Kongerigerne Danmark, Norge... og Sverige. Senere kan Finland, Færøerne, Island, Slesvig, England, Balticum and Pommern overveje at tilslutte sig konføderationen, stadig med respekt for medlemsstaternes selvstyre. En nordisk føderation - NORDØK var klar med en tilslutnings-traktat i 1969 og faldt til jorden pga. Finlands manglende underskrift og Danmarks efterfølgende indtræden i EF i 1973. Der er
selvstyre i medlemsstaterne, men fælles handels- og udenrigspolitik samt samarbejde i juridiske og forsvarsmæssige anliggender. Medlemsstaterne kan som en del af deres selvstyre opdele staten i mindre jurisdiktioner som regioner, amter, len, sysler, herreder, kommuner og sogne efter statens skik. Nordisk Råd vil vil ved et demokratisk valg blive et overstatsligt konføderalt parlament. Efter traditionel dansk-norsk-svensk tradition, kan styret fortsætte som konstitutionelt monarki, idet medlemsstaterne fortsat kan have deres egen regent - en personalunion er ikke nødvendig, hvorfor en opløsning af unionen ikke kommer på tale af den grund; som det skete i middelalderen. "Den Skandinaviske Møntunion (1873-1972)" mellem Danmark, Norge og Sverige kan formelt genoplives øjeblikkeligt; for at undgå forvirring kan det ske under navnet "Den Nordiske Møntunion". I praksis kan det enten ske ved pengeompytning eller ved at lade valutaerne inden for EUs regler (max. 2% udsving på kronekurserne i forhold til €uroen pr. år) harmoniseres ved at lade valutaerne flyde mod et fælles midtpunkt tæt på den norske krone i løbet af 8-9 år; den ny, fælles NordKrone (NNK) har altså sammen værdi som de gamle NorKroner (NOK), 0,96 DanKroner (DKK) og 1,15 SveaKroner (SEK). Sprogene er tæt beslægtede, og vi har Kalmarunionens stolte flag med den dansk-norske røde farve og den svenske gule farve. For at gøre plads til repræsentation fra de øvrige mordiske lande er et hvidt og blåt kors indført heri efter norsk-færøsk-islandsk forbillede. Geografisk, historisk, etnografisk og kulturelt har vi i staterne på godt og ondt meget til fælles gennem mere end 1000 år. Så meget har talt positivt for genoplivningen af den gamle Kalmar-union i moderne klæder. Vi er fredselskende, individuelle lande, der ikke ønsker at gøre den fejl ukritisk at skabe Europas Forenede Stater eller efterligne føderale USA, hvor medlemsstaternes individuelle identitet er sløret.
