Konservative i Gentofte

Konservative i Gentofte Konservative i Gentofte er blandt de største vælgerforeninger i Det Konservative Folkeparti. Medlem af folketinget Rasmus Jarlov er Gentoftes kandidat.

Den Konservative Vælgerforening i Gentofte Kommune er blandt de største vælgerforeninger i Det Konservative Folkeparti. Vi er samlingssted for konservative vælgere i Gentofte, og vi medvirker til udformning og formidling af partiets og den kommunale politik, til udbredelsen af konservative holdninger, og til at fremme debatten om konservativ politik blandt medlemmer og vælgere. Læs nærmere om Gent

oftes borgmester Hans Toft her:
http://www.facebook.com/hans.toft.gentofte

Vi opstiller vores kandidat til Folketinget. Læs mere på www.jarlov.dk.

Regeringen er gået i båndsalat🙉!Christian Vigilius vil gøre kål på den differentieret moms på fødevarer👏!“Regeringen vil...
16/07/2026

Regeringen er gået i båndsalat🙉!

Christian Vigilius vil gøre kål på den differentieret moms på fødevarer👏!

“Regeringen vil gøre cæsarsalaten til et bureaukratisk mareridt 🤯

Det her er cæsarsalaten. Snart er den også en skattesag.

Salaten er grønt, kyllingen er kød, parmesanen er ost, pastaen og croutonerne er kornprodukter, ægget er et animalsk produkt, og dressingen er lidt af hvert. Regeringen vil fjerne momsen på frugt og grønt og have en anden momssats på resten. Det lyder enkelt, lige indtil man står med en vare som denne.

Hvilken momssats skal den have? Er den grønt, fordi hovedingrediensen er salat, eller er den en færdigret, fordi der også er kylling, parmesan, pasta, æg, croutoner og dressing? Og hvor går grænsen for smoothies, tomatsuppe, guacamole og andre varer?

Der kommer selvfølgelig ikke til at sidde en embedsmand og pille croutonerne ud af hver salat. I stedet skal der skrives definitioner og vejledninger, producenter skal kategorisere deres varer, supermarkeder skal ændre deres systemer, og Skattestyrelsen skal vejlede, kontrollere og afgøre tvivlsspørgsmål.

Et helt nyt bureaukrati, så staten kan afgøre, hvornår en salat holder op med at være grøntsager og bliver til en færdigret.

Skatteministeriets analyse af en mere begrænset model viste, at en familie med to voksne og to børn ville spare omkring 1.400 kroner om året - cirka 117 kroner om måneden. Til gengæld ville staten miste omkring 2 milliarder kroner årligt, mens virksomhederne ville få cirka 270 millioner kroner i ekstra administration. Dertil kommer udgifter til it, vejledning og kontrol.

Det er ikke præcis den model, regeringen foreslår, men analysen viser problemet: En synlig besparelse bliver købt med skjulte omkostninger og et mere indviklet skattesystem.

Jeg vil gerne gøre det billigere at være dansker. Men så sænk elafgiften permanent, sænk skatten på arbejde, og lad danskerne beholde flere penge. Så kan familierne selv bestemme, om pengene skal bruges på frugt, rugbrød, elregningen eller cæsarsalaten.

Og ja, Konservative har tidligere været åbne over for differentieret moms. Men tallene og bureaukratiet taler deres tydelige sprog: Det kan ikke betale sig. Personligt har jeg aldrig syntes, det var en smart idé.

Billigere fødevarer? Meget gerne 🥗 Et nyt momscirkus? Nej tak”

Tak til Christian for endnu engang at give os en gulerod at gå efter🥕:

En borgerlig regering næste gang tak - den er mere spiselig🫶!

Velbekommen!

Gentofte Kultur og Festdage i Ordrup Park (Morescoparken). Kom og besøg Konservative i Gentofte
20/06/2026

Gentofte Kultur og Festdage i Ordrup Park (Morescoparken).
Kom og besøg Konservative i Gentofte

Her til eftermiddag var 45 medlemmer af Gentofte Vælgerforening inde og besøge vores nyvalgte Folketingsmedlem, Christia...
18/06/2026

Her til eftermiddag var 45 medlemmer af Gentofte Vælgerforening inde og besøge vores nyvalgte Folketingsmedlem, Christian Vigilius, inde på Christiansborg!

Der var tid til historiske fun facts om Borgen, mingling over et glas og sidst, men ikke mindst fejring af det flotte Folketingsvalg!

Rygterne går på, at der kommer endnu en tur til efteråret for dem, der ikke nåede med i denne omgang! For at komme med kan man blot melde sig ind i Konservative i Gentofte - og i øjeblikket for nedsat medlemspris til kun 100 kr.!

Tak for i aften!

Grundlovsmøde på Charlottelund Slot med taler af Christian Holst Vigilius fra Konservative og Marie Brixtofte fra Venstr...
05/06/2026

Grundlovsmøde på Charlottelund Slot med taler af Christian Holst Vigilius fra Konservative og Marie Brixtofte fra Venstre.

Som altid var Christian Vigilus veloplagt, og holdt en helt fantastisk tale, der høstede et stort bifald.

Der kom også besøg fra Monika Rubin fra moderaterne. Journalist Simi Jan var moderator ved efterfølgende kort debat.
Grundlovsmødet lå sammen med Sommerkoncerter på Charlottenlund Slot, og det var meget velbesøgt. - Og regnvejret kom først langt senere.

Grundlovsmøde på Charlottenlund Slot 🇩🇰!Kom og vær med til en spændende Grundlovsdag i historiske omgivelser på Charlott...
04/06/2026

Grundlovsmøde på Charlottenlund Slot 🇩🇰!

Kom og vær med til en spændende Grundlovsdag i historiske omgivelser på Charlottenlund Slot torsdag den 5. juni kl. 13.45.

I år afholder Det Konservative Folkeparti i Gentofte grundlovsmøde i samarbejde med Venstre i Gentofte og som en del af Sommerkoncerterne på Charlottenlund Slot.

Grundlovstalere:

• Christian Holst Vigilius fra de konservative!
• Marie Brixtofte fra venstre!

Begge er nyvalgte folketingsmedlemmer fra Gentofte og vil efter deres taler deltage i en debat, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål.

Debatten ledes af Simi Jan🎤!

Program:

13.45 – Grundlovsmødet begynder

15.00 – Den politiske del afsluttes

Grundlovsmødet er en del af Sommerkoncerternes program, så du kan kombinere politik, fællesskab og musik i smukke omgivelser🫶!

Kom gerne allerede fra kl. 13.00 og oplev stemningen. Der er mulighed for at købe adgang til fri bar mellem kl. 13.00 og 14.00 for 60 kr.

Special offer for you my friend😎!

De første 80 medlemmer af Den Konservative Vælgerforening i Gentofte samt venner og familie får 50 % rabat på billet til Sommerkoncerterne ved brug af rabatkoden:
Konservative29!

Vi håber at se mange medlemmer, venner og familie til en hyggelig og inspirerende Grundlovsdag🤩!

Attention🙋‍♀️! Vigtig melding fra Mona Juul og Troels Lund Poulsen🙏!“Kære alle!Som I ved, har både Venstre og Det Konser...
21/04/2026

Attention🙋‍♀️! Vigtig melding fra Mona Juul og Troels Lund Poulsen🙏!

“Kære alle!

Som I ved, har både Venstre og Det Konservative Folkeparti været til møder hos den kongelige undersøger.

I den forbindelse er der en helt central oplysning, som vi gerne vil dele med jer, da vi ser på situationen med stor alvor.

Mette Frederiksen har oplyst os, at grundlaget for Danmarks økonomi og velfærd - forliget om levetidsindeksering, som i daglig kaldes Velfærdsforliget - er faldet.

Ganske enkelt fordi man teknisk set ikke anser Moderaterne for at være med i forliget.

Forliget udgør en hjørnesten bag en holdbar dansk økonomi, for det indeholder den mekanisme, der regulerer pensionsalderen i takt med, at danskernes levetid stiger.

Uden den holder Danmarks økonomi ikke længere.

Uden det forlig bliver der underskud på de offentlige finanser i fremtiden, og der vil mangle tusindvis af medarbejdere i virksomhederne og velfærden.

Uden forliget er vores sunde økonomi med ét fortid.

Derfor bør forliget genbekræftes med det samme.

Det bør være en smal sag. For med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne samt Konservative og Radikale er der nemlig flertal. Og Moderaterne ønsker heller ikke, at forliget falder bort.

Så det kan lade sig gøre. Hvis Mette Frederiksen vil.

Vi mener, at det er en bunden opgave at løse omgående. Vel og mærke uanset hvem der efterfølgende måtte ende med at danne regering. Dansk økonomi er for vigtig til andet.

Derfor har vi i en fælles henvendelse fra V, K og M klart opfordret Mette Frederiksen til at sikre, at sagen bringes i orden med det samme.

Desværre er hun uenig i, at forliget skal genbekræftes nu.

Det er tankevækkende, at Mette Frederiksen opfordrer partierne til at møde op til regeringsforhandlinger og “bide til bolle” - men på samme tid ikke ønsker at samle partierne bag velfærdsforliget og straks skabe sikkerhed om forligets fortsatte beståen.

Den manglende håndtering af det - for dansk økonomi helt centrale spørgsmål - blokerer i sig selv vejen for fortsatte drøftelser om en regeringsdannelse. Vi er ganske enkelt ikke trygge ved at udsætte bekræftelsen af forliget til på den anden side af en regeringsdannelse - for hvad kan der ikke ske i mellemtiden?

Lige nu afsøger Mette Frederiksen muligheden for at danne en regering, der er afhængig af den yderste venstrefløj. Og de har alle dage været modstandere af de beslutninger, der har styrket dansk økonomi. Også Velfærdsforliget.

Det dur ikke, at Socialdemokratiets politiske og taktiske interesser står i vejen for det åbenlyst ansvarlige og rigtige at gøre for Danmark.

Det er helt legitimt, at ville justere i velfærdsforliget og skabe nye rammer om arbejdsliv, pension og tilbagetrækning. Men en betingelsesløs genbekræftelse af forliget bør være fundamentet for enhver ny regerings videre drøftelser. Det er økonomisk ansvarligt, og det er det eneste rigtige for Danmark.

Troels Lund Poulsen og Mona Juul”

Så er det NU, du skal gøre noget godt for dig selv - Meld dig ind hos Gentofte Konservative🫶!9.119 vælgere i Gentofte  s...
19/04/2026

Så er det NU, du skal gøre noget godt for dig selv - Meld dig ind hos Gentofte Konservative🫶!

9.119 vælgere i Gentofte stemte konservativt ved folketingsvalget. Den bakning betyder enormt meget – og forpligter🙏.

Vores nyvalgte folketingsmedlem Christian Vigilius giver Gentofte en direkte stemme på Borgen, og det er et job, han tager alvorligt:

“Det er en tillid, jeg vil gøre alt, jeg kan for at leve op til.”

Vil du også være med til at præge den konservative politik – både lokalt og nationalt?

Bliv medlem af Konservative i Gentofte for kun 100 kr. og få indflydelse, fællesskab og et stærkt netværk🤩.

Meld dig ind i dag, fordi konservative værdier gør en forskel💚!

Så er det NU, du skal gøre noget godt for dig selv - Meld dig ind hos Gentofte Konservative🫶!9.119 vælgere i Gentofte  s...
19/04/2026

Så er det NU, du skal gøre noget godt for dig selv - Meld dig ind hos Gentofte Konservative🫶!

9.119 vælgere i Gentofte stemte konservativt ved folketingsvalget. Den bakning betyder enormt meget – og forpligter🙏.

Vores nyvalgte folketingsmedlem Christian Vigilius giver Gentofte en direkte stemme på Borgen, og det er et job, han tager alvorligt:

“Det er en tillid, jeg vil gøre alt, jeg kan for at leve op til.”

Vil du også være med til at præge den konservative politik – både lokalt og nationalt?

Bliv medlem af Konservative i Gentofte for kun 100 kr. og få indflydelse, fællesskab og et stærkt netværk🤩.

Meld dig ind i dag, fordi konservative værdier gør en forskel💚!

Nyt fra Borgen🤩!Ny gruppeformand for den konservative folketingsgruppe 🇩🇰!Mette Abildgaard er valgt som ny gruppeformand...
07/04/2026

Nyt fra Borgen🤩!

Ny gruppeformand for den konservative folketingsgruppe 🇩🇰!

Mette Abildgaard er valgt som ny gruppeformand for vores folketingsgruppe, mens Helle Bonnesen bliver gruppenæstformand.

Med en stærk kombination af rutinerede kræfter og nye, unge profiler står folketingsgruppen godt rustet til det politiske arbejde, der venter.

Vi er stolte af Det Konservative Folkepartis nye ledelse og hele gruppen bag!

Sammen står vi stærkt🫶!

Adresse

Charlottenlund

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Konservative i Gentofte sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Konservative i Gentofte:

Del