15/02/2026
🤡👻👨✈️🧑🚒🤡👻🧑🚒👨✈️🤡👻🧑🚒👨✈️🤡
Agerbæk Fællesskab og Udvikling afholdt i dag fastelavn for store og små børn i Agerbæk.
Vi gentog succesen fra sidste år, hvor børnene og deres forældre startede med en fastelavnsgudstjeneste i Agerbæk Kirke med vores præst Jonas Drejer.
Jonas var klædt ud som djævlen med små horn i panden. Børnene og forældrene lyttede spændt til hvad “djævlen” fortalte om i kirken. Herefter gik turen til Multihallen på Agerbæk Skole, hvor der var tøndeslagning.
Her var næsten 60 flotte udklædte børn med til tøndeslagning.
Asmus, 2 år kattedronning
Johanne, 2 år, kattekonge
Mads, 5 år, kattedronning
Theis, 4 år, kattekonge
Nohr, 12 år, kattedronning
Josephine, 6 år, kattekonge
🤡👻👨✈️🧑🚒🤡👻👨✈️🧑🚒🤡👻🧑🚒👨✈️
Bedste udklædninger:
Aika 5 år
Theodor, 2 år
Ida Marie, 7 år og
Chili, 9 år
Tusinde tak til alle børn og voksne som kiggede forbi, og var med til at skabe en hyggelig formiddag.
En lille hilsen fra bestyrelsen:
Vi oplevede desværre, igen, at vi ingen henvendelser får når vi spørg efter hjælp til vores arrangementer. Heldigvis kan vi se at der er stor lyst til at deltage, men en dag som i dag, kommer ikke af sig selv, og hvis vi forsat skal kunne afholde dage som i dag, er vi nød til at opfordre folk til at bidrage.
Det behøver ikke være en helt masse, selv 15-20 minutters hjælp med ophængning af tønder vil være en stor hjælp.
Så en lille bøn fra bestyrelsen, vi har brug for jer - ingen hjælp er for lille🤝
Tusind tak til alle dem der hjalp med oprydningen bagefter, det hele går lidt nemmere når vi løfter i flok⭐️