26/06/2025
En utrolig bedrift for en vigtig sag! Støt Jacob i kampen mod kræft!
Den 6. og 7. september 2025 sker der noget helt særligt i Filskov ved Billund. Her deltager vores kollega, Jacob Buhl, for 11. gang i Stafet For Livet – men i år tager han udfordringen til et helt nyt niveau!
Efter at have oplevet kræft tæt på livet gennem sin far, og med et stærkt ønske om at sætte fokus på den potentielle risiko, som alle brandmænd og -kvinder udsættes for i jobbet, selv med stort fokus på sikkerhed hos Falck, har Jacob besluttet sig for at gøre noget ekstraordinært.
For anden gang vil Jacob gå HELE stafetten – 24 timer i træk! Og ikke nok med det, han vil gennemføre stafetten i FULDT brandmandsudstyr: bukser, jakke, hjelm og ikke mindst et røgdykkerapparat. Alt dette vejer omkring 20 kg!
Jacob sætter selv ord på, hvorfor han kaster sig ud i dette vanvittige projekt: "Jeg gør det for at sætte fokus på en sygdom, som desværre kan ramme os alle, og som vi alle har haft tæt inde på livet. Så gør jeg det for at samle penge ind til et godt formål. Og grunden til, at det bliver i uniformen, som jo er mit alm. arbejdstøj, er det for at skabe lidt blikfang, men også for at sætte fokus på kræft hos brandfolk."
Har du lyst til at deltage i Stafet For Livet sammen med Jacob og støtte den gode sag? Du kan tilmelde dig hans hold via dette link: https://www.cancer.dk/stafetforlivet/stafetter/billund/holdliste/18604/
Her kan du også være med til at opfylde Jacobs ambition om at samle mere ind, end han formåede sidste år, hvor han nåede hele 35.000 kr.!
Du kan støtte Jacobs kamp for at komme igennem dagen på 3 måder:
* Deltag på hans hold - Brandmand mod cancer - det koster kun 150 kr.
* Støt hans hold økonomisk med et bidrag (QR-kode er i billeder) (donationer kan give fradrag på skattebilletten, dog max 19.000 kr.).
* du kan dele opslaget, så han når endnu bredere ud på de sociale medier
Støt Jacob i hans imponerende kamp for at sætte fokus på denne vigtige sag! Hver en krone og hvert et skridt tæller!
med venlig hilsen
Martin Ehmsen
Områdeleder Falck.