CEPOS

CEPOS Center for Politiske Studier er Danmarks uafhængige borgerlige-liberale tænketank.

𝐕𝐢𝐥 𝐝𝐮 𝐨𝐠𝐬å 𝐬𝐞𝐥𝐯 𝐛𝐞𝐬𝐭𝐞𝐦𝐦𝐞, 𝐡𝐯𝐚𝐝 𝐝𝐞𝐫 𝐥𝐚𝐧𝐝𝐞𝐫 𝐢 𝐝𝐢𝐧 𝐢𝐧𝐝𝐤ø𝐛𝐬𝐤𝐮𝐫𝐯?Regeringen vil halvere momsen på alle fødevarer og fjerne d...
18/06/2026

𝐕𝐢𝐥 𝐝𝐮 𝐨𝐠𝐬å 𝐬𝐞𝐥𝐯 𝐛𝐞𝐬𝐭𝐞𝐦𝐦𝐞, 𝐡𝐯𝐚𝐝 𝐝𝐞𝐫 𝐥𝐚𝐧𝐝𝐞𝐫 𝐢 𝐝𝐢𝐧 𝐢𝐧𝐝𝐤ø𝐛𝐬𝐤𝐮𝐫𝐯?

Regeringen vil halvere momsen på alle fødevarer og fjerne den på frugt og grønt så hurtigt, det teknisk er muligt.

Det kan virke sympatisk, men måden, politikerne forsøger at lette din hverdagsøkonomi på, er forkert.

Differentieret moms er politisk indblanding i dit frie valg som forbruger. Du får nemlig kun glæde af den lavere moms, når du køber varer, som politikerne har besluttet skal være billigere.

Det giver langt bedre mening f.eks. at hæve personfradraget, så du får flere penge til rådighed. Så er det dig – ikke politikerne – der bestemmer, hvad pengene skal bruges på.

Er du enig, så kan du vælge, med et valgfrit beløb, at støtte CEPOS og vores arbejde for, at borgerne får mulighed for at blive friere, mere ansvarlige og mere produktive.

Støt CEPOS via linket i kommentarfeltet 👇

𝐍𝐲𝐭 𝐟𝐢𝐧𝐚𝐧𝐬𝐢𝐞𝐫𝐢𝐧𝐠𝐬𝐩𝐫𝐨𝐛𝐥𝐞𝐦 𝐟𝐨𝐫 𝐫𝐞𝐠𝐞𝐫𝐢𝐧𝐠𝐞𝐧: 𝐍𝐲𝐭 𝐤𝐥𝐢𝐦𝐚𝐦å𝐥 𝐤𝐫æ𝐯𝐞𝐫 5 𝐦𝐢𝐚. 𝐤𝐫. 𝐞𝐤𝐬𝐭𝐫𝐚 𝐨𝐦 å𝐫𝐞𝐭Regeringens nye 2035-klimamål på 8...
17/06/2026

𝐍𝐲𝐭 𝐟𝐢𝐧𝐚𝐧𝐬𝐢𝐞𝐫𝐢𝐧𝐠𝐬𝐩𝐫𝐨𝐛𝐥𝐞𝐦 𝐟𝐨𝐫 𝐫𝐞𝐠𝐞𝐫𝐢𝐧𝐠𝐞𝐧: 𝐍𝐲𝐭 𝐤𝐥𝐢𝐦𝐚𝐦å𝐥 𝐤𝐫æ𝐯𝐞𝐫 5 𝐦𝐢𝐚. 𝐤𝐫. 𝐞𝐤𝐬𝐭𝐫𝐚 𝐨𝐦 å𝐫𝐞𝐭

Regeringens nye 2035-klimamål på 85 pct. (svarende til 1990-niveau) reduktion i drivhusgasudledninger vil koste skatteyderne omkring 5 mia. kr. ekstra om året oven i de 4 mia. kr., der allerede er afsat til at nå det tidligere mål på 82 pct., viser en ny CEPOS-analyse.

Regeringen har endnu ikke fremlagt finansiering eller beregninger af de samfundsøkonomiske omkostninger, selv om SVM-regeringen, som vedtog 82-målet, krævede finansiering for højere ambitioner.

»Fem milliarder kroner er ikke småpenge. Det er det samme, som man for eksempel har lovet på børneområdet, og det er en af de største klumper, der er i regeringsgrundlaget,« siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, til Berlingske.

Samtidig vil klimaeffekten være stærkt begrænset, fordi Danmark er omfattet af EU's klimapolitik og kvotesystem. Den stigende del af udledningerne er derfor dækket af EU’s kvotesystem, og danske reduktioner giver dermed blot plads til, at andre lande udleder mere.

»Hvis man rent faktisk er interesseret i en samlet reduktion i CO₂-udledning, så giver det her ikke mening. Den måde, vi gør det på i regeringsgrundlaget, er penge ud af vinduet. Hvis man virkeligt ville gøre noget for, at der blev udledt mindre, så skulle man bruge kvotesystemet aktivt,« siger Otto Brøns Petersen.

Læs analysen og Ottos interview til Berlingske via links i kommentarfeltet 👇

𝐓𝐨𝐩𝐩𝐞𝐧 𝐟å𝐫 𝐦𝐞𝐬𝐭 𝐢 𝐤𝐫𝐨𝐧𝐞𝐫 – 𝐛𝐮𝐧𝐝𝐞𝐧 𝐯𝐨𝐤𝐬𝐞𝐫 𝐦𝐞𝐬𝐭 𝐦å𝐥𝐭 𝐢 𝐩𝐫𝐨𝐜𝐞𝐧𝐭Selvom de højeste indkomster får den største gevinst i krone...
16/06/2026

𝐓𝐨𝐩𝐩𝐞𝐧 𝐟å𝐫 𝐦𝐞𝐬𝐭 𝐢 𝐤𝐫𝐨𝐧𝐞𝐫 – 𝐛𝐮𝐧𝐝𝐞𝐧 𝐯𝐨𝐤𝐬𝐞𝐫 𝐦𝐞𝐬𝐭 𝐦å𝐥𝐭 𝐢 𝐩𝐫𝐨𝐜𝐞𝐧𝐭

Selvom de højeste indkomster får den største gevinst i kroner af regeringens nye skatteudspil, er det de laveste indkomster, der oplever den største procentvise fremgang i deres disponible indkomst. Det viser nye beregninger, som CEPOS har lavet for Politiken.

Når danske familier opdeles i 10 indkomstgrupper, får den laveste tiendedel i gennemsnit 2.900 kr. mere pr. familiemedlem om året efter skat. Den højeste får 12.100 kr., mens midtergrupperne får 4.100 kr.

I procent stiger den disponible indkomst mest i bunden: 3,3 pct. mod 2,1 pct. i toppen og 2,0 pct. i midten.

»Regeringsgrundlaget gør Danmark lidt mere lige – fordi tiltagene giver størst procentvis fremgang for dem med de laveste indkomster. Men reduktionen i uligheden er dog meget lille – samlet ligger den på -0,1 procentpoint« siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

Se tallene for alle indkomstgrupper i artiklen via linket i kommentarfeltet 👇

𝐑𝐞𝐠𝐞𝐫𝐢𝐧𝐠𝐞𝐧 𝐯𝐢𝐥 𝐠ø𝐫𝐞 𝐃𝐚𝐧𝐦𝐚𝐫𝐤 0,1 𝐩𝐫𝐨𝐜𝐞𝐧𝐭𝐩𝐨𝐢𝐧𝐭 𝐦𝐞𝐫𝐞 𝐥𝐢𝐠𝐞Regeringens økonomiske politik skal ”fremme ligheden i Danmark”. D...
15/06/2026

𝐑𝐞𝐠𝐞𝐫𝐢𝐧𝐠𝐞𝐧 𝐯𝐢𝐥 𝐠ø𝐫𝐞 𝐃𝐚𝐧𝐦𝐚𝐫𝐤 0,1 𝐩𝐫𝐨𝐜𝐞𝐧𝐭𝐩𝐨𝐢𝐧𝐭 𝐦𝐞𝐫𝐞 𝐥𝐢𝐠𝐞

Regeringens økonomiske politik skal ”fremme ligheden i Danmark”. Det fremgår af regeringsgrundlaget. Lavere moms på fødevarer vil mindske uligheden, mens skattelettelser til højtlønnede trækker i den modsatte retning.

Samlet set vil regeringens tiltag gøre Danmark 0,1 procentpoint mere lige målt på Gini-koefficienten, der måler indkomstulighed på en skala fra 0 til 100. Det viser en ny beregning, som CEPOS har lavet for Politiken.

»0,1 er et meget lille fald i uligheden. Det er praktisk talt 0 og spørgsmålet er, om det holder hele regeringsperioden ud,« siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

Til sammenligning steg uligheden de seneste ti år fra 28,3 til 30,4 – altså med 2,1 point. Regeringens skatte- og afgiftsændringer ventes at øge arbejdsudbuddet med 6.000 fuldtidspersoner. Målet er 15.000 flere i 2030 og 35.000 flere i 2035 – og det vil ofte føre til øget ulighed.

»Det er svært at se, hvordan regeringen vil leve op til alle sine reformmål. For det er svært at øge incitamentet til at arbejde uden fx at sænke ydelserne og dermed gøre Danmark mere ulige«, siger Mia Amalie Holstein og fortsætter:

»Det er jo ikke en tilfældighed, at uligheden konsekvent er steget under tidligere socialdemokratisk ledede regeringer – det er sket, fordi de har prioriteret arbejdsudbud og velstand over lighed.«

Læs Holsteins interview til Politiken via linket i kommentarfeltet 👇

𝐇𝐯𝐞𝐦 𝐛ø𝐫 𝐞𝐠𝐞𝐧𝐭𝐥𝐢𝐠 𝐦𝐨𝐝𝐭𝐚𝐠𝐞 𝐞𝐧 𝐟ø𝐝𝐞𝐯𝐚𝐫𝐞𝐜𝐡𝐞𝐜𝐤? Lige nu går fødevarechecken også til: 👉 Over 20.000 familier, hvor den ene t...
11/06/2026

𝐇𝐯𝐞𝐦 𝐛ø𝐫 𝐞𝐠𝐞𝐧𝐭𝐥𝐢𝐠 𝐦𝐨𝐝𝐭𝐚𝐠𝐞 𝐞𝐧 𝐟ø𝐝𝐞𝐯𝐚𝐫𝐞𝐜𝐡𝐞𝐜𝐤?

Lige nu går fødevarechecken også til:

👉 Over 20.000 familier, hvor den ene tjener mere end 1 mio. kr. om året

👉 162.000 personer med en likvid formue på over en halv million kroner

👉 19.000 boligejere med fast ejendom for mere end 10 mio. kr.

Det rejser et vigtigt spørgsmål om prioritering af vores skattekroner.

I landet med OECD’s højeste skattetryk bør man i stedet lette skatten, så danskerne kan få mere luft i økonomien.

Hvis du har modtaget en fødevarecheck, som du ikke har brug for, kan du vælge at donere hele eller en del af beløbet til CEPOS og vores arbejde for, at borgerne får mulighed for at blive friere, mere ansvarlige og mere produktive.

Støt CEPOS via linket i kommentarfeltet 👇

𝐄𝐥𝐚𝐟𝐠𝐢𝐟𝐭𝐞𝐧 𝐛ø𝐫 𝐧𝐞𝐝𝐬æ𝐭𝐭𝐞𝐬 𝐩𝐞𝐫𝐦𝐚𝐧𝐞𝐧𝐭Selvom SVM-regeringen ville permanentliggøre den lavere elafgift, vender elafgiften no...
10/06/2026

𝐄𝐥𝐚𝐟𝐠𝐢𝐟𝐭𝐞𝐧 𝐛ø𝐫 𝐧𝐞𝐝𝐬æ𝐭𝐭𝐞𝐬 𝐩𝐞𝐫𝐦𝐚𝐧𝐞𝐧𝐭

Selvom SVM-regeringen ville permanentliggøre den lavere elafgift, vender elafgiften nok tilbage i 2028, når den midlertidige nedsættelse til EU's minimumssats udløber.

I det nye regeringsgrundlag er der ikke planer om at videreføre den lave elafgift efter 2027. Det reducerer de gevinster, som danskerne ellers ville opnå af denne regerings skatte- og afgiftsændringer.

»Elafgiften er grundlæggende en dårlig måde at beskatte på. Den begrænser arbejdsudbuddet og forvrider energiforbruget. Jeg så gerne, at man nedsatte den permanent,« siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

Læs artiklen i Børsen via linket i kommentarfeltet 👇

𝐑𝐞𝐠𝐞𝐫𝐢𝐧𝐠𝐞𝐧𝐬 𝐦å𝐥 𝐟𝐨𝐫 𝐚𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐬𝐮𝐝𝐛𝐮𝐝𝐝𝐞𝐭 𝐤𝐫æ𝐯𝐞𝐫 𝐟𝐥𝐞𝐫𝐞 𝐫𝐞𝐟𝐨𝐫𝐦𝐞𝐫Regeringen sigter mod at øge arbejdsudbuddet med 35.000 fuldtid...
09/06/2026

𝐑𝐞𝐠𝐞𝐫𝐢𝐧𝐠𝐞𝐧𝐬 𝐦å𝐥 𝐟𝐨𝐫 𝐚𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐬𝐮𝐝𝐛𝐮𝐝𝐝𝐞𝐭 𝐤𝐫æ𝐯𝐞𝐫 𝐟𝐥𝐞𝐫𝐞 𝐫𝐞𝐟𝐨𝐫𝐦𝐞𝐫

Regeringen sigter mod at øge arbejdsudbuddet med 35.000 fuldtidspersoner i 2035. Men den forventer kun at levere op mod 15.000 frem mod 2030. Det kan alligevel blive en stor mundfuld.

Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, har regnet på regeringsgrundlaget for Berlingske, og når frem til en nettoeffekt på samlet set omkring 6.000 fuldtidspersoner i 2035 alene fra regeringens skatteinitiativer. Samtidig trækker forslag om tidligere pension og genindførelsen af Store Bededag i den modsatte retning.

Der mangler fortsat betydelige reformer, hvis målet skal nås.

»Der udestår altså betydelige reformer ud over det, der foreløbigt er konkretiseret i regeringsgrundlaget, hvis man skal i mål. Der er en klar risiko for, at arbejdsudbuddet samlet vil falde, hvis der ikke kommer yderligere reformer på bordet,« siger Otto Brøns-Petersen til Berlingske.

Læs hele artiklen via linket i kommentarfeltet 👇

08/06/2026

Hvis vi skal undgå togkaos i fremtiden, bør politikerne øge konkurrencen på transportområdet. Enig? 👍

𝐇𝐚𝐫 𝐝𝐮 𝐧𝐨𝐠𝐞𝐧𝐬𝐢𝐧𝐝𝐞 𝐯æ𝐫𝐞𝐭 𝐫𝐚𝐦𝐭 𝐚𝐟 𝐭𝐨𝐠𝐤𝐚𝐨𝐬?Svaret er højst sandsynligt ja.Det er efterhånden blevet mere reglen end undtage...
08/06/2026

𝐇𝐚𝐫 𝐝𝐮 𝐧𝐨𝐠𝐞𝐧𝐬𝐢𝐧𝐝𝐞 𝐯æ𝐫𝐞𝐭 𝐫𝐚𝐦𝐭 𝐚𝐟 𝐭𝐨𝐠𝐤𝐚𝐨𝐬?

Svaret er højst sandsynligt ja.

Det er efterhånden blevet mere reglen end undtagelsen, at der opstår hændelser på togstrækningerne, som skaber kaos og fylder stationerne med rejsende.

I går var det så en nedreven køreledning og omfattende skader på kørestrømsanlægget ved Sorø, som var skyld i, at togene ikke kørte mellem Slagelse og Ringsted.

DSB opfordrer til at finde alternative transportformer, men politikerne efterlader kun få alternativer til togkaos.

Hændelsen i går illustrerer konsekvenserne af politisk begrænsning af konkurrencen på transportområdet. Når én aktør svigter, er der kun få andre til at tage over. Og det går i sidste ende ud over forbrugerne.

»Et oplagt alternativ til toget er fjernbusser. Men reglerne betyder, at fjernbusoperatører ikke må tilbyde rejser på under 75 kilometer. Også Uber i sin oprindelige form er forbudt i Danmark. Ellers kunne tjenesten have fungeret som en fleksibel aktør, der hurtigt kunne øge kapaciteten, når efterspørgslen pludselig stiger, som det ofte sker under togkaos,« siger Line Andersen Wendland, økonom i CEPOS.

Læs Lines debatindlæg i Børsen via linket i kommentarfeltet 👇

05/06/2026

3 𝐭𝐢𝐧𝐠, 𝐝𝐮 𝐛ø𝐫 𝐯𝐢𝐝𝐞 𝐨𝐦 𝐝𝐞𝐭 𝐧𝐲𝐞 𝐫𝐞𝐠𝐞𝐫𝐢𝐧𝐠𝐬𝐠𝐫𝐮𝐧𝐝𝐥𝐚𝐠

Efter 69 dages forhandlinger fik Danmark en ny regering.

CEPOS-cheføkonom Mia Amalie Holstein peger på de 3 vigtigste elementer i regeringsgrundlaget.

Se med her 👇

Adresse

Landgreven 3, 3. Sal
Copenhagen
1301

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når CEPOS sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del