09/09/2024
HURRA FOR SVEND GRUNDTVIG – EN PIONER I FOLKEKULTURSTUDIER
Den 9. september 2024 kan vi fejre Svend Grundtvigs 200 års fødselsdag. Han spillede en afgørende rolle for, at vi i Danmark har både store samlinger og en solid forskningstradition inden for den folkelige kultur.
”Et Museum for lingvistisk Galimathias”, ”uvidenskabelig og uforstandig”, ”uden al Kritik og under al Kritik”. Det var nogle af de ord, som samtidens litterater i 1847 satte på den purunge Svend Grundtvigs forsmag på en omfattende udgave af danske folkeviser.
Grundtvig insisterede på at dokumentere folkeviserne i al deres mangfoldighed så udtømmende og så uforandret som muligt: at give ”alt hvad der er” og ”alt som det er”, som han formulerede det. Udgaven skulle udgøre det fundament, som videnskabelig eller kunstnerisk behandling af stoffet kunne bygge på. Hans modstandere derimod så det som udgiverens vigtigste opgave at udvælge det æstetisk bedste og om nødvendigt rette det til. Den bitre strid om formål og metode for en videnskabelig udgave af folkeviserne, senere kendt som ”folkevisestriden”, er dokumenteret i Det Kgl. Biblioteks samlinger i form af bl.a. breve og kampskrifter fra begge lejre.
I dag ser vi anderledes på det. Netop takket være Grundtvigs videnskabelige tilgang til stoffet står 12-bindsværket ”Danmarks gamle Folkeviser”, hvoraf første bind udkom i 1853, stadig som det uundgåelige referenceværk, når vi beskæftiger os med kilderne til danske folkeviser. Alene den kendsgerning, at Grundtvigs principper stort set kunne bruges helt frem til udgivelsen af de sidste bind i 1976, understreger, i hvor høj grad han var sine kritikere overlegen.
Grundtvig beskæftigede sig ikke kun med danske folkeviser, men også så forskellige emner som eventyr, nordiske sprog og den færøske kvadtradition. Selv om han ikke var typen, der selv drog ud på landevejene for at optegne, hvad han hørte, var han en ihærdig samler og fik sat systematiske indsamlinger i gang. I løbet af sit liv fik han opbygget en stor samling af optegnelser fra hele landet. Det blev grundlaget bag Dansk Folkemindesamling.
Grundtvig havde allerede i 1861 formuleret sin vision om et ”Museum for alle Danmarks Folkeminder” – omtrent det, som Folkemindesamlingen blev. Det Kgl. Bibliotek overtog samlingen efter hans død i 1883, og den blev grundstammen i det, der i 1904 skulle blive til Dansk Folkemindesamling. Folkemindesamlingen indsamler og dokumenterer stadig aktivt, dog med et lidt andet fokus: i dag foretrækker vi at beskrive samlingens genstandsområde som ”dagliglivets kultur”, ikke bare i fortiden, men også i nutiden.
Takket være Svend Grundtvigs arbejde har bibliotekets brugere i dag adgang til en mængde materiale om f.eks. folkelig sangtradition, digtning, forestillingsverden og myter i gamle dage. Du kan selv gå på opdagelse i Svend Grundtvigs efterladte materialer. Søg f.eks. efter ”Svend Grundtvigs samling” i vores bibliotekssystem.
Du kan læse mere om folkevisestriden i Det Kgl. Biblioteks digitale tekster: https://tekster.kb.dk/text/gv-1847_898-intro-shoot-idm76
Billede: Svend Grundtvig, tegnet af P.C. Skovgaard 1843 (Det Kgl. Bibliotek, DFS bnr. 02417).
