Forsvarets Sanitetskommando

Forsvarets Sanitetskommando Vi sikrer soldatens helbred Retningslinjer for Forsvarets Sanitetskommandos Facebookside

Vi ønsker en åben dialog og opfordrer alle til deltage.

Vi opfordrer også til at alle bevarer en god og respektfuld tone i chats og kommentarer i dialogen med os og andre brugere. Vi administrerer siden efter følgende retningslinjer:
- Forsvarets Sanitetskommando fralægger sig ethvert ansvar for kommentarer på det sociale medies platform, der ikke er publiceret af os selv. Som bruger er man selv ansvarlig for de kommentarer, der skrives på det sociale

medies platform. Se mere på Datatilsynets hjemmeside her: https://www.datatilsynet.dk/emner/internet-og-apps/sociale-netvaerk/

Forsvarets Sanitetskommando sagsbehandler ikke på det sociale medies platform. Hvis du har spørgsmål, der kræver sagsbehandling eller henvendelser, der indeholder følsomme eller fortrolige oplysninger, så kan du skrive sikkert til Forsvarets Sanitetskommando ved at bruge dette link: https://minside.borger.dk/post?function=inbox&mailboxid=12610
- Har du andre konkrete spørgsmål, som du ønsker at få besvaret, kan du finde information på www.forsvaret.dk/fsk eller skrive til [email protected].
- Du kan læse mere om Forsvarets behandling af dine personoplysninger på de sociale medier ved at klikke på dette link: https://www2.forsvaret.dk/Pages/databeskyttelse-socialemedier.aspx
Forsvarets Sanitetskommando forbeholder sig ret til uden videre advisering at fjerne kommentarer, der efter Forsvarets Sanitetskommandos opfattelse:
- Er i strid med gældende lovgivning. Sådanne ytringer vil desuden kunne medføre en straffesag.
- Kan virke stødende og/eller diskriminerende.
- Indeholder følsomme eller fortrolige oplysninger.
- Har kommerciel karakter.
- Har karakter af spam.
- Ingen relevans har for sidens tema eller det opslag, der kommenteres.
- Ved gentagne overtrædelser af retningslinjerne forbeholder Forsvarets Sanitetskommando sig retten til at
blokere brugeren.

STORT TILLYKKE TIL MEDIC-HOLD 2026! ✨I dag havde vi fornøjelsen af at fejre, at Medic-hold 2026 har gennemført deres eks...
19/06/2026

STORT TILLYKKE TIL MEDIC-HOLD 2026! ✨

I dag havde vi fornøjelsen af at fejre, at Medic-hold 2026 har gennemført deres eksamener🎉

Gennem uddannelsen har holdet arbejdet målrettet med både teori og øvelser inden for en bred vifte af sundheds- og sanitetsfaglige områder. De har udviklet deres faglige kompetencer og lært at omsætte dem til praksis i en militær kontekst, hvor samarbejde, ansvar og handlekraft er afgørende.

Medicuddannelsen ved Center for Sundheds- og Sanitetsuddannelse er et værnsfælles kursusforløb for fastansatte i Forsvaret, der ønsker at videreudvikle deres Junior Medic-kompetencer. Uddannelsen kvalificerer blandt andet til funktioner som SANIT på Søværnets skibe, behandler på Hærens ambulancer og opgaver på ROLE 1⛑️

En særlig anerkendelse skal lyde til Jens Frederik, som blev udvalgt til Holdets Kammerat – en titel, der vidner om det gode kammeratskab og de stærke relationer, som er blevet skabt på holdet 🙏

Det har været en fornøjelse at følge jeres udvikling gennem forløbet, og vi er stolte af det engagement og den indsats, I har lagt for dagen. Vi glæder os til at følge jer videre i tjenesten og se den forskel, I kommer til at gøre ude i enhederne🪖

Folkemødet 2026 har budt på stærke debatter, inspirerende møder og gode samtaler for Forsvarets Sundhedskapacitet.Torsda...
13/06/2026

Folkemødet 2026 har budt på stærke debatter, inspirerende møder og gode samtaler for Forsvarets Sundhedskapacitet.

Torsdag deltog Jesper Momme i DanskHåndbolds debat “Hvordan bliver håndbolden også mestre i mangfoldighed?”. Med afsæt i erfaringerne fra Invictus Games Team Danmark satte han fokus på, hvordan idræt og fællesskab kan hjælpe veteraner videre i livet. For mange bliver sporten en vej til øget livskvalitet, større selvstændighed og i nogle tilfælde tilbage til arbejdsmarkedet eller ind i rollen som træner for andre 💪🏻

Som Jesper sagde: “Det at være i Forsvaret er at være en del af et team – og det er man også i en idrætsforening.” Her blev der sat fokus på de værdier og fællesskaber, som gør en forskel for den enkelte og for samfundet.

Fredag deltog generallæge Susanne Bach Lausten i Radiograf Rådets debat “Neurodivergens i praksis”. Her satte hun fokus på styrken i forskellighed og vigtigheden af at skabe de rette rammer for medarbejdere med forskellige forudsætninger – også i et arbejdsmiljø med særlige krav og vilkår.

Jesper deltog også i DIF Soldaterprojekts kørestolsrugbyturnering – bedre kendt som murderball – hvor veteraner, politikere og kendte profiler mødtes til en intens og underholdende dyst med fokus på fællesskab, inklusion og idrættens betydning 🏉

Folkemødet har samtidig givet mulighed for mange gode samtaler og nye perspektiver på tværs af organisationer, foreninger og resten af Forsvaret.

Tak til alle samarbejdspartnere og deltagere for et fantastisk Folkemøde 2026. Vi glæder os allerede til næste år ✨

Mandag den 8. juni samledes medarbejdere og pårørende i Sødalsparken i Aarhus til en særlig parade.Her blev en række sun...
08/06/2026

Mandag den 8. juni samledes medarbejdere og pårørende i Sødalsparken i Aarhus til en særlig parade.

Her blev en række sundhedsfaglige kolleger udnævnt og hædret for deres indsats og faglige udvikling. Dagen var samtidig en påmindelse om, at Forsvaret rummer mange spændende muligheder for sundhedsfaglige – inden for det medicinske område samt ledelse, faglig udvikling og specialiserede funktioner 🩺

Vi er stolte af de medarbejdere, som hver dag bidrager til at styrke det sundhedsfaglige område i Forsvaret, og vi glæder os over at kunne fejre dagen sammen med kolleger og familier.

Stort tillykke til Thomas, Kasper, Jens Jacob, Poul, Claus og Anne-Sofie 🎉

Vi har markeret Danmarks Befrielse i Aarhus de seneste to dage. I eftermiddag lagde garnisonskommandant og kommandør Jes...
05/05/2026

Vi har markeret Danmarks Befrielse i Aarhus de seneste to dage.

I eftermiddag lagde garnisonskommandant og kommandør Jesper Lynge, repræsentant for Forsvaret i Aarhus, en krans ved Sømanden-skulpturen foran DOKK1. Her hædrede vi de danske søfolk, der under Anden Verdenskrig tog til søs på konvojruterne og ofte aldrig vendte hjem - . En stærk påmindelse om de mange danske sømænd, der bar frihedens pris langt fra Danmarks kyster ⚓️

Mandag aften, den 4. maj, lige inden frihedsbudskabet lød kl. 20.36 – samledes vi på Skæring Hede. Her mindedes vi de fem modstandsfolk, der blev henrettet på stedet i 1943, og vi markerede Danmarks Befrielse med kranselægning og ét minuts stilhed 🎖️

Kommandør Jesper Lynge mindede os i sin tale om, at selv om 4. maj er en glædens dag, er den også en påmindelse om, at fred og frihed aldrig er en selvfølge. Den globale sikkerhedssituation understreger, at vi stadig må stå fast på vores fælles værdier og vores fælles ansvar.

Dagen i dag betyder noget særligt for Forsvaret i Aarhus. Vi arbejder hver dag for at støtte soldater og styrke Forsvarets samlede robusthed – så Danmark fortsat kan stå stærkt i en urolig verden.

I Aarhus har vores sundhedspersonel sammen med det civile beredskab trænet håndtering af kemiske og kontaminerede situat...
28/04/2026

I Aarhus har vores sundhedspersonel sammen med det civile beredskab trænet håndtering af kemiske og kontaminerede situationer under en CBRN-øvelse 🧬

Formålet med øvelsen var at styrke samarbejdet og evnen til at identificere, behandle og sikre patienter i komplekse scenarier med fare for kemiske stoffer.

Med gasmasker, hjelme og realistiske øvelser blev viden omsat til praksis på en måde, der gør os endnu bedre rustet til at håndtere fremtidige kriser 💪🏻

Adresse

Sødalsparken 20
Brabrand
8220

Telefon

+4572818280

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Forsvarets Sanitetskommando sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Forsvarets Sanitetskommando:

Del