23/11/2022
I dag spiller Danmarks landshold første kamp i Qatar. Hvordan stiller vi os til det?
I stedet for at lege moralpoliti overfor hinanden, så bør vi lægge pres på den fungerende minister, DBU og Fifa.
Når selv Danmarks landshold ikke tør tage et symbolsk anførerbind på, så viser det, at vi er oppe mod nogen, der ved præcis, hvordan de kan tromle deres projekt igennem. Det har været et grimt forløb at være vidne til.
TV2s journalister bliver stoppet på gaden. Alkoholforbud dagen før starten. Og nu et forbud mod det regnbuefarvede bind. Er der ingen nedre standard i VM-fodbolden som værter forventes at leve op til?
Hvis selv VM-sponsorerne bøjer af over for diktaturstaten, så overvej lige, hvor sårbar man så må være som migrantarbejder eller en af dem, der har fået krænket sine menneskerettigheder.
Der er brug for, at fungerende minister på området stepper op og sammen med andre lande lægger pres på.