Hjemmeværnskompagni AROS

Hjemmeværnskompagni AROS Østjyllands bedste bevogtningskompagni! Hjemmeværnskompagni i Aarhus med bevogtning som kernekompetence

Vi er eksperter i bevogtning og dette er vores primære opgave, herunder bevogtning af operative objekter i Østjylland samt støtte til Forsvaret og øvrige del af samfundet. Vi støtter Forsvaret og det civile beredskab, når der er behov for en indsats på landjorden. Vores soldater er trænet til at hjælpe samfundet med en lang række vigtige opgaver. Både overvågning, bevogtning, eftersøgninger og dir

ekte kampopgaver er en del af vores opgavekompleks. Vores primære opgaver ligger i bevogtning, infanteri og uddannelsesstøtte, hvilket bl.a. omhandler:
- Bevogtning af civilie og militære objekter
- Forsvar og angreb
- Støtte til det øvrige Hjemmeværn, Forsvar og Politi i deres opgaver. Eksempler på Hærhjemmeværnets opgaver:
- Støtte til hærenheders uddannelser
- Støtte til Politiet
- Sneberedskab
- Stormflodsberedskab
- Antiterrorberedskab

Vi tilbyder mange spændende funktions- og lederuddannelser. Har du eksempelvis et mål om at blive befalingsmand, rydningsassistent eller have en endnu skarpere militær profil har vi en uddannelse, der passer til din ambition.

Førstehjælp for enkeltmand.Kompagniet har udnyttet aftensolen og kommet ud for at få genopfrisket færdighederne inden fo...
17/06/2024

Førstehjælp for enkeltmand.

Kompagniet har udnyttet aftensolen og kommet ud for at få genopfrisket færdighederne inden for førstehjælp for enkeltmand.
Aftenen begyndte med en kort genopfriskning af teori af de forskellige faser under førstehjælp på kamppladsen. Herefter var der fokus på anlæggelse af C.A.T, også blot kaldt tourniquet, på henholdsvis arme eller ben. Tourniquet skal kunne anlægges korrekt men også hurtigt ved skræmmende blødninger på ekstremiteter.
Efter lidt øvelse klarede alle at anlægge inden for den nødvendige tid.

Ved du hvor hurtigt du bør anlægge tourniquet ved en pulsåreblødning for at undgå for stort blodtab, som vil medføre død?

Ved årets 5.maj arrangement blev DF1 Henry tildelt Hjemmeværnets fortjenstmedalje.Kompagniet havde indstillet Henry til ...
05/05/2024

Ved årets 5.maj arrangement blev DF1 Henry tildelt Hjemmeværnets fortjenstmedalje.
Kompagniet havde indstillet Henry til fortjenstmedaljen med denne anbefaling:

Henry har igennem mange år i forsvaret, dels som professionel soldat, dels som frivilligt medlem af HJV, udvist en stor og meget engageret tjeneste.
I sit daglige virke som Delingsfører i HVK AROS, har Henry stået som garant for en høj faglighed i undervisning. Fremragende fører- og lederevner samt ikke mindst været et samlingspunkt i det gode kammeratskab der hersker i kompagniet.
Henry´s mange år i forsvaret har naturligt givet Henry en sikkerhed og autoritet der har en meget stor og positiv betydning for både nye som ”gamle” medlemmer af kompagniet.
I kompagniet vægter vi kammeratskabet højt. Også her bidrager Henry til at skabe en god stemning og fællesskabsfølelse internt i kompagniet.
For kompagniets ledelse er Henry en uvurderlig støtte,
Henry´s erfaring og store engagement er med til at drive kompagniet fremad. Det gælder både i udførelse af stillede opgaver ”i felten”, i undervisningssituationer samt ikke mindst som en sikker sparringspartner omkring ledelse af hans underlagte førere.
Det er på baggrund af dette at Hjemmeværnskompagni AROS indstiller LT Henry Danielsen til modtager af Hjemmeværnets fortjensttegn.

Stort tillykke til Henry med medaljen

Aldrig igen. Det er derfor vi er her.
09/04/2024

Aldrig igen. Det er derfor vi er her.

Aften med fokus på march.Kompagniet var igen samlet her til aften for at vedligeholde færdigheder. Denne aften var fokus...
04/04/2024

Aften med fokus på march.
Kompagniet var igen samlet her til aften for at vedligeholde færdigheder. Denne aften var fokus på march.
Efter en kort teoretisk gennemgang af principperne for march og marchbefaling overgik undervisningen til mere hands-on.
Inden den opsiddet march kunne begynde skulle køretøjerne efterses. Kompagniet har den seneste tid fået tilgang af en del nye soldater, så dette gav mulighed for en gennemgang af kontrolpunkterne under starteftersyn.
Herefter blev kompagniet sendt afsted på marchen, hvor der var god mulighed for at øve radiodisciplin imens der blev meldt ind om blandt andet melde- og faselinjer.

Alt i alt en god lektion i march. For nogle helt nyt og for andre en repetition - kan du selv huske detaljerne i huskeordet SIMUMFAHROF?

I denne uge var kompagniet samlet til at afprøve teorien om BSO, kampstilling og bevogtning i praksis. Fokusset lå på fø...
25/03/2024

I denne uge var kompagniet samlet til at afprøve teorien om BSO, kampstilling og bevogtning i praksis. Fokusset lå på førervirksomhed.
Aftenen lagde ud med en foreløbig befaling for kampstilling, hvorpå NK Deling samt NK Gruppe forskød fra beredskabsområdet for at recce for kampstillingen.
Senere blev der taget i mod resten af delingen i kamstillingen. De taktiske overvejelser blev forbedret ved samspil mellem førerne på alle niveauer.
Aftenen sluttede af med at forskyde til en bevogtningsopgave som blev krydret med at en delingsføreren fik forfald. Alle øvrige fører i delingen blev således hævet ét niveau og fik derfor til opgave at tænkte og agere på et uvant ledelses- og taktisk niveau. Dét var bestemt en god og vigtig læring!

Brænder du også for at lede og kunne tænkte dig at få ansvaret for en gruppe soldater, så har vi plads til dig i kompagniet.
Du kan tage kontakt til os her på siden eller via www.vistillerop.dk , hvor du også kan læse mere om mulighederne i Hjemmeværnet.

Overstået aften med fokus på BSO, kampstilling og bevogtning. Bevogtning er kernekompetencen for Hjemmeværnet, og det er...
07/03/2024

Overstået aften med fokus på BSO, kampstilling og bevogtning.
Bevogtning er kernekompetencen for Hjemmeværnet, og det er en disciplin som kræver at kunne at kombinere viden og erfaring fra både beredskabsområde (BSO) og kampstilling.

Kompagniet har den seneste tid fået en stor tilgang af nye soldater, så aftenen blev brugt på at genopfriske teorien, så alle har det samme udgangspunkt. Flere af de nye soldater kommer direkte fra værnepligten, så de kunne byde ind og bidrage til undervisningen.

Kompagniet er nu klar til senere at afprøve teorien i praktiske scenarier.

Tag endelig fat i os hvis du gerne vil høre mere og gerne vil blive en del af et kompagni med skarpe kompetencer inden for bevogtning!

VEDLIGEHOLDELSE AF FÆRDIGHEDERBevogtning er Hjemmeværnssoldatens kerneopgave så derfor har kompagniet igen indøvet indry...
06/10/2023

VEDLIGEHOLDELSE AF FÆRDIGHEDER

Bevogtning er Hjemmeværnssoldatens kerneopgave så derfor har kompagniet igen indøvet indrykning, afsøgning og oprettelse af bevogtning. Herunder med fokus på search af personel.

Kompagniet har en fast månedligt dag, hvor soldaterne først mødes til kammeratligt sammenhold over fællesspisning hvorefter aftenens appel mærkerer overgangen til: Get your game face on! - nu begynder aftenens træning. Soldaterne hver i sær lægger stor værdi i at være engagerede og disciplinerede, når det gælder.

Har DU lyst til at være en del af kompagniet eller blot høre mere om vores opgaver, så tøv ikke med at kontakte os.

BEVOGTNING - KERNEKOMPETENCE FOR HJEMMEVÆRNETKompagniet har været samlet til uddannelsesaften omkring bevogtningsteori. ...
22/08/2023

BEVOGTNING - KERNEKOMPETENCE FOR HJEMMEVÆRNET

Kompagniet har været samlet til uddannelsesaften omkring bevogtningsteori. Undervisningen giver gode overvejelserne til den enkelte:
- Hvilken fordele og ulemper har MTS uniform LET og -ALM?
- Hvad er forskellen på dine pligter, opgaver og rettigheder, når du er indsat til bevogtning i enten civil eller MMO (Midlertidigt Militært Område)?
- Hvad er nice-to-have og hvad er need-to-have i din udrustning?

Overvejelserne er særligt relevante for de soldater, som netop har været indsat til bevogtning af MMO på Aarhus Havn: Støtte til NATO i forbindelsen af udskibning af amerikanske køretøjer og containere.

Har DU lyst til at støtte op, når det gælder - eller blot høre mere om kompagniet, så tag endelig kontakt til os.

SKYDNING - VIGTIG VEDLIGEHOLDELSE FOR SOLDATEREn ny sæson efter sommerferien er skudt i gang for kompagniet. Den årlige ...
05/08/2023

SKYDNING - VIGTIG VEDLIGEHOLDELSE FOR SOLDATER

En ny sæson efter sommerferien er skudt i gang for kompagniet. Den årlige kontrolskydning, K7, blev gennemført tilfredstillende af alle soldater, så det gav mulighed for flere mere udfordrede skydninger.

Aftenen sluttede af med vedligeholdelse af både våben og kompagnilokaler - begge dele var udsat for en del regn..
Alsidigt arbejdet er kendetegnet for en hver soldat!

Vi ser nu frem til en lang række spændende aktiviteter og uddannelser resten er året.

Udnævnelse som kaptajnKompagniet var samlet for at overvære udnævnelsen af KC Bo til kaptajn. Bo har været indsat som ko...
02/06/2023

Udnævnelse som kaptajn

Kompagniet var samlet for at overvære udnævnelsen af KC Bo til kaptajn. Bo har været indsat som kompagnichef siden 1. januar og har efterfølgende hurtigt bestået de nødvendige chefkurser, for at kunne indtage rangen af kaptajn. Det hårde arbejde betaler sig!
Stort tillykke til Bo.

Resten af aftenen stod på undervisning i TCCC og TSE - Førstehjælp på kamppladsen. Brug af tournique er heldigvis ikke kendt fra hverdagen, så det krævede også en del træning at kunne anlægge den på sig selv eller sin makker inden for 30 sekunder - særligt når man kun har én fungerende arm til rådighed.
Alle soldater klarede det dog tilfredsstillende.
Dagen blev afsluttet med træning i nødflytning af såret person - med og uden skyttepåklædning. Det er hård men nødvendig træning!

R3P og vartning - hvad for noget?Kompagniet har brugt en dag på undervisning og indøvelse af vartning i et beredskabsomr...
22/04/2023

R3P og vartning - hvad for noget?

Kompagniet har brugt en dag på undervisning og indøvelse af vartning i et beredskabsområde.
Soldaterne var ivrige efter at finde alt nødvendigt materiel frem blot for at finde ud af, at pladsen i en Mercedes Vito er særdeles begrænset. Der skal være plads til en 6 mand, våben, sikkerhedsudrustning og oppakning.
Så det gav god lejlighed til at indøve pakning af køretøj.
Herefter forskød kompagniet til oprettelse af beredskabsområde indeholdende vartningspunkt: Plads til vedligeholdelse af køretøjer, materiel og soldaten.
Det var en øjenåbner for, hvor meget plads et kompagni skal bruge.
Soldaterne var glade for, at have tid til indøvelse, som ikke kun omhandler angreb, kampstillinger og øvrige offensive aktiviteter.

Til slt blev Nikolaj og Jesper udnævnt til henholdsvis sergent og korporal, så de nu begge er klar til at føre deres gruppe.
Stort tillykke til dem begge!

Liv frem for førlighed!Førstehjælp er en kernekompetence for en soldat i Hjemmeværnet, så vedligeholdelse bliver højt pr...
15/04/2023

Liv frem for førlighed!

Førstehjælp er en kernekompetence for en soldat i Hjemmeværnet, så vedligeholdelse bliver højt prioriteret. Kompagniet deltager denne weekend i genopfriskning af førstehjælpskursus, hvor der er særligt fokus på fx hjerte- lungeredning, brug af hjertestarter og nødflytning.
De opdaterede kompetencer kan bruges både i uniformen og i det civile. En tryghed som er højt værdsat blandt soldaterne.

Hvornår har DU sidst fået opdateret din viden om førstehjælp?

Adresse

Grimhøjvej 1
Brabrand
8220

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Hjemmeværnskompagni AROS sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Hjemmeværnskompagni AROS:

Del

Aarhus’ bedste bevogtningskompagni

Hjemmeværnskompagni Aros er Østjyllands og især Aarhus' bevogtningskompagni! Vi er et forholdsvist nyt kompagni med mange unge mennesker, og har specialiseret os i bevogtning som kernekompetence. Vi er eksperter i bevogtning og dette er vores primære opgave, herunder bevogtning af operative objekter i Østjylland samt støtte til Forsvaret og øvrige del af samfundet. Vi tilbyder mange spændende funktions- og lederuddannelser. Har du eksempelvis et mål om at blive befalingsmand, sygehjælper eller have en endnu skarpere militær profil, har vi en uddannelse, der passer til din ambition. 4A kører lige til døren.