30/05/2026
AURORA GIK RIGTIG GODT OG VI SKAL BYGGE VIDERE PÅ LÆRING
I denne uge samledes udvalgte deltagere fra distrikt Københavns Vestegn for at evaluere på deltagelsen i natoøvelsen Aurora på Gotland tidligere på måneden.
Evalueringen omfattede de forskellige opgaver fra planlægningsfasen over deployeringen til selve øvelsesdelen og også opdelt på de forskellige enhedstyper, som deltog.
Øvelse Aurora gik rigtig godt og det har været utrolig spændende og lærerigt at deltage i et stort set up med deltagere fra mange lande. Alle lande har deres måde at gøre tingene på og materiellet er også lidt forskelligt, så en del af øvelsen har også handlet om at få samspillet mellem forskellige nationer til at fungere.
Både når det gælder store sammensatte øvelser og når vi øver hjemme i eget distrikt handler det om at blive bedre til at løse vores opgaver. Det er gennem øvelserne og træning at vi skærper opgaveløsningen og får identificeret de steder, hvor vi kan gøre det bedre.
Derfor er det også rigtig værdifuldt at afsætte en hverdagsaften for at evaluere på Aurora og få identificeret de steder, hvor vi kan blive endnu bedre til næste gang vi skal løse samme type opgaver.
I Hærhjemmeværnsdistrikt er vi utrolig stolte af den indsats, som vi har yder på Aurora. Vi sidder alle tilbage med oplevelsen af at have indgået i en meget vigtig mission, som vi har udført med stor anerkendelse og respekt. Samtidig giver det stor lyst til at arbejde videre med at blive endnu bedre i samspillet med andre nationer.
DET BEREDSKAB DANMARK SKAL BRUGE I MORGEN, LAVER VI I DAG