12/06/2026
Det går den forkerte vej for Christianshavns Torv 😏
Københavns Kommune har offentliggjort årets tryghedsundersøgelse, og den viser at trygheden er steget på Christiania, men desværre er faldet omkring Christianshavns Torv.
Faktisk peger 120 christianshavnere på torvet som et sted, hvor de føler sig utrygge på grund af de faste grupper, der ophold sig på pladsen, og de voldsomme oplevelser der har været 👎
Samtidig viser undersøgelsen, at der anmeldes flere lovovertrædelser på Christianshavn end i resten af København.
Derfor er den samlede oplevelse af utryghed i bydelen steget.
Det kommer ærlig talt ikke bag på os 🙄
Undersøgelsen bekræfter blot det, som vi oplever til hverdag, når vi færdes på torvet.
Noget andet, der vækker bekymring er, at tilliden til myndighederne er faldet i bydelen.
Det håber vi, at kommunen tager alvorligt❗️
Men der er også noget positivt at hæfte sig ved.
Hele 61 procent svarer, at de har tillid til, at andre vil træde til og hjælpe, hvis de bliver udsat for kriminalitet. Det er markant højere end gennemsnittet for København, som er 50 procent.
Det siger noget særligt om Christianshavn.
Vi passer stadig på hinanden❗️❤️
Se undersøgelsen og dyk ned i tallene her her: https://tinyurl.com/3em32b9u
For os understreger rapporten, hvor vigtigt det er, at Christianshavns Torv bliver prioriteret i de kommende budgetforhandlinger på Rådhuset. Torvet er hjertet af Christianshavn, og det fortjener at være et sted, hvor alle føler sig trygge og har lyst til at opholde sig❗️
Derfor arbejder vi blandt andet med et politisk udspil om mere torvehandel som en del af en positiv udvikling af pladsen 🍅🥐🥕💐
Vi har fået udarbejdet skitser af arkitekten bag Torvehallerne, som vi vil præsentere for jer på en officiel torvedag d. 22. august, hvor man kan få en mini-oplevelse af noget af det, som vi arbejder på.
Se mere her: https://tinyurl.com/5cenkk84
Vi kommer til at dele meget mere omkring torvedagen med jer hen over sommeren ☀️