E-Debat

E-Debat FORMIDLING - KV

19/12/2025

E-Debat siden har nu eksisteret i knap 6 år.
Jeg er i tvivl om siden:
1) Skal nedlægges?
2) Skal genoplives - hvor jeg har tænkt på at bruge den (mere aktivt) til at formidle og diskuterer politik, der er foregår på “godt og ondt” i Varde kommune… 😉

Hvad synes du?

Du kan jo iøvrigt altid forlade siden - jeg ved dog ikke hvordan 🤣🙈

Glædelig jul 🎄og godt nytår til dig 🕺
Vh. Tom Arnt Thorup

Gårsdagens byrådsmøde markerede en vigtig milepæl.Jeg er genvalgt for 3 gang til byrådet i Varde kommune. Vi afholdte de...
11/12/2025

Gårsdagens byrådsmøde markerede en vigtig milepæl.
Jeg er genvalgt for 3 gang til byrådet i Varde kommune.

Vi afholdte der første byrådsmøde - så nu er konstitueringen i VARDE KOMMUNE på plads - SARAH ANDERSEN (V) er borgmester!

Det overordnede mht. udvalg mv. er ligeledes på plads, resten følger på fredag.

Fedt at være en del af Børn og familie udvalget, Plan og udviklingsudvalget - samt byrådet 😉🇩🇰 Dejligt at møde kollegaerne i byrådet. Det bliver godt….

Det er et stort ansvar, som jeg går til med ydmyghed og engagement.

Jeg glæder mig til det videre arbejde for Varde Kommune – sammen med Venstres nye, stærke hold, som jeg er stolt af at være en del af.

Konstitueringsgrundlag for Varde Kommune 2026-29“Venstre, Socialdemokratiet og Liberal Alliance præsenterer konstituerin...
11/12/2025

Konstitueringsgrundlag for Varde Kommune 2026-29
“Venstre, Socialdemokratiet og Liberal Alliance præsenterer konstitueringsgrundlaget for Varde Kommune i den kommende byrådsperiode.”

Venstre, Socialdemokratiet og Liberal Alliance præsenterer konstitueringsgrundlaget for Varde Kommune i den kommende byrådsperiode. Se konstitueringsgrundlaget for den kommende byrådsperiode (åbner i nyt vindue)

15/11/2025

Nu er det børnenes tur!
Jeg står her ved en af Varde Kommunes specialskoler – et sted, hvor der hver dag bliver gjort en stor og vigtig indsats for nogle af de børn, der har allermest brug for støtte. Specialområdet har fået tilført ekstra midler de seneste år, og rigtig meget er på vej i den rigtige retning. Det er godt arbejde.

Men jeg lytter også til debatterne rundt omkring, og jeg hører, at der stadig er plads til forbedringer. Det skal vi tage alvorligt. For når vi taler om vores mest sårbare børn, må “godt nok” aldrig blive godt nok.

Der har været forslag om, at nogle børn måske på sigt kan flyttes tilbage til deres lokale skole. Det er jeg ikke afvisende overfor – hvis det sker fagligt forsvarligt, og hvis rammerne i de lokale skoler kan bære det.

MEN vi har en skolestruktur i dag, og den bakker jeg op om. Vi skal (fortsat) lave gode og gennemtænkte løsninger.

Samtidig skal vores almene folkeskoler også have den kærlighed, de fortjener. Med faldende elevtal har nogle skoler for mange kvadratmeter, og derfor skal vi modernisere både bygningerne og læringsmiljøerne, så de passer til nutiden og til de børn, der går her.

Og helt ærligt: Vi kan – og vi skal – tage endnu bedre hånd om børnene, end vi gør i dag. Det er børnenes tur.

Hvis du er enig – så håber jeg på din støtte.
Stem personligt – på Tom Arnt Thorup, nr. 6 på Venstres liste for børnenes skyld.

HUSK Venstre lukker ingen skoler overhovedet.

15/11/2025

”Gør Varde Å til byens nye frirum”
Udviklingsrådenes forslag tager jeg altid alvorligt.
Og Varde Udviklingsråd har ramt noget helt rigtigt: Lys på stierne langs åen. Bedre adgang. Mere liv.

Varde Å ligger i kanten af Nationalpark Vadehavet - et af de smukkeste steder vi overhovedet har.

Og alligevel bliver området slet ikke brugt nok.
Forestil dig, at åen bliver et naturligt frirum for alle i Varde. Et sted, hvor man kan gå tur året rundt, møde naboer, hænge ud, nyde naturen, og føle sig tryg – også når mørket falder på.

Der er og kommer bygninger tæt ved åen.
Torvet ligger lige om hjørnet. Så lad os gøre området færdigt – og endnu lækrere.

Det kræver gode stier. Det kræver ordentlig belysning. Og det kræver, at vi tør investere i de nære områder så Varde bliver en endnu bedre by at leve i.
Det her binder natur, byliv og trivsel sammen. Og det er præcis den retning, jeg vil arbejde for i byrådet.

Vil du have mere af det så stem personligt på mig, Tom Arnt Thorup, nr. 6 på Venstres liste.

15/11/2025

“Seniorernes tid er nu”
Når Borgercenteret flytter, får vi en enestående mulighed midt i Varde. Den plads skal bruges – og den skal bruges til seniorer.

Jeg vil arbejde for moderne seniorboliger og et stærkt seniorbofællesskab, hvor man bor trygt, tæt på byen – og aldrig står alene.

Varde mangler gode boliger til jer, der gerne vil blive i byen. Derfor skal vi handle nu.

Også grunden på Gærdet 22 er oplagt til seniorboliger. Den må ikke gå til spilde.

Seniorer fortjener rammer, der giver livsglæde, fællesskab og tryghed.

Seniorernes tid er nu – og jeg vil sætte jer øverst på dagsordenen.

Synes du også seniorernes tid så.
Stem personligt – stem på Tom Arnt Thorup, nr. 6 Venstre.

15/11/2025

Mere liv på Varde Torv og i hele byen !

Vi taler tit om turismen langs vestkysten – Blåvand, Henne, Vejers, Houstrup og Ho. Men Varde by skal også mærke gevinsten.

Hver uge bor tusinder af gæster i vores ferieområder. Hvis bare 200 gæster om ugen også kom ind til Varde, ville det give 8 millioner kroner ekstra i byens detailhandel hvert år. Forestil dig, hvis tallet var 1.000 eller 2.000 gæster. Det ville løfte hele byen.

Men det sker ikke af sig selv. Vi skal turde tænke større.
Varde er en smuk købstad med butikker, skulpturer og Frellos fantastiske værker.

Vi har masser at vise frem – men vi mangler det trækplaster, der får turisterne til at vælge Varde by som deres næste stop.
I Wien har de Hundertwasser-huset. Hvorfor skulle vi ikke kunne skabe noget tilsvarende?
Et mindre Frello-hus. Et kunstmuseum.
En unik oplevelse – måske nede ved åen ,der gør Varde til et must-see for turisterne.

Det vil styrke kultur, detailhandel og hele byens udvikling.

Hvis du også synes, vi skal tage næste skridt så stem personligt på Tom Arnt Thorup, nr. 6 for Venstre.

15/11/2025

“Stem på mig til 4 nye år i Varde Byråd”
Jeg stiller op til Varde Byråd, fordi jeg gerne vil være med til at forme udviklingen af hele Varde Kommune de næste fire år.

Vi har haft en periode, hvor Venstre har leveret stabil og ansvarlig økonomi – fire år uden besparelser. Det er der mange kommuner, der misunder os.

Men der er stadig ting, vi kan gøre bedre.
CEPOS viser, at der kan hentes mere på driften.
Det ved vi i Venstre – og det tager vi med i de næste beslutninger.

Vi skal også have hurtigere sagsbehandling.
Børneområdet halter en anelse og det samme hører vi fra erhvervslivet. Flere af mine politiske kollegaer foreslår at bruge kunstig intelligens til at understøtte sagsbehandlingen. Og ja – det skal vi selvfølgelig se seriøst på.
Hvis vi kan frigøre tid, skabe mere effektivitet og give endnu bedre service til borgere og virksomheder, så giver det virkelig god mening.

Jeg vil arbejde for en kommune, hvor tingene går hurtigere, hvor vi har styr på økonomien – og hvor borgerne mærker kvalitet i hverdagen.

Vi skal have mindre bureaukrati og lavere sygefravær blandt de ansatte - samlet giver det et bedre arbejdsmiljø for de ansatte.

Hvis du er enig – så stem personligt på mig, Tom Arnt Thorup. Nr. 6 på Venstres liste.
DEL GERNE

Tryghed - nationalt og helt lokaltVarde er en garnisonskommune med dybe rødder i det danske forsvar og i 2023 blev vi kå...
27/10/2025

Tryghed - nationalt og helt lokalt
Varde er en garnisonskommune med dybe rødder i det danske forsvar og i 2023 blev vi kåret som årets veterankommune. Det er vi stolte af.

Vi ønsker at skabe gode rammer for soldater og deres familier, der vælger at bosætte sig her.

En stærk foreningskommune tør tænke fremad – skal Sportium fx udbygges?Det går rigtig godt med Sportium – der er liv, ak...
23/10/2025

En stærk foreningskommune tør tænke fremad – skal Sportium fx udbygges?

Det går rigtig godt med Sportium – der er liv, aktivitet og fuld belægning næsten hver dag. Det er et fantastisk bevis på, hvad der kan ske, når lokale kræfter, foreninger og kommune trækker i samme retning.

Netop derfor er det nu, vi bør turde tænke fremad. For hvorfor ikke allerede nu begynde at planlægge en hal 3 – en moderne multihal på den anden side af gaden? Det vil styrke både de lokale foreninger og give mulighed for at tiltrække endnu flere stævner, events og aktiviteter til området.

Da Outrup Power Tumbling for tid tilbage afholdt Power Series 3, blev det tydeligt, at der faktisk mangler haller med kapacitet til de helt store idrætsarrangementer i Varde Kommune. Med en ekstra hal i Outrup vil vi kunne imødekomme både behovet for tilskuerpladser, træningsfaciliteter og fleksible rum til foreningslivet.

Varde Gymnastikforening og andre foreninger har længe ønsket bedre rammer – eksempelvis springgrav og multianvendelige lokaler – og det er netop sådan et projekt, der kan samle kræfterne. Måske kan foreninger, fonde og kommune i fællesskab løfte opgaven.

I Venstre ønsker vi, at Varde fortsat skal være Danmarks bedste foreningskommune. Det kræver, at vi tør investere i de rammer, der får frivilligheden, fællesskabet og sammenholdet til at blomstre.

Jeg er klar er du?
Tom Arnt Thorup, nr. 6 på liste V

Brug din stemme til Ældrerådet – den betyder mere, end du trorAf Tom Arnt Thorup, byrådskandidat for Venstre nr. 6 på li...
23/10/2025

Brug din stemme til Ældrerådet – den betyder mere, end du tror

Af Tom Arnt Thorup, byrådskandidat for Venstre nr. 6 på liste V

I disse uger kan alle over 60 år i Varde Kommune stemme til Ældrerådet.
Det kan måske lyde som et valg i det stille – men Ældrerådet har faktisk en vigtig rolle i kommunens beslutninger.

Rådet er de ældre borgeres stemme i det kommunale maskinrum. Det rådgiver Byrådet i spørgsmål, der handler om seniorer – fra hjemmepleje og aktivitetstilbud til nye seniorboliger og fremtidens ældrepolitik. Byrådet skal høre Ældrerådet i alle spørgsmål, der vedrører ældreområdet.

Det betyder, at Ældrerådet kan gøre en konkret forskel, når der for eksempel planlægges nye seniorbofællesskaber, laves høringer om pleje- og omsorgsområdet, eller der træffes beslutninger om velfærdsteknologi og forebyggelse.

Derfor er det vigtigt, at rådet afspejler bredden i vores seniorliv – både de meget aktive, dem der stadig er på arbejdsmarkedet, og dem, der har brug for mere støtte i hverdagen.

Du kan stemme til den 4. november, og der skal vælges 13 medlemmer blandt 16 kandidater. Så hvis du er fyldt 60 år og bor i Varde Kommune – brug din stemme!

Det handler om medindflydelse, respekt og fremtidens ældre liv i Varde.

Varde kommune - skal fortsat udviklings.Læserbrev: Jeg falder ikke på halen over AC’s tolkning af mine og Venstres inten...
16/10/2025

Varde kommune - skal fortsat udviklings.
Læserbrev: Jeg falder ikke på halen over AC’s tolkning af mine og Venstres intentioner – tværtimod klinger den hult. Hun ved udmærket, at jeg i otte år har “gået til politik” med ét formål: At gøre en forskel for mennesker – ikke for pengeposter.
Det, der driver mig, er mødet på tværs. Evnen til at “hakke en hæl og klippe en tå”, når kompromis er nødvendigt, og glæden ved at mærke, når “du og jeg bliver til vi” – når vi sammen sætter retning og udvikling for vores kommune.
Jeg har en drøm om, at vi i Varde Kommune tør drømme stort. At vi samles om potentialerne og har modet til at bruge de mange ressourcer, der findes i både by og land.

Læserbrev: Jeg falder ikke på halen over AC’s tolkning af mine og Venstres intentioner – tværtimod klinger den hult. Hun ved udmærket, at jeg i otte år har “gået til politik” med ét formål: At gøre en forskel for mennesker – ikke for pengeposter.

Adresse

Varde
6800

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når E-Debat sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til E-Debat:

Del