08/08/2024
KAN DU HUSKE ORKANEN I 1999? HVOR VAR DU, OG HVAD OPLEVEDE DU?
Har du lyst til at dele dine erindringer om orkanen med Odsherred Lokalhistorisk Arkiv?
Den 3. december er det 25 år siden, at orkanen Adam ramte Danmark og skabte ravage og ødelæggelser. Der var vindstød op til 189 km i timen. 7 personer døde, 800 blev kvæstede. På Sjælland var flere tusinde husstande uden strøm. Skove blev mere eller mindre raseret, og ødelæggelserne løb op i milliarder.
Værst ramt blev Sønderjylland, men også i Odsherred rasede orkanen. Og det er netop erindringer om orkanens hærgen i Odsherred, som vi gerne vil høre om og bevare i Odsherred Lokalhistorisk Arkiv. Vi er interesserede i alle slags historier, store og små, arbejds- og privatrelateret.
Har du lyst til at dele din fortælling, så kontakt projektmedarbejder Lise Paulsen Galal og lav en aftale. Skriv, at du er interesseret her i kommentaren, eller kontakt hende via
E-mail: [email protected]
Tlf. 59665036 (træffes ml. 10 og 16, mandag-torsdag)
***
Fotoet herunder er taget af Kirsten Brus i Ellinge Lyng, som fortæller, at hun havde købt sommerhuset 2 uger før orkanen. Da var grunden en skov, men næsten alle træer væltede og gav plads til lyngen, som stadig er der.