05/05/2026
"Landskamp" mellem England og BIF 1. mellemrække hold, 1945.
Avisnotits:
Englænderfodbold og Asfaltbal
Som allerede meddelt bliver der Fredag Aften en Fodboldkamp mellem et Hold fra the Royal Dragoon og BIF I's Mellemrækkehold. Kampen er henlagt til et tidligt Tidspunkt paa Aftenen, fordi man har et større festligt Program, som skal gennemføres. Kampen vil sikkert samle et stort Publikum. Paa det engelske Hold, der flere Gange har spillet i Vejle, er der adskillige udmærkede Spillere, som det vil blive interessant at stifte Bekendtskab med. Efter Kampen er det Hensigten at indbyde Sognets Befolkning til Asfaltbal paa Torvet. Her vil der samtidig blive illumineret. Hele Indtægten ved Fodboldkampen tilfalder Bornholmsindsamlingen, som forøvrigt her i Brande er passeret de 4000 Kr. Der bliver frivillig Entre til Sportspladsen, men mindste Takst er fastsat til 1 Kr.