10/06/2026
Hvad er cyberhændelser egentlig?
Cyberhændelser er en af de risici, som det danske samfund skal forholde sig til. Cyberhændelser er ikke bare én ting, men en lang række problemer, som kan ramme vores it-systemer.
Nogle hændelser opstår, fordi nogen bevidst angriber os. Her er der tale om cyberangreb. Men cyberhændelser kan også ske på baggrund af nedbrud eller fejl.
Fælles er, at konsekvenserne i vores gennemdigitaliserede samfund kan være ret voldsomme.
Cyberangreb kan overordnet inddeles i fem kategorier:
🛜Cyberkriminalitet begås groft sagt af banditter tilsat strøm. De laver fx randomware-angreb, hvor de angriber it-systemer og aflåser informationerne fra deres ejere. Så kan de forsøge at true sig til en løsesum.
🛜Cyberspionage begås af spioner, som i it-systemer forsøger at skaffe sig informationer, det ikke er meningen, at de skal have adgang til. Fx staters klassificerede informationer.
🛜Cyberaktivisme bliver foretaget af mennesker, som føler, at de ved at genere eller ødelægge it-systemer kan skabe opmærksomhed om deres sag.
🛜Destruktive cyberangreb kaldes også digital sabotage. Formålet her er at forvolde skade ved at slette, ødelægge eller forandre informationer eller systemer. Fx vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste, at den pro-russiske gruppe Z-Pentest stod bag et destruktivt angreb mod et dansk vandværk i 2024.
🛜Cyberterror er alvorlige cyberangreb, som har samme formål som konventionel terror: at skræmme en befolkning eller tvinge myndigheder til at handle på en bestemt måde. Terror begås primært på baggrund af en bestemt politisk eller religiøs overbevisning.
Du kan læse mere om de forskellige hændelsestyper i Det Nationale Risikobillede 2025 👉 https://samsik.dk/publikation/nationalt-risikobillede-2025, som vi i Styrelsen for Samfundssikkerhed har udarbejdet i samarbejde med et bredt udvalg af eksperter. I rapporten indgår 16 hændelsestyper, som har potentiale til at forårsage større nationale kriser i et spænd over de kommende fem år.