SF Odsherred

27/10/2025

25/10/2025

Ingen i Odsherred må miste deres hjem på grund af kontanthjælpsreformen!!

I SF er vi meget bekymrede over de konsekvenser, den nye kontanthjælpsreform får for nogle af de borgere, der i forvejen har mindst.

Reformen betød et nyt system med tre satser – mindstesats, grundsats og forhøjet sats – og fjernede samtidig det særlige huslejetillæg. Nedsættelser af ydelser med op til 7.500 kr. pr måned har været omtalt i debatten.

Formålet var at gøre systemet enklere og mere retfærdigt, men virkningen viser sig nu at være særdeles alvorlig for mange lavindkomstborgere.

Flere kommuner og organisationer advarer om, at nogle borgere står til permanent at miste en bolig, fordi de ganske enkelt ikke længere kan få økonomien til at hænge sammen – når huslejen er betalt falder deres rådighedsbeløb til under 1.500 kr. pr. måned. Byer som Aalborg, Odense og Fredericia melder, at de forventer flere hjemløse som følge af reformen.

SF’s beskæftigelsesordfører Karsten Hønge har bedt om et hastemøde i Folketinget for at få en redegørelse – for tanken var ikke, at folk skulle havne i hjemløshed på grund af den her aftale. Og to senere indgåede aftaler, der skærper kravene for optjeningsregler for kontanthjælp og indfører en arbejdspligt er SF slet ikke med i. Derfor ønsker SF en redegørelse fra regeringen om de samlede forventede konsekvenser.

Her i Odsherred deler vi bekymringen. Vi ved, at mange borgere allerede kæmper med stigende leveomkostninger og højere varmeudgifter. Når så både kontanthjælpen og boligstøtten bliver markant lavere, frygter vi, at nogle ganske enkelt ikke kan blive boende i deres hjem.

Derfor vil SF bede borgmesteren og forvaltningen om at lave en hurtig redegørelse for:

• Hvor mange borgere i Odsherred rammes af reformen?
• Er det primært borgere der ikke er jobparate – dvs er psykisk syge/handicappede mm?
• Hvor mange havner på den laveste sats?
• Hvor mange risikerer at blive hjemløse?
• Hvilke boliger kan kommunen anvise som alternativ, og findes der bygninger, som i en periode kan bruges som midlertidig bopæl?
• Vil de ramte borgere blive tilbudt den økonomiske hjælp, som kontanthjælpsreformen faktisk giver mulighed for?
• Hvor mange unge under 35 år bliver ramt?

Derudover vil vi også bede om en vurdering af, hvor mange af de berørte borgere, der samtidig rammes af stigende varmeudgifter fra Odsherred Varme. Samt en vurdering af konsekvenserne for de almene boligselskaber, hvis borgerne sættes på gaden i større antal?

Vi skylder hinanden at tage hånd om de mennesker, der står i den sværeste situation. Ingen i Odsherred skal ende på gade. Det er både et socialt og menneskeligt ansvar, vi må løfte sammen.

Det er formentlig ikke alle 500 borgere i Odsherred på kontanthjælp der rammes - men vi må få styr på hvem der gør. Og hvordan vi kan hjælpe dem.

25/10/2025

Lidt aften stemning- med gode mennesker på 'væggen' i Rørvig

25/10/2025

Kære Alle
Tusind Tak til Tom Alhberg. Han var på plakatopsætningsholdet på Nakke og i Rørvig- Et dejligt 'billlede' på at København når ud til os i Udkanten. Godt valg til jer alle.

17/10/2025

Kasseoptimisme i Odsherred?

Som led i de netop overståede budgetforhandlinger var der en del politikere – herunder borgmesteren - der fremhævede, at Odsherreds kommunes kassebeholdning jo ser rigtig godt ud – den forventes at være 230 mio.kr. ved årets udgang. Det er et tegn på en god økonomi, er betragtningen. Som gentages her i valgkampen.

Jeg vil godt prøve at anskueliggøre, hvorfor det i bedste fald er mærkelig historie.

I 2025 var det planlagt at bruge godt 80 mio.kr. på anlægsopgaver. Realiteten er, at vi kun får brugt 27 mio.kr.

En masse gode projekter omkring fx cykelstier, bygningsvedligehold og veje er ikke ført ud i livet – hvorfor ved jeg ikke – men det er klart, at når alle de planer skrottes – så har vi 53 mio.kr. at lægge i kassen ved årets udgang.

Det lyder ikke som helt god planlægning, men dermed har vi forklaret 53 mio.kr. af den forventede kassebeholdning på 230 mio.kr.

Skal nogle af projekterne for de 53 mio.kr. udføres i 2026, ja så skal man være opmærksom på at der er afsat nye 76 mio.kr. til anlægsprojekter i 2026. Herunder genopretningen af veje mv. Men faktisk er det besluttet, at cykelstiprojekterne og mange andre projekter fra 2025 videreføres til 2026 – så hvor mange af de 53 mio.kr. er der allerede lagt beslag på? – eller skal de finansieres indenfor de nye 76 mio.kr.? Det er der ikke noget overblik over.

Kassebeholdningens størrelse skyldes også, at Odsherred Kommune i 2025 fik det der hedder et statsligt særtilskud – det var på 40 mio.kr. Så sammen med de 53 mio.kr., er der nu en forklaring på 93 mio.kr. af de 230 mio.kr.

Kommunens status som udsat kommune har faktisk betydet, at vi har modtaget i alt 105 mio.kr. i særtilskud fra staten siden 2023.

Havde vi anlagt som planlagt i 2025, og ikke fået disse tilskud – ja da havde vores kassebeholdning været på 230 mio.kr. – 158 mio.kr = 72 mio.kr. En så lav kassebeholdning ville i virkelighedens verden have ført til kraftige besparelser – som vi heldigvis har undgået.

Men det er altså ikke på grund af en solid økonomistyring, det ser sådan ud. Det er fordi vi har fået penge udefra og har droppet/udskudt vedtagne projekter.

Nedenfor dykker jeg ned i bilagene som kommunens økonomiudvalg skal drøfte på tirsdag den 21.10.2025 – altså knapt 14 dage efter budgettet for 2025 er vedtaget.

Der viser sig at være nye uventede budgetoverskridelser på driften, som kan ende med et træk af kassebeholdningen ved årets udgang på omkring 16 mio.kr. Samtidig viser molerne i vores havne – åbenbart overraskende – at være pilrådne, og der ligger en pligtopgave på i størrelsesordenen 10-15 mio.kr.

Penge som formentlig vil blive taget af kassen, fordi det skal laves nu. Det var så yderligere 30 mio.kr. der kan blive brug for.

Jeg vil anbefale, at vi får lavet os en investeringsplan, så der bliver styr på likviditeten på langt sigt. Får vi ikke noget særtilskud næste år er vi på den.

Men nu over til andre interessante dele af vores økonomi.

Til økonomiudvalgets møde ligger også en samlet økonomi opfølgning for budgetaftalen for 2025 – og for at illustrere at alt faktisk ikke er på plads, har jeg beskrevet udvalgte punkter fra et notat der fortæller, hvor langt er vi nået.

Budgetaftalen for 2025
Uddrag fra tekst vedtaget oktober 2024: ”Partierne bag budget 2025 har prioriteret at tilvejebringe mere robuste budgetter på de områder, hvor der gennem de seneste år har været alvorlige udfordringer med at overholde budgettet på det vedtagne serviceniveau.

Aftalen bygger på de helt centrale og nødvendige beslutninger om både midlertidige og varige reduktioner, som blev vedtaget i 2024 på baggrund af en stor ubalance i regnskab 2023.”

Min kommentar: Kommunen fik en voldsom kritik af revisionen i forhold til manglende økonomistyring både i 2023 og i 2024.

Tallene til økonomiudvalget viser fortsat et skønnet merforbrug på fx Social- Ældreområdet og Psykiatriudvalget på ca. 20 mio.kr. i 2025 i forhold til budgetvedtagelsen. Vi er altså langt fra i mål.

I får her eksempler på hvordan det går på udvalgte enkeltområder – uddrag fra notat:
Kilde: Økonomiudvalget - Mødelokale B1 PKt 233

A: ”Lysningen, Vedtaget oktober 2024: Fremtidig drift af Lynghuset og den generelle palliative indsats
Der er enighed om, at der varigt afsættes 2,5 mio. kr. til at understøtte implementeringen af arbejdsgruppernes og Social-, Ældre- og Psykiatriudvalgets fælles anbefalinger i forhold til den fremtidige drift af Lynghuset og den generelle palliative indsats.

Status ultimo februar 2025: I beslutningen om de fremtidige rammer for Lysningen og den palliative indsats indgår ansættelse af en teamleder på Lysningen og en opnormering med en koordinerende palliativ sygeplejerske for hele kommunen. Tiltagene finansieres af de tilførte midler og dermed resterer der fortsat 0,69 mio.kr. til udmøntning. Genåbningen af Lysningen er udsat til 1. september 2025 og stillingerne er dermed endnu ikke besat.

Status ultimo april 2025: De tilførte midler til teamleder og koordinerende palliativ sygeplejerske er tilført Lysningens budget og et mindreforbrug, på grund af udsat åbning og dermed også udsat ansættelse af teamleder og koordinerende palliativ
sygeplejerske, figurerer under Lysningen. Ud af de 2,5 mio.kr. resterer der dermed fortsat 0,69 mio.kr. og de forventes anvendt i 2025.

Status ultimo august 2025: De 0,69 mio.kr., der resterer til udmøntning (se tidligere status), er flyttet til Lysningens budget, hvor de vil indgå i det mindreforbrug, der - på grund af udsat åbning - forventes på området”

Min kommentar: Det der blev besluttet sommeren 2024 er her i efteråret 2025 fortsat ikke sat i værk. I opfølgningen står der intet om hvorfor.

B: Reducerede udgifter til administration
Vedtaget oktober 2024:” Reduktion gennemføres på vores udgifter til administration. Der gennemføres reduktion på vores udgifter til administration, hvor der reduceres med 5,8 mio. kr. svarende til ca. 11 fuldtidsstillinger.

Status ultimo februar: De økonomiske konsekvenser af reduktionen er effektueret.”

Min kommentar:
Af KLs løndatabase ses, at fra maj 2025 til juni 2025 blev der faktisk 10 færre administrativt ansatte, i alt er der 369 administrativt ansatte. Det fyrede personale er HK, djøfere og magistre. Kigger man bag tallene ses, at antallet af ledere på undervisningsområdet er steget med 5 siden 2022 – der er nu 25 ledere. Vi har 8 folkeskoler – så hvad søren er alle de ledere ansat til?

Fra maj til juni 2025 blev der ansat endnu en leder i folkeskolen – dem har vi dermed 6 af med en månedsløn på i gennemsnit 80.000 kr. om måneden. Den nye stilling giver en årlig merudgift på 1 mio.kr. – så hele besparelsen på de 5,8 mio.kr. vil altså være spist op alene pga denne stilling indenfor en 5 årig periode.

Mange har spurgt mig, hvor jeg ville finde pengene henne – måske vi bl.a. skal få kigget på ledelsesorganiseringen på undervisningsområdet? De 25 leder koster årligt kommunen 21 mio.kr.om året.

C: Nedsat timepris for hjemme- og sygeplejen
Vedtaget oktober 2024: ”Som led i arbejdet med aktivitetstal og implementeringen af faste tværfaglige teams arbejdes der målrettet med at få nedsat timeprisen for hjemme- og sygeplejen. Et af midlerne hertil skal være reduktion i tid brugt på kørsel, og hvor en højere andel af arbejdstiden kan bruges sammen med borgeren.

Status ultimo februar 2025: Aktuelt er det ikke muligt at beregne BTP med de nye styringsværktøjer.
Status ultimo april 2025: Som ved status pr. februar.
Status ultimo august 2025: Som ved status pr. april ”

Min kommentar: På et år er der ingen styringsværktøjer taget i brug. Der er ingen forklaring. Men man kan også overveje, hvordan det kan lade sig gøre at sætte tid brugt til kørsel ned. Måske det netop er mere tid til kørsel der faktisk er brug for, hvis trivslen skal op?

Tak for læsning hvis du nåede helt hertil. Det er ikke let stof - men vi er nødt til at kaste os over det - vi skal have vekslet bedre organisering til velfærd.

16/10/2025

Nu afleverer jeg sølvpapirshatten tilbage 😅

Sidste efterår opstod en mærkelig sag i Folketinget.

Den fik Socialdemokratiets skatteordfører, Anders Kronborg, til at sige, at jeg havde taget en sølvpapirshat på.
Og Martin Thorborg kaldte mig hjerteløs, sindssyg og kommunist.

Men hold lige godt fast for den her hjerteløse sølvpapirshat tog altså ikke helt fejl.

Kort inden jul sidste år fik de blå partier pludselig overbevist regeringen om, at man skulle haste en skattelettelse med bagudrettet virkning igennem.

Det er i sig selv uhørt.
Normalt lovgiver vi ikke med tilbagevirkende kraft. Og specielt ikke med hastebehandlinger.
Men Folketinget fik 17 timer lige op mod jul til at vurdere forslaget fra Skatteministeriet.

Jeg råbte op.
Både i Folketingssalen og i pressen.
Jeg var bange for, at man var ved at åbne statskassen på vid gab, og bare invitere folk til at tage for sig.

Jeg sagde til Politiken:
"Jeg frygter, at man etablerer et meget større hul i statskassen, end man her siger, og at der er nogle folk, man ikke har identificeret endnu, som vil komme med nogle krav mod statskassen,"

Desværre har det nu vist sig, at jeg fik ret.

Man troede, at den bagudrettede skattelettelser ville koste statskassen 200 mio.
Efter at have behandlet de første 17 af 133 ansøgning har man allerede udbetalt 10 gange så meget. 2 mia.

Helt vildt. 2 mia. som jo så ikke kan bruges på folkeskolen, vuggestuerne eller børnehaven. 2 mia. fra fællesskabet til nogle få mennesker som gennem en virksomhed ejer andre virksomheder.

Så nu afleverer jeg altså sølvpapirshatten tilbage - og håber at regeringen næste gang i stedet vil lytte lidt 🧙‍♂️

16/10/2025

Lyt som podcast her på DR LYD. Spidskandidaterne fra Odsherred Kommune mødes til Kandidatfest. På menuen er der debat om solceller og vindmøller, antallet af folkeskoler i kommunen og ikke mindst hele historien om fjernvarmen, som kørte af sporet. Begejstringen for solcelleanlæg og vindmøller...

14/10/2025

Spildevand A/S - hvad kan vi regne med?

Som led i forsyningsskandalen er det blevet omtalt, at der har været ulovlige overførsler mellem de forskellige selskaber i Odsherred forsyning. Det er ikke meget vi har fået at vide om det - så nu er jeg dykket ned i regnskaberne for spildevandsselskabet i forsøget på at blive klogere.

Det fremgår, at gælden i selskabet er vokset med en halv milliard kroner siden 2016. Fra knapt 200 mio.kr. til nu knapt 700 mio.kr. Samtidig ser anlægsaktiverne ud til at være vokset tilsvarende - der er altså fået noget for pengene, aktiverne udgør i 2024 1,2 mia.kr. - og dem går jeg ud fra der ligger en solid vurdering bag.

Det spændende ligger nu i detaljen - for hvor er finansieringen fundet? En del af de 500 mio.kr. er rejst via realkreditbelåning, men en stor del heraf - 145 mio.kr. - er såkaldt anden langfristet gæld. Mens den kortfristede gæld er vokset med 124 mio.kr. - en del er igen et lån fra en "nærtstående part" på knapt 30 mio.kr.

Ja, det er indviklet men nu kommer pointen - banklån og anden nærtstående gæld på i alt knapt 270 mio.kr. ser ud til at være optaget uden kommunens involvering. Den type gæld er som regel variabelt forrentet - modsat et realkreditlån, der kræver kommunal garanti.

Betydningen af den samlede voksende gæld ses tydeligt allernederst i skemaet. Udgifterne til finansielle poster er forværret med 38 mio.kr. siden 2016. Hvilket afspejler sig i årets resultat - der gradvist er gået mod minus pga de stigende renteudgifter. I 2024 var resultatet et minus på knapt 28 mio.kr. - og det er det som formentlig betyder at der kan komme takststigninger.

Hvis renterne stiger er der også risiko for at udgifterne udvikler sig markant de kommende år - fordi gælden jo er vokset med så meget som den er.

Så jeg håber at vi alle som kunder i Spildevand A/S snart får en forklaring på 1) hvem er de hhv. 145 mio.kr. og de 30 mio.kr. lånt af? - Forhåbentlig ikke af Odsherred varme? og 2) hvorfor har man taget risikoen ved at gå fra at optage realkreditlån som er fastforrentede til variabelt forrentede banklån og anden finansiering i stedet for?

Til allersidst: Jeg håber der har været en ekstern revision, som har vurderet om anlægsaktiverne faktisk er opgjort korrekt. Det er vigtigt med den historie der ligger om forsyningen - og for fremtidens løsninger.

Kilde: ODSHERRED SPILDEVAND A/S - Grevinge - Regnskab
Uddrag af hovedposter 2016-2024

07/10/2025

En ny retning for Odsherred

SF, Enhedslisten og Alternativet ser det kommende valg til byrådet i Odsherred som en anledning til at sætte en ny kurs for vores kommune – vi er derfor indgået i et teknisk valgforbund.

Efter fire hårde år står kommunen med en vaklende økonomi, et udfordret skole- og socialvæsen og en presset ældrepleje. Hvor tilsynet med vores forurenende virksomheder, vores hav og jord ikke prioriteres. Det gør jordsalg og udstykninger i sårbare områder.

Vi tre partier vil ændre kursen og har med et 11-punktsprogram i første omgang rakt hånden frem til Socialdemokratiet. Men jeg håber, at punkterne vil kunne nå endnu bredere ud.

Vi skal have sat sejl til en bedre fremtid for vores kommune - og med de mange partier vi formentlig får i byrådet, er vi nødt til at tænke i det fælles fremfor det som skiller.

Der har været mange gode snakke - som alle kredser om at få styr på økonomien, bedre ledelse, mere tillidsbaseret samarbejde og målrettede langsigtede indsatser på ældre- social- og skoleområdet samt miljøindsatsen.

Mit forslag er at punktet om et særligt udvalg til at fokusere på trivsel og samarbejde, som indgår i næste års budget, bliver der vi sætter ind med det samme - alle partierne skal med.

Vi skal til bunds i årsagerne til sygefraværet, ældreområdet skal i fokus og de lokale ledere og medarbejdere skal med ved bordet. Vi kan ikke løse alt med et snuptag - men en god plan som alle kan se sig selv i - og vil dedikere sig til - er det et første vigtigt skridt.

Lad os få vendt den krisestemning der hersker lige nu i hele kommunen til en kraft der kan bære os igennem de mange store beslutninger vi står overfor.

Det er jeg klar til at stå i spidsen for - og ser frem til en god debat i de mange valgmøder vi skal deltage i den kommende tid.

 Ældre: Vi bliver flere ældre i årene fremover. Derfor skal vi have kortlagt de økonomiske og rekrutteringsmæssige udfordringer i ældreplejen i fremtiden. Der skal lægges en plan for udbygning af ældreboliger og ældreplejen med bl.a. rekrutterings og trivselsindsatser for medarbejderne. Vikarudgifter skal veksles til faste stillinger og tillæg for arbejde på skæve tidspunkter.
 Økonomi: For længe har kommunens økonomi ikke været håndteret fornuftigt. Derfor skal der styr på økonomien gennem effektiv ledelse på alle niveauer. Den opgave påhviler et kompetent flertal i byrådet efter fire år med zig-zag-kurs.
 Skole- og social: Der er brug for nytænkning for skolerne i Odsherred. Vi tænker at vores bygninger må kunne udnyttes bedre og til samspil med andre institutioner – udgangspunkt er en lokal forankret respektfuld social indsats, for unge, for foreninger og idræt. Hjemmeplejen og andre funktioner kan også indtænkes. Bygninger er dyre, de bør derfor kunne udnyttes bedre til fordel for lokalsamfundene – både socialt, velfærdsmæssigt og kulturelt.
 Socialområdet: Forvaltningen skal samles i en fælles organisation under et udvalg, så tidlige indsatser og mistrivsel blandt unge får det rette fokus - og fanges tidligere. Familieindsatser, støtte til skolerne og en forenklet visitationspraksis skal udvikles.
 Erhverv: Styrket indsats for små- og mellemstore iværksættere, som skal kunne få råd og vejledning fra kommunen til at overkomme bureaukratiske faldgruber, forhindringer og hjælp til at finde vej igennem lovgivning og regler.
 Energi: Vedvarende energi skal indgå i lokalplanerne og tænkes ind som en naturlig del af den nødvendige grønne omstilling. Lokal forankring og medejerskab af VE-anlæg skal sikres på andelsbasis. Kommunen skal gå forrest med opsætning af solceller på egne bygninger og arealer. Vi skal have fastlagt en strategisk energihandlingsplan.
 Trafik: Vi ser for os, at der lægges ’spor’ ud til en Ringbane Vestsjælland, så vi får forbundet Odsherred med Vestsjælland – både af hensyn til beskæftigelse, bosætning og uddannelser. Og vi lægger også vægt på at få skabt flere cykelstier til glæde for borgerne og turisterne.
 Klima: Vi har brug for rent vand i både hane og fjord, så der skal sættes en stopper for udledninger af kvælstof, som kvæler livet i fjord og hav, og sprøjtning af boringsnære områder.
 Økologi: I alle led, hvor det er muligt, skal der satses på økologi (institutionsmad, skolebespisning mv.). Der er også gode muligheder for at øge mængden af plantebaserede måltider for at øge sundhed, dyrevelfærd og mindske klimapåvirkning.
 Spildevand: For at beskytte vores hav og fjorden, skal der sættes ekstra ind med udviklingen af en samlet plan for håndtering af spildevand.
 Forurening: For at få styr på kvaliteten af vores land og vores vand skal der sættes ind med målinger af omfanget af forurening, f.eks. fra PFAS på land og ved vores kyster. Miljøkontrollen skal styrkes gennem struktureret opfølgning på tilladelser