25/02/2026
EN NY TEMAUGE I FOLKESKOLEN SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KENDSKAB TIL RIGSFÆLLESSKABET 🇩🇰🇬🇱🇫🇴
Vores demokrati og frihed er under pres, og det betyder, at vi skal værne mere om rigsfællesskabets fælles værdier og historie.
Derfor vil børne- og undervisningsministeren styrke børn og unges kendskab til rigsfællesskabet og give dem en bedre viden om og forståelse for fællesskabet mellem Grønland, Færøerne og Danmark med 4 nye initiativer.
Børne- og undervisningsministeren opfordrer til, at grundskolerne sætter mere fokus på rigsfællesskabet i undervisningen. Det skal blandt andet ske ved, at skolerne kan deltage i en ny temauge på tværs af landet med navnet Rigsfællesskabsugen. Det forventes, at Rigsfællesskabsugen vil blive afholdt for første gang i uge 46 fra skoleåret 2027/2028.
💬"Den nuværende verdenssituation sætter demokratiet under pres. Uroen i verden minder os om, at sammenhold ikke er en selvfølge, men noget, der skal holdes fast i. Der er brug for at styrke rigsfællesskabet, og det arbejde starter i skolen”, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Udover Rigsfællesskabsugen igangsættes yderligere tre initiativer.
Du kan læse mere om alle initiativerne her 👇
https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/2026/februar/ny-temauge-skal-vaere-med-til-at-styrke-boern-og-unges-kendskab-til-rigsfaellesskabet/