15/04/2021
Sundhedskortet bliver digitalt
Fra den 1. juni 2021 vil det være muligt for borgerne at få deres sundhedskort som en app på telefonen som supplement til det fysiske sundhedskort.
Digitaliseringsstyrelsen har trukket på erfaringer med brugergrænseflade og teknologi fra Biblioteket-appen, da den allerede i dag gør det muligt at scanne sundhedskort.
Styrelsen har undervejs sparret med Redia om de overvejelser, vi selv har gjort, og vi har henvist til officielle ISO standarder.
"Vi er meget stolte af, at en biblioteksløsning kan bredes ud og også skabe værdi for andre dele af samfundet" udtaler Redias chefkonsulent, Carsten Scheel.
Idet Biblioteket-appen har været inspiration for et digitaliseret sundhedskort, betyder det også, at bibliotekerne er velforberedte på den nye løsning.