17/06/2026
En artikel i Jyllands-Posten beskriver, hvordan en gruppe klimaforskere vurderer, at de mest ekstreme scenarier for global opvarmning ikke længere fremstår som realistiske. Overskriften giver indtryk af, at de værste klimakatastrofer dermed er “aflyst”, men her skal man absolut lægge vægt på ordet "værste" i overskriften.
Det centrale i analysen er ikke, at klimaforandringerne er afblæst, men at de allermest ekstreme fremskrivninger, hvor udledningerne fortsætter kraftigt og uforandret i mange årtier, vurderes som mindre sandsynlige end tidligere antaget. Det skyldes ændringer i energiproduktionen verden over som resultat af klima- og energipolitiske tiltag, der gør “worst case”-scenariet mindre sandsynligt. Samtidig sker forandringerne ikke hurtigt nok. Hvilket også resulterer i at "best case"-scenariet ligeledes heller ikke længere er sandsynligt. Det vi er efterladt med er stadig ret alvorligt.
Under nuværende politik peger fremskrivninger stadig på en global opvarmning i størrelsesordenen omkring 2–3 grader i dette århundrede, hvilket fortsat vil have omfattende konsekvenser for klima, økosystemer og samfund globalt. Derfor er der ikke tale om, at klimarisikoen er forsvundet, men snarere at den statistiske vægt mellem forskellige scenarier er blevet justeret.
Problemet opstår, når denne type forskningsresultater formidles som en “aflysning” af klimakatastrofer. Det kan give et indtryk af, at klimakrisens alvor er reduceret, selv om det reelt kun er de mest ekstreme udfald (positive og negative), der er blevet mindre sandsynlige.
