål, et lille sjovt indslag hvor teknikken ikke altid er som forventet

23/03/2026

Det her bliver lidt langt, men det er, fordi det er vigtigt.

I morgen skal vi til folketingsvalg.

Det glæder jeg mig meget til!

Valgkampen har været lang – men helt fantastisk, og jeg har virkelig værdsat alle de gode snakke, vi har fået rundt omkring på gader og stræder i de sidste små fire uger.

Jeres stemme i morgen bliver helt afgørende for, hvordan Danmark skal udvikle sig i de næste fire år.

Ønsker vi os endnu en periode med Mette Frederiksen for bordenden? Eller skal vi have en ny vej?

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi skal have en ny, borgerlig retning.

For i løbet af de seneste 7 år med Mette Frederiksen som statsminister er der blevet truffet den ene beslutning efter den anden, som jeg er lodret uenig i.

Der er blevet indført en CO2-afgift på landbruget og fiskeriet. En vejafgift på lastbiler. Og en afgift på emballage. Det gør det alt sammen dyrere at være dansker. Arbejdsløse indvandrere har fået højere ydelser. IS-kvinderne er blevet hentet til Danmark. Koranloven har knægtet vores ytringsfrihed. Og den muslimske indvandring er eksploderet.

Danmark er blevet trukket endnu mere skævt med en byge af afgifter, der særligt rammer uden for de store byer. Folkeskolerne er lukket – især uden for de store byer. Jernmarker bliver opført i det åbne land, hvor de omringer hele landsbyer og gør husene usælgelige. Store bededag blev stjålet fra danskerne. Fødevarepriserne er hamret op. Nu gør benzinpriserne det samme, og jeg kunne blive ved!

Siden sidste folketingsvalg har Danmarksdemokraterne kæmpet en hård kamp for vores mærkesager.

Et Danmark i bedre balance, hvor det ikke er postnummeret, der bestemmer din adgang til lægehjælp, uddannelse og arbejde. Jeg har ikke noget imod København eller andre store byer. Jeg kunne bare godt tænke mig, at man havde de samme muligheder i resten af landet. Danmarksdemokraterne er det eneste parti, der tænker balancen ind i al den politik, vi fremlægger.

Den stramme udlændingepolitik, som I ved, er mit hjertebarn. Udlændinge skal ikke komme hertil og smadre det fundament af frihedsrettigheder, vi har bygget vores samfund på. Forældede konventioner skal ikke diktere vores mulighed for at føre den udlændingepolitik, som danskerne ønsker. Og vi skal ikke indrette vores Danmark efter islams regler, fordi indvandrere fra Mellemøsten kræver særhensyn.

En værdig ældrepleje, hvor vores ældres hjem ikke bliver en banegård. De har krav på, at det er de samme mennesker, der kommer hjem og hjælper dem, når kræfterne ikke længere rækker.

Forholdene for de små- og mellemstore virksomheder i Produktionsdanmark, hvor der trænger til at blive luget ud i regler og bureaukrati. Skatten skal holdes i ro, og vi skal have et opgør med mange af de afgifter, der er blevet pålagt vores virksomheder.

Og så er der kampen for mere sund fornuft i den grønne omstilling. Vi siger nej til jernmarker og ja til kornmarker. Solcellerne skal op på tagene og vindmøllerne skal ud på havet. Og så skal vi droppe berøringsangsten over for moderne kernekraft.

Vores parti er stadig nyt. Og vi tager intet for givet.

Jeg håber på din stemme på Danmarksdemokraterne i morgen.

21/03/2026

Besøg på Rødvig Havn med fokus på dansk fiskeri 🇩🇰
Her mødte jeg Elo, der har fisket hele sit liv.
De lokale fiskere kæmper med flere regler, færre muligheder og politiske beslutninger, der presser erhvervet.

Der er brug for en ny kurs – hvor vi lytter til fiskerne, sikrer deres levebrød og bevarer dansk fiskeri for fremtiden ⚓️

20/03/2026
16/03/2026

Valgkampen er igen blevet til én lang hetz mod vores danske landmænd.

Jeg begriber ganske enkelt ikke, at venstrefløjen og Socialdemokraterne vil være det bekendt at tale så grimt om et erhverv, hvor folk knokler fra tidlig morgen til sen aften. Et erhverv, der binder vores landdistrikter sammen.

Jeg kender ikke én eneste landmandsfamilie, der ikke ønsker, at dyrene har det godt. Jeg kender heller ikke nogen, der ikke ønsker, at vi skal have rent drikkevand.

Alligevel går der ikke en valgkamp uden, at Socialdemokraterne og resten af venstrefløjen udnytter muligheden for at kaste smuds og give dem skyld for alverdens ting.

Til alle jer landmænd: I skal vide, at jeg er stolt af jer. Stolt af, at I skaber arbejdspladser, og at I og jeres familier har været med til at bygge Danmark op fra bunden.

Selvom Socialdemokratiet og venstrefløjen glemmer det, så er vi rigtig mange, der husker og påskønner det ❤️🇩🇰

22/01/2026

🥛Dansk mælk.
🥩Dansk kød.
🧈Dansk smør 🇩🇰
Jeg ved ikke med jer.
Men jeg er så glad for, at købe varer produceret af vores gode danske landmænd.
Dansk landbrug skal udvikles!
Ikke afvikles!
Det kæmper vi for i Danmarksdemokraterne 💙 Og lige nu tages der alt for mange politiske beslutninger der presser landmændene absurd meget.
Det er den forkerte kurs!
Jeg håber du vil dele eller 👍, hvis du er enig! 🐄

Adresse

Store Heddinge
4660

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Anders Lund Nielsen - Danmarksdemokraterne Stevns sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del