Bislev Skole, Børnehave & Vuggestue

Bislev Skole, Børnehave & Vuggestue Velkommen til Bislev Skole, Børnehave & Vuggestues officielle Facebookside Velkommen til Bislev Skole & Børnehaves officielle Facebookside

Til morgensang i dag var der en særlig gæsteoptræden til morgensang. En elev fra 1. klasse, der er startet til klaver, s...
03/06/2026

Til morgensang i dag var der en særlig gæsteoptræden til morgensang. En elev fra 1. klasse, der er startet til klaver, spillede for til sangen "Hvem har malet himlen blå" til store klapsalver fra hele skolen. Det er sejt, og nok ikke sidste gang. Watch out, Anne-Mette!

I dag har 2. klasse været på et super spændende besøg på Nibe Bibliotek, hvor menuen stod på robotter og teknologi.Eleve...
02/06/2026

I dag har 2. klasse været på et super spændende besøg på Nibe Bibliotek, hvor menuen stod på robotter og teknologi.

Eleverne kastede sig over kodningens kunst og undersøgte, hvordan vi egentlig kommunikerer med maskiner. Der blev arbejdet på højtryk med de små, seje Ozobots, som styres ved hjælp af farvede tuschstreger, og der blev gået til vaflerne, da der blev dystet i BeeBot-petanque!

Men dagen bød ikke kun på praktisk kodning. Eleverne skulle også snakke etik. For kan man egentlig være rigtige venner med en robot? Er AI (kunstig intelligens) farlig? Og hvad skal en selvkørende bil overhovedet vælge at gøre, hvis der pludselig sker et uheld på vejen hvor valget står mellem hvilke personer der måske bliver ramt? Der blev debatteret og reflekteret en del.

Efter en intens og lærerig time var vi desværre nødt til at vende snuden hjemad med bussen – vi kunne uden problemer have brugt meget mere tid i robotternes selskab!

Tak til Nibe Bibliotek for en fantastisk og inspirerende formiddag!

Selvom vi ikke længere har fri Store Bededag 🙏 så har vi nu hygget os rigtig meget alligevel 😁3./4. klasse har spillet o...
01/05/2026

Selvom vi ikke længere har fri Store Bededag 🙏 så har vi nu hygget os rigtig meget alligevel 😁
3./4. klasse har spillet ordklasse basket i dansk, og vi sluttede af med Store Bededags-hentediktat, kage og is sammen med 5./6.😍

I dag har hele mellemtrinnet været til idrætsdag i Kildeparken i Aalborg. 😁Det har været en rigtig god dag, hvor vi har ...
28/04/2026

I dag har hele mellemtrinnet været til idrætsdag i Kildeparken i Aalborg. 😁
Det har været en rigtig god dag, hvor vi har prøvet en masse forskellige aktiviteter.
Vi har også heldige med fantastisk vejr. Alt i alt en rigtig sjov dag. 😊

Når algoritmer bliver til kunst Hvad sker der, når man kombinerer kodning med klassisk maleteknik? Det har vi undersøgt ...
24/04/2026

Når algoritmer bliver til kunst

Hvad sker der, når man kombinerer kodning med klassisk maleteknik? Det har vi undersøgt i billedkunst i 2. klasse!

Eleverne har arbejdet med Blue-bots som deres 'med-kunstnere'. Robotten lagde det geometriske fundament med sine uforudsigelige linjer, hvorefter eleverne overtog stafetten. Med inspiration fra Cloisonnisme-stilen har de arbejdet med flader og farver, som til slt er blevet indrammet af sorte tusch-streger.

Projektet har ikke kun handlet om at tegne, men om at forstå form, rytme og hvordan man kan skabe orden ud fra de geometriske spor, som teknologien efterlader.

Vi er stolte af det flotte resultat – en moderne og abstrakt fortolkning af kubismen.

se de flotte værker på skolens store gang

Elevrådet har i år bl.a. arbejdet med ideen om, at skolen skulle have et kæledyr, der skulle være vores maskot. Valget e...
24/04/2026

Elevrådet har i år bl.a. arbejdet med ideen om, at skolen skulle have et kæledyr, der skulle være vores maskot. Valget er faldet på det seje og spøjse dyr - en axolotl. Den kan gro nye lemmer, hvis den mister et. Den kan trække vejret med de specielle gæller, der sidder som grene ud fra hovedet. Og så har den masser personlighed!

Elevrådet var i onsdags på tur for at hente den og blive klogere på den i dyrehandlen.

Tak til den forælder, der har stillet akvarie og udstyr til rådighed, så elevrådets ide kunne blive til virkelighed :)

I forbindelse med læreplanstemaet natur, udeliv og science har vi i børnehaven været på bondegårdsbesøg 🌾 Her fik vi set...
21/04/2026

I forbindelse med læreplanstemaet natur, udeliv og science har vi i børnehaven været på bondegårdsbesøg 🌾 Her fik vi set og snakket med en masse forskellige køer 🐮 Det kommende stykke tid vil vi have fokus på køer og vi vil bl.a. snakke om hvor meget mælk en ko producerer om dagen🥛

3./4. klasse har i dag været i AaB Stadion hal 3, hvor vi har lavet masser af sjov gymnastik 🤸‍♀️Vi skal afsted igen man...
20/04/2026

3./4. klasse har i dag været i AaB Stadion hal 3, hvor vi har lavet masser af sjov gymnastik 🤸‍♀️
Vi skal afsted igen mandag i næste uge, hvor vi skal lære endnu flere seje spring! 🤸‍♀️🧎‍♀️🤸‍♀️🧘‍♀️

1.-2. Klasse deltog i fredags i Danmarks affaldsindsamling 2026. De samlede affald omkring skolen, i skolegården og i sk...
19/04/2026

1.-2. Klasse deltog i fredags i Danmarks affaldsindsamling 2026. De samlede affald omkring skolen, i skolegården og i skoven omkring idrætspladsen. De var rigtig dygtige og samlede mange poser. De fandt meget plastik i skoven, dåser og flasker. Og vi var enige om at vi alle sammen skal være bedre til at passe på naturen og smide affald i skraldespanden. 😊🗑️🚮♻️

I dag blev det traditionsrige Rynkebyløb afviklet i Bislev. Med repræsentanter fra Rynkebys cykelryttere gik det over st...
27/03/2026

I dag blev det traditionsrige Rynkebyløb afviklet i Bislev. Med repræsentanter fra Rynkebys cykelryttere gik det over stok og sten, hvor eleverne havde fundet sponsorer, der giver et fast beløb eller et beløb pr. kilometer. Pengene går ubeskåret til Børnelungefondens arbejde.

Til sidst blev spændingen udløst - lille Bislev Skole har i år tjent 20.000,72 kr. Det er så sejt, og børnene blev sendt på påskeferie med et kæmpe klap på skulderen for deres flotte arbejde!

Adresse

Halkærvej 42
Bislev
9240

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 06:15 - 17:00
Tirsdag 06:15 - 17:00
Onsdag 06:15 - 17:00
Torsdag 06:15 - 17:00
Fredag 06:15 - 17:00

Telefon

+4599824044

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Bislev Skole, Børnehave & Vuggestue sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Bislev Skole, Børnehave & Vuggestue:

Del