10/10/2020
I lyset af de mange skandaler som er i gang i Danmark for tiden, har vi på Moralsk Ungdom besluttet os for at lytte til vores kvindelige medarbejdere.
Blandt vores medarbejdere her på Moralsk Ungdoms kontorer, har der på det sidste været klager over sexisme på arbejdspladsen. Dette har ledt til fyringen af to dusin af vores medarbejdere. Vi besluttede også at dykke dybere ned i denne evaluering af vores arbejdsplads, og MU's HR-afdelingsleder blev kontaktet for at høre om der var mere information omkring disse klager.
Efter en lang stilhed, svarede han på vores spørgsmål, med en sætning som aldrig vil blive glemt, i den kuldegysning den sendte gennem alle som hørte den:
"Der har ikke arbejdet nogen kvinder for Moralsk Ungdom i de sidste 40 år."
Tordenvejret udenfor begyndte at rase og så snart ordene forlod hans mund, blev hele kontoret pludselig farvet af et lyn udenfor. Regn begyndte roligt at tromme på vinduerne.
"Hva- Hva mener du?" Spurgte vi og sendte hinanden forvirrede blikke.
Afdelingslederen stod i stilhed og betragtede vores frygt i et øjeblik. En ubekvem stilhed opstod, og det eneste der kunne høres var den uendelig regn og loftlampernes summen.
Endelig åbnede han munden. En dyb indånding.
"For 40 år siden." Begyndte han og betragtede alles reaktion før han fortsatte "Dengang Moralsk Ungdom stadig var en ung organisation, med håb for fremtiden. Desværre ændrede det sig, på en skæbnesvanger nat. Utallige medarbejdere omkom den aften."
Igen fyldte en ubehagelig stilhed rummet.
Afdelingslederen vandrede ind i midten af rummet, så tæt på os, at hans Covid-ånde nærmest kunne smages.
"Men det siges at man på en mørk nat som denne, stadig kan høre de afdøde medarbejders klager."
Moralen med historien er, at nogen gange bliver ting til en spøgelseshistorie når man mindst forventer det. Glædelig Halloween-måned, eller noget, fra Moralsk Ungdom.
