Natur og Friluftsliv

29/07/2026

Juli er den måned hvor sommerfuglene er mest synlige i det danske landskab, og det er et godt tidspunkt at begynde at lære dem at kende. Der er faktisk mere at vide om dem end de fleste regner med.

Vi bruger den sidste del af juli på at kigge nærmere på sommerfuglene og hvad der egentlig foregår, når de suser forbi i haverne og langs skovbrynene. På fredag kan du vinde noget godt til væggen derhjemme, og vi deler lidt af det vi har fundet. 🦋

Hold øje med fredag.

06/07/2026

Vild pastinak (Pastinaca sativa) – smuk, almindelig og potentielt farlig 🌿

Lige nu blomstrer vild pastinak langs veje, stier, grøftekanter, skrænter og andre åbne arealer over hele Danmark. Med sine karakteristiske gulgrønne skærmblomster kan planten virke både dekorativ og uskyldig, men den fortjener respekt.

Vild pastinak tilhører skærmplantefamilien (Apiaceae), som også omfatter blandt andet gulerod, persille, selleri og bjørneklo. Den almindelige dyrkede pastinak, som vi kender som grøntsag, er nært beslægtet med den vilde form, men den vilde pastinak indeholder væsentligt flere hudirriterende stoffer.

Hvorfor er planten problematisk?
Alle dele af vild pastinak indeholder såkaldte furokumariner. Disse stoffer gør huden ekstremt følsom over for sollys. Hvis plantesaft kommer på huden, og området efterfølgende udsættes for UV-stråling, kan der opstå en kraftig hudreaktion kaldet fytofotodermatitis.

Symptomerne kan omfatte:
🌿 Rødme og svie
🌿 Smertefulde blærer og væskefyldte vabler
🌿 Sår, der kan minde om brandsår
🌿 Mørke pigmentforandringer, som kan vare i måneder eller længere tid

Reaktionen opstår ikke nødvendigvis med det samme. Mange oplever først symptomer 24-48 timer efter kontakten med planten, hvilket kan gøre det svært at finde årsagen til skaden.

Hvordan genkender man vild pastinak?
Planten bliver typisk mellem 0,5 og 1,5 meter høj og har:
🌿 Flade skærme af små gule blomster
🌿 Fjersnitdelte blade med groft tandede småblade
🌿 En kraftig pælerod
🌿 Stive, furede stængler

Netop de gule blomster gør den lettere at kende end mange andre danske skærmplanter, der oftest har hvide blomster.

Hvad skal man gøre ved kontakt?
Hvis du får plantesaft på huden:
🌿 Vask straks området grundigt med vand og sæbe.
🌿 Undgå sollys på det berørte område i mindst 48 timer.
🌿 Dæk huden til eller anvend høj solbeskyttelse.
🌿 Kontakt læge ved kraftige reaktioner eller omfattende blæredannelse.

En plante, der kræver opmærksomhed
Vild pastinak er ikke lige så kendt som kæmpe-bjørneklo, men dens saft kan give lignende hudskader.

Når man færdes i naturen, er viden ofte den bedste beskyttelse. Vild pastinak er en spændende og naturligt forekommende del af vores flora, men det er samtidig en plante, som bør betragtes på afstand – og aldrig håndteres uden passende beskyttelse. 🌿

05/07/2026

Danmarks største løvgræshoppe kan opleves lige nu 🦗

Mange forbinder sommeren med fuglesang, blomsterenge og summende insekter. Men vidste du, at du også kan være heldig at møde en af Danmarks største græshopper i Assens Kommune? Arten hedder vortebider (Decticus verrucivorus) og er en af de mest imponerende græshopper, vi har i den danske natur.

Vortebideren er en stor og kraftigt bygget løvgræshoppe med en karakteristisk grøn og brun farvetegning, som hjælper den med at kamuflere sig i vegetationen. Hunnerne er de største og kan blive op til 4,5 cm lange. Derudover har de en markant læggebrod på omkring 2 cm, som ofte får dem til at se mere frygtindgydende ud, end de i virkeligheden er.

Selvom læggebrodden kan ligne et farligt stikvåben, er der ingen grund til bekymring. Den bruges udelukkende til at placere æggene i jorden, hvor de kan udvikle sig sikkert. Vortebideren kan altså ikke stikke mennesker med læggebrodden.

Hvis du vælger at samle en vortebider op, bør du dog stadig være forsigtig. Arten er udstyret med kraftige kindbakker, som den bruger til at bearbejde føde med. Vortebideren er ikke bange for at bide fra sig, hvis den føler sig truet, og dens bid kan bestemt mærkes. Det er netop disse stærke kæber, der har givet arten sit bemærkelsesværdige navn.

Navnet "vortebider" stammer fra gammel folketro. Tidligere mente man, at græshoppen kunne hjælpe med at fjerne vorter. Man lod derfor vortebideren bide sig fast i vorten i håb om, at den enten ville bide vorten af eller afgive fordøjelsesvæsker, som kunne få vorten til at forsvinde. Der findes dog ingen videnskabelig dokumentation for, at denne metode havde nogen effekt, men historien lever videre i artens danske navn.

Vil du opleve vortebideren i naturen, er sommeren det bedste tidspunkt. Fra juni og resten af sommeren kan man ofte høre hannernes karakteristiske "sang". Lyden frembringes ved, at hannen gnider sine forvinger mod hinanden. Resultatet er en høj og gennemtrængende lyd, som på varme dage kan høres på op til 100 meters afstand. For mange naturinteresserede er sangen ofte det første tegn på, at en vortebider gemmer sig i nærheden.

Arten trives især på solrige og tørre lokaliteter med lav vegetation. Du kan derfor med fordel lede efter den på enge, overdrev, heder, naturarealer og brakmarker, hvor der er gode muligheder for at finde både vortebideren og mange andre spændende insektarter.

Vortebideren er et godt eksempel på den rige biodiversitet, som findes i Assens Kommune. Derfor opfordrer vi alle naturinteresserede til at tage på opdagelse i sommerlandskabet og opleve de spændende arter, der lever lige uden for døren.

📸 Har du været så heldig at fotografere en vortebider eller en anden spændende græshoppe? Del meget gerne dit billede i kommentarsporet😊🌿🦗

03/07/2026

Måneplet – en af nattens smukkeste sommerfugle 🦋

De fleste af os lægger mærke til de farverige dagsommerfugle, men når mørket falder på, vågner en helt anden verden. En af de mest imponerende arter af danske natsommerfugle er måneplet (Phalera bucephala).

Måneplet tilhører familien tandspindere og er et fantastisk eksempel på naturens evne til camouflage. Når den sidder med sammenfoldede vinger på en gren eller træstamme, ligner den næsten en knækket gren eller en lille træstub. De grå og brune farver brydes af en karakteristisk lys, halvmåneformet plet nær vingespidsen – deraf det danske navn.

Måneplets liv begynder som et lille æg, der lægges i grupper på bladene af forskellige løvtræer. Larverne lever især på blandt andre:

🌳 Eg
🌳 Bøg
🌳 Birk
🌳 Pil
🌳 Hassel
🌳 Lind
🌳 Frugttræer

Larverne er lette at kende. De lever ofte i store flokke, især mens de er små, og deres sorte krop med gule længdestriber gør dem meget iøjnefaldende. Når de bliver større, spreder de sig mere ud for at finde føde.

Efter nogle ugers intensiv bladspisning kravler larverne ned på jorden, hvor de forpupper sig i jorden. Her tilbringer de resten af sommeren, efteråret, vinteren og foråret, inden den voksne sommerfugl klækker året efter.

Det er vigtigt at understrege, at larverne af måneplet ikke er farlige for mennesker eller kæledyr. De hverken stikker, bider eller forårsager sundhedsproblemer.

Til forskel fra fx egeprocessionsspinderen, som de fleste nok har hørt om, så udgør måneplet ingen sundhedsrisiko. Larverne fra egeprocessionsspinderen har giftige hår, der kan give kraftige hudreaktioner, øjenirritation og vejrtrækningsproblemer hos mennesker. Denne risiko findes ikke ved måneplet.

De voksne månepletter flyver typisk fra maj til august, med størst aktivitet i juni og juli. De er nataktive og tiltrækkes ofte af udendørs lamper, hvor mange har set dem uden at vide, hvilken art det er.

Selvom de voksne sommerfugle er forholdsvis store med et vingefang på omkring 5–7 cm, er de utroligt svære at få øje på i dagslys på grund af deres effektive camouflage.

Som mange andre natsommerfugle spiller måneplet en vigtig rolle i økosystemet. Larverne er føde for blandt andet fugle, snyltehvepse og andre rovdyr, mens de voksne sommerfugle indgår i fødekæden for blandt andet flagermus.

Natsommerfugle er generelt en overset gruppe af insekter, men de udgør en stor del af den biologiske mangfoldighed og er vigtige bestøvere af en række planter, der blomstrer om aftenen og natten.

Vidste du at?
• Danmark har over 2.500 arter af natsommerfugle – langt flere end dagsommerfugle.
• Måneplets larver kan i starten leve tæt samlet i store kolonier.
• Den voksne sommerfugls camouflage er så god, at selv erfarne naturfolk kan overse den.
• Arten findes over det meste af Danmark og trives både i skove, haver, parker og levende hegn.

Næste gang du tænder en udendørslampe en lun sommeraften, så kig lidt ekstra efter. Måske får du besøg af denne flotte natsommerfugl. 🦋

Fotograf: Anders Klenow.

Har du selv set måneplet i din have eller på en tur? Del gerne dine billeder eller oplevelser i kommentarfeltet! 📷

30/06/2026

Tak fordi I deltog i juni-konkurrencen. Det var dejligt at læse om jeres hyldeoplevelser og høre hvad I bruger blomsterskærmene til, der var rigtig fine historier imellem.

Vinderen af den genopladelige lampe er trukket og kontaktet direkte.

Hyldeblomstsæsonen er ved at rinde ud nu, men bærrene hænger der stadig og modner nu stille frem mod efteråret.

Næste konkurrence kommer sidst i juli 🌿

26/06/2026

I denne uge kan du vinde en Robens Dunkery Beacon, en lille genopladelig lampe på kun 89 gram med op til 30 timers brændetid, fem lysindstillinger og en foldbar karabin så den kan hænges op eller stilles i en vinkel. Lampen er god til haven, terrassen eller de sommeraftener udenfor der nu langsomt begynder at blive mørkere efter midsommer.

Hylden er et af de træer vi kender bedst og alligevel ved mindst om. Den vokser vildt i hegn og skovbryn overalt i landet, klarer sig i næsten enhver jordbund og er dybt forankret i den danske madkultur. Blomsterne er som oftest plukkeklar netop omkring Sankt Hans, og det har mennesker nydt godt af i flere hundrede år. En af grundene til at blomsterne er så lækre, er at der sidder den særlige blomsterstøv på blomsten. Den giver en fantastisk aroma og det er dette blomsterstøv, der er grunden til at erfarne plukkere skyller dem forsigtigt eller slet ikke inden brug. 🌿

Men hylden kan mere end blot at være lækker - den er nemlig også kulturhistorie. I nordisk mytologi boede kærlighedsgudinden Freja i hylden, og forestillingen om hyldemoren var så levende og udbredt, at man bad om lov inden man fældede et hyldetræ. I mange gamle haver finder man stadig store hyldebuske plantet ved hushjørnet, fordi de skulle beskytte mod ulykker.

En ting er værd at vide, hvis du selv plukker: Hylden kan forveksles med druehyld, som er giftig. Druehyld blomstrer tidligere i foråret med gulgrønne blomster i små tætte toppe. Hyldens hvide flade blomsterskærme der åbner sig i juni er det sikre kendetegn.

Hvad skal du gøre? Svar i en kommentar:

Laver du selv noget med hyldeblomster? Eller er der et sted nær dig, hvor hylden hvert år overrasker dig med sin duft?

Del gerne billeder fra dine hyldeture. Vi elsker at se hvad I finder derude.

Vi trækker lod blandt alle svar. Konkurrencen lukker mandag 29. juni kl. 20.00.

Konkurrencen er hverken sponsoreret eller oprettet i samarbejde med Meta.

Afsenderen er Assens Kommune.

24/06/2026

I går var det Sankt Hans, og i hegn og skovbryn over hele landet hænger de hvide blomsterskærme tungt på hyldebuskene. Det er kortvarigt, ofte kun et par uger, og så er det overstået for i år.

Vi bruger denne måned på at kigge nærmere på hylden, som vi kender fra saft, marmelade og bagværk f.eks. Man kan nok godt sige at det er et af det danske kulturlandskabs mest elskede bær og blomster.

På fredag deler vi lidt af det vi har fundet, og du kan vinde noget godt til de lange sommeraftener udenfor. 🌿

Hold øje med fredag.

23/06/2026

Kom og få inspiration til dit næste vådområde🌱

🌱Kom og få inspiration til dit næste vådområde🌱
Nu har du mulighed for at opleve, hvordan vådområder gør en konkret forskel for naturen og vandmiljøet i kommunen og høre mere om, hvordan man kan udvikle dem, og måske få inspiration til mindre vådområder på din jord.

➡️ Fredag den 26. juni 2026 kl. 14.00 til 16.00
Stivandring i Holmehave-området ved Åsemosen i Tommerup, hvor de nyeste supplerende vådområdearealer markeres.

Mødestedet er ved indgangen til Holmehave, Skovsbovej 53-55, 5690 Tommerup.

Der bliver kaffe og kage, og udvalgsformand, Jens Jakobsen deltager. Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.

➡️ Fredag den 26. juni 2026 kl. 11.00 til 13.00
Markvandring ved et nyt Fast Track-vådområde på Moselundvej 31, 5560 Aarup.

Her er et areal på 0,5 hektar er omdannet til vådområde på under et år og fjerner 278 kg kvælstof per hektar. “Det er både Danmarks hurtigste, mindste og mest effektive kvælstofvådområde,” siger Jannik Seslef, chefkonsulent for Grøn Trepart i Assens Kommune.

Arrangementet er gratis og alle er velkomne.

22/06/2026

Kender du Engbrandbæger?🌼

En smuk, men giftig del af den danske natur.

Engbrandbæger (Jacobaea vulgaris) er en hjemmehørende plante i Danmark, som både fascinerer og vækker debat. Den pryder sommerlandskabet med sine klare gule blomster, men gemmer samtidig på giftige egenskaber.

Fakta om planten🌿
Højde: 40–100 cm
Levetid: To- eller flerårig
Blomstring: Juni til august
Familie: Kurvblomstfamilien (Asteraceae)
Udbredelse: Almindelig i det meste af Danmark, især langs vejkanter, jernbaneskråninger, brakmarker og på næringsrige enge.

Engbrandbæger har en stiv og opret vækst med furede, let hårede stængler. Bladene er fjersnitdelte og græsgrønne på oversiden, mens undersiden har et mere gråligt skær. Blomsterne sidder i halvskærme og består af både rand- og skivekroner i en karakteristisk gul farve.

Selvom planten er uønsket i mange landbrugsområder, spiller den en vigtig rolle i naturen. Den fungerer blandt andet som værtsplante for flere insekter, herunder larverne af sommerfuglen blodplet.

Alle dele af planten indeholder pyrrolizidinalkaloider, som kan være skadelige for leveren hos især heste og kvæg. Risikoen opstår særligt, når planten indgår i hø eller ensilage, hvor den ikke længere fravælges af dyrene, som ellers undgår den i frisk tilstand på grund af den bitre smag.

Engbrandbæger er genstand for debat, hvor nogle ønsker den bekæmpet, mens andre fremhæver dens betydning for biodiversiteten. Naturpleje, herunder slåning før blomstring, er en af de metoder, der anvendes for at begrænse spredningen på arealer med græssende dyr.

Har du set Engbrandbæger i naturen?