Velkommen til den officielle Facebook-side for Tryg ældrepleje - en informationskampagne om muligheden for at indgive bekymringer om ældrepleje til Styrelsen for Patientsikkerhed. Du er velkommen til at kommentere opslag, men det er ikke muligt at lave egne opslag på siden eller sende privatbeskeder. Vi opfordrer alle til at bevare en rar og respektfuld tone og har derfor udarbejdet følgende retni
ngslinjer:
- Vores administratorer vil altid vurdere relevansen af indholdet i debatten og forbeholder sig ret til at fjerne kommentarer, der kan virke stødende, diskriminerende eller i øvrigt er i strid med gældende lovgivning.
- Af hensyn til din sikkerhed fjernes kommentarer, der indeholder personfølsomme oplysninger. Det vil fx sige oplysninger om cpr-nummer, telefonnummer, adresse eller lignende. Har du brug for hjælp til at indgive en bekymring til os, kan du kontakte os via hjemmesiden https://stps.dk/da/tilsyn/aeldretilsynet/tryg-aeldrepleje/. Du er altid velkommen til at ringe til os og få rådgivning om, hvordan du skal forholde dig, hvis du er bekymret for den pleje, du eller din pårørende modtager, eller om, hvordan du kan skrive en indberetning.
72 28 66 00. Hverdage: 08:00-15:00.
Ønsker du at kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed, finder du kontaktoplysninger her: www.stps.dk/da/kontakt/