PT Danmark

PT Danmark Træneres Brancheorganisationen
Støt mærkesagen: Træning som en sundhedsydelse
💬 Sig hej

Hvorfor komme til PT Summit? Hør det fra RABIE | DIN TRÆNER ⚒️ 💪🏼Som personlig træner arbejder man ofte alene, og PT Sum...
22/07/2026

Hvorfor komme til PT Summit? Hør det fra RABIE | DIN TRÆNER ⚒️ 💪🏼

Som personlig træner arbejder man ofte alene, og PT Summit er en af de få dage, hvor man kommer ud af sin egen boble og møder folk, der brænder for det samme.
En dag med sparring, ny viden og stærkere relationer til andre seriøse trænere er guld værd. At overskuddet samtidig går til at løfte hele branchen, gør det til et nemt ja for mig.

Hvorfor er motionsfradraget ikke godt for dig, der er personlig træner?Vi er i PTdanmark ikke tilhængere af motionsfradr...
21/07/2026

Hvorfor er motionsfradraget ikke godt for dig, der er personlig træner?

Vi er i PTdanmark ikke tilhængere af motionsfradraget som et svar på momspålægningen - og det er vi af den simple årsag at det ikke er en god løsning for de personlige trænere. Hvis motionsfradraget bidrager positivt til folkesundheden er dét selvfølgelig et plus, men det er en kompliceret løsning, der ikke rammer hvor den burde.

For det første - det er sat til ca 1700 kr/år. Det er for lavt sat til at kunne gøre en mærkbar forskel for personlig træning ydelser. Det vil dog godt kunne gøre en forskel for billigere ydelser som almindelige fitnessabonnementer.

For det andet - oprindeligt var motionsfradraget tiltænkt som en kompensation for den udrullede momspålæggelse. Man ville føre pengene, der kom ind fra moms på personlig træning og holdtræning, tilbage til branchen via fradraget. Men da der er langt flere, der har almindelige fitnessabonnementer, end der er folk der køber personlig træning, betyder det at fradraget i langt højere grad vil blive brugt på abonnementer til selvtræning, som jo kun i meget ringe omfang er påvirket af momsen (da det har været momset hele tiden). Dermed overføres penge, der kommer ind fra moms på personlig træning og holdtræning til selvtræning.

Selv hvis man ikke betragter motionsfradraget som en kompensation for momspålæggelsen, men som et handout til danske motionister, så vil det stadig kun bidrage yderligere til den skævvridning af branchen, som momsen startede og primært komme fitnesscentrene og almindelige selvtrænende til gode, mens personlige trænere og holdtrænere må sejle deres egen sø.

Vi savner stadig et politisk tiltag, der rent faktisk tilgodeser dem, der blev ramt af momsen. Vi forsøger jo hårdt selv at banke sådan et tiltag op af jorden gennem vores arbejde for at få personlig træning anset som en momsfri sundhedsydelse under anden egentlig sundhedspleje reglen. Samt at få etableret en registreringsordning til personlige trænere, svarende til den, der findes nu, for alternative behandlere. Der er ikke andre der rent faktisk kæmper for de personer og de ydelser der for alvor blev ramt af momsen.

“Teknik som værktøj - ikke en religion.“Der findes ikke ét perfekt squat. Der findes det, der virker for personen foran ...
19/07/2026

“Teknik som værktøj - ikke en religion.“

Der findes ikke ét perfekt squat. Der findes det, der virker for personen foran dig.

For mange coaches behandler teknik som dogme. Måske har de læst et studie eller set en
TikTok om hvad der er “optimalt”. Måske er det myter som at knæene aldrig må komme forbi
tæerne. At ryggen skal være neutral til millimeter. Og imens står klienten og føler sig forkert i sin
egen krop.

Til PT Summit 2026 går Jacob Beermann på scenen og gør op med det: teknik er et værktøj, du
tilpasser klienten - ikke en regel, klienten skal tilpasse sig.

Han viser, hvordan du læser den enkelte krop, hvornår du retter, og hvornår du holder kæft og
lader klienten bevæge sig. Færre regler, bedre resultater, klienter der faktisk tør løfte - og elsker
det.
Hvis du coacher bevægelse, ændrer det her måden du ser teknik på.

📅 Lørdag 22. august
📍 Kulturhuset på Islands Brygge
🎟 Billetter på PTSummit.dk

Se programmet til PT Summit!🙌🏼Vi har samlet et spændende program med masser af inspiration, faglighed og interaktion med...
12/07/2026

Se programmet til PT Summit!🙌🏼

Vi har samlet et spændende program med masser af inspiration, faglighed og interaktion med publikum !

Har du ikke billet endnu? S**t ind på ptsummit.dk og sikre dig billet!

Lørdag 22. august
📍 Kulturhuset på Islands Brygge
🎟️ Billetter på PTSummit.dk

Dit almindelige fitnessabonnement er stort set ikke berørt af momsenDet her er en misforståelse, vi ofte støder på. Et a...
09/07/2026

Dit almindelige fitnessabonnement er stort set ikke berørt af momsen

Det her er en misforståelse, vi ofte støder på. Et almindeligt fitness abonnement uden adgang til holdtræning har hele tiden været 100% momset, så det har ikke ændret status efter d. 1. januar. Et fitness abonnement med adgang til holdtræning har været 80-90% momset, så den reelle prisstigning på grund af moms skulle kun være 2.5-5%.

Personlig træning og holdtræning er til gengæld gået fra 0% moms til 100% moms. En meget tydelig og markant ændring af forretningsforholdene for personlige trænere og holdtræningsgyms, f.eks. crossfit bokse.

Langt de fleste, der skrev under på de to borgerforslag, der nåede 50000 underskrifter anede formentlig ikke at selvtræning slet ikke var berørt, fordi det hele tiden har været momset. Og det gør vores kamp lidt sværere for politikere responderer på stemningen i folkedybet og hvis dén er fejlinformeret, så fører det let til suboptimale løsninger. Og det, som vi ser, er at den forrige regering lavede et motionsfradrag, som først og fremmest tilgodeser de brede, billige ydelser, nemlig fitnessabonnementer til selvtræning og IKKE de ydelser, der rent faktisk er blevet belastet af momsen, nemlig personlig træning og holdtræning.

Momsspørgsmålet er desværre ikke primært politisk. Det er bundet op på den danske og europæiske skattepraksis, som politikerne ikke kan gøre så meget ved. Men de kan gøre så mange andre ting, f.eks. hjælpe branchen med at implementere en registreringsordning for personlige trænere svarende til den de alternative behandlere har. Dét ville være et meningsfuldt skridt mod kvalitetssikre branchen og hjælpe den mod at blive mere medikaliseret, så forsikringsselskaber lettere kan bruge personlige trænere og virksomheder kan bruge personlig træning i bruttolønsordinger, osv. Og det kræver ikke engang ny infrastruktur og i praksis koster det staten stort set intet (under 50.000 kroner/år). Den ligger lige til højreskøjten - kom nuuuu

“Det virker simpelthen mærkeligt, at man ikke vælger at tænke dem, der arbejder professionelt med træning, ind i sundhed...
02/07/2026

“Det virker simpelthen mærkeligt, at man ikke vælger at tænke dem, der arbejder professionelt med træning, ind i sundhedsreformen.”

“Vi skal væk fra en tilgang, hvor kun bestemte faggrupper kan bidrage”.

Det skrev vores formand Anders Nedergaard/Dr Muskel i gårsdagens debatindlæg i Sundhedsmonitor sammen med SMVdanmark .

Der er nogle strukturer, der på nuværende tidspunkt simpelthen ikke giver mening, hvis man virkelig vil forebygge mere. Den her debat bliver kun mere glohed med tiden. Sundhedsproblemerne går ikke væk af sig selv.

Link i story/hightligt.

Nyd sommeren
/ PTdanmark

Vi tæller 2026, og det sprøjter frem med træningsfaciliteter og tilbud.Halvdelen af danskerne er ikke fysisk aktive nok....
30/06/2026

Vi tæller 2026, og det sprøjter frem med træningsfaciliteter og tilbud.

Halvdelen af danskerne er ikke fysisk aktive nok. 15% er decideret inaktive. Flere tilbud er ikke nødvendigvis bedre.

I PTdanmark møder vi alt fra autodidakte trænere og personlige trænere med forskellige kursusforløb til fysioterapeuter, psykologer, sygeplejersker, læger, idrætskandidater og professionsbachelorer i ernæring og sundhed.

De kan alle være dygtige. Men det kan man som potentiel klient jo ikke se.

Markedet er stadig uigennemsigtigt. Ikke alle personlige trænere har økonomien, tiden, viden eller lysten til at udvikle sig fagligt.
Derfor er branchen fortsat lidt af “det vilde vesten” for danskerne.

Og det er virkelig ærgerligt, når mange trænere arbejder med forebyggelse, sundhedsfremme og ofte i et krydsfelt med behandling og rehabilitering.

Norstats undersøgelse fra 2024 viste, at 6 ud af 10 danskere har svært eller meget svært ved at gennemskue markedet. Kun 1 ud af 10 mener, at det er let at gennemskue, hvilke kompetencer personlige trænere har i dag.

De praktiserende læger har ikke en offentlig standard at navigere efter, når en patient har brug for kvalificeret hjælp til træning og er motiveret til at opsøge den. Dem som er motiveret, finder måske ikke den hjælp, de behøver.

Samtidig kan sårbare mennesker i træningscentre og online ende hos en træner eller online coach, der ikke har kompetencerne til at arbejde ansvarligt med mennesker, træning, kost og psyke. Uansvarlig vejledning kan i værste fald bidrage til skader, spiseforstyrret adfærd og andre alvorlige problemer.

Det samme problem så man for år tilbage på området for alternativ behandling. Derfor findes der i dag en lovbaseret, frivillig og brancheadministreret RAB-ordning, som gør det lettere for brugerne at se, hvilke behandlere der lever op til konkrete krav.

Vi har fået en aktindsigt der viser, at statens nettoudgift til ordningen er omkring 200.000 kr. årligt for de mange tusinde alternative behandlere. Hvorfor så billigt? Branchen står selv for hovedparten af administrationen, mens Styrelsen for Patientsikkerhed sætter rammerne.

–– Dyb vejrtrækning –– 🙄

Vi har brug for en tilsvarende offentligt forankret, frivillig og brancheadministreret registreringsordning for personlige trænere.

Det vil hjælpe danskerne. Og det er også noget, danskerne efterspørger.

Det vil hjælpe kommuner, sundhedsaktører, forsikringsselskaber, idrætsforeninger og andre med at bruge trænernes ydelser dér, hvor det giver mening.

Og det vil være et stort og omkostningseffektivt skridt for forebyggelsen. Rasmus Lund-Nielsen og Moderaterne har før bragt det til bordet hos tidligere sundhedsminister. Og vi håber den kommer med i finansloven 2026.

Lad os tage den kop kaffe, Ida Auken

PTdanmark
Anders Fabricius Nedergaard og Emil Johan Sørensen

Her over de næste par dage kommer der til at køre et par artikler på DR hvor vi er lidt ude med riven efter politikerne ...
24/06/2026

Her over de næste par dage kommer der til at køre et par artikler på DR hvor vi er lidt ude med riven efter politikerne (primært den forrige regering) og fitnesskæderne.

Det udspringer først og fremmest af at de politiske tiltag der har været ifm momspålæggelsen, navnlig motionsfradraget, stort set ikke tilgodeser dem, der rent faktisk er blevet ramt af momsen, nemlig de personlige trænere og holdtrænerne.

Selvtræning i fitnesscentrene har som bekendt været momset hele tiden, mens kun hold- og personlig træning har skiftet status fra momsfri til momset. Et almindeligt fitnessabonnement uden holdtræning er derfor slet ikke påvirket af momspålæggelsen, mens et abonnement med adgang til holdtræning typisk består af 10-20% holdtræning og det er kun de 10-20%, der er blevet momsbelagt, svarende til en merpris på 2.5-5.0% for at være omsætningsneutrale. At flere af fitnesskæderne så har hævet priserne mere end dét er en anden historie.

Da motionsfradraget har en absolut værdi på 1700 kroner per år, vil det relativt set betyde mere for billige fitnessydelser som fitnessabonnementer end for de dyre som personlig træning. Fitnessabonnementer, der vel at mærke næsten ikke er berørt af momsen. Og endnu vigtigere, så er der jo langt flere med fitnessabonnementer end der bruger personlig træning, så den økonomiske fordel kommer til at tilgå fitnesskæderne i langt højere grad end dem der er blevet ramt af momsen.

Vi er ikke tøsefornærmede over at motionsfradraget kommer - hvis det kan støtte folkesundheden, er vi sådan set glade. Vi er heller ikke sure over at fitnesscentrene har brugt momssagen til at hæve priserne, for fitnessbranchen har været for billig for lang tid. Men vi så bare gerne, at når man sætter et plaster på såret, at det kommer på det rigtige ben - som det er nu, har det hele været til fitnesskædernes fordel og de personlige træneres ulempe….

En mulig løsning er at putte personlig træning over i sundhedskassen. Det kan man gøre dels ved at få en registreringsordning svarende til den for alternative behandlere og ved at få udvidet adgangen til “anden egentlig sundhedspleje” for personlig træning. Det ville give adgang til momsfritagelse, men under krav om kvalitetssikring.

19/06/2026

For at kunne slå bro mellem store arme og store hjerner, har Norddansk Universitet som et helt nyt og banebrydende initiativ stiftet en bachelor grad i muskulering og bro-science. Er det ikke det i allesammen har drømt om?

Spøg til side. Det er selvfølgelig en joke og en del af Antidoping Danmarks oplysningskampagne, der kører i disse dage, hvor de med et ironisk greb forsøger at gå i rette med den måde som viden udbredes på i fitnesscentre og på fitness-internettet og -SoMe. For der bliver påstået mange skøre ting på internettet og særligt er der utroligt meget hype om de såkaldte peptider, et emne som ADD er meget optaget af for tiden. De har også lavet en oplysningsside på https://broscience.dk/, som man kan checke ud.

For et par måneder siden begyndte vi at samle ind til vores kamp for at kunne få personlig træning anerkendt helt eller ...
18/06/2026

For et par måneder siden begyndte vi at samle ind til vores kamp for at kunne få personlig træning anerkendt helt eller delvist som en sundhedsydelse (under reglen om “anden egentlig sundhedspleje”) - Vi er superstolte af opbakningen til vores indsamling, både fra alle de individuelle støtter, erhvervsmedlemskaberne og de træningsevents, der har været afholdt som en del af operation .

Indsamlingen pågår stadigvæk og vi kommer nok også selv til at holde et enkelt eller to event mere, men ellers er arbejdet gået mere over til at vi er begyndt, sammen med vores erhvervsjurist, at forberede skattesagen. Det er en vild proces for når vi er færdige skal vi sende vores sag ind til behandling i embedsværket i SKAT og det føles altid utrygt at lægge sin skæbne i andres hænder. Processen er sådan at det vi skal sende ind egentlig er en anmodning om et bindende ligningssvar. SKAT kan enten sige “ja”, “nej” eller vurdere vores anmodningen som principiel og sende den videre til Skatterådet. Hvor embedsværket laver skatteretslige vurderinger er Skatterådet et lægmandsorgan, der i højere grad vurderer proportionalitet og rimelighed i skattespørgsmål, hvilket formentlig er til vores fordel.

Vi gør sammen med vores erhvervsjurist en masse ting for at optimere sandsynligheden for at anmodningen vurderes som principiel. Bl.a. er selve det at afsenderen er en brancheorganisation en vigtig faktor her.

Vi håber naturligvis på en momsfritagelse af personlig træning af raske, når uddannelseskravet til anden egentlig sundhedspleje også er opfyldt, men hvis det ikke lader sig gøre, sigter vi efter et så bredt anvendeligt behandlings/forebyggelsesbegreb som muligt så det kan dække en så stor del af klienter over 30 som muligt. Det ér trods alt langt de fleste voksne personlig træning klienter der gør af et eller andet sundhedshensyn.

Adresse

Nannasgade 28
Copenhagen
2200

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når PT Danmark sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til PT Danmark:

Del