DSRS-København

DSRS-København DSRS København er en organisation som udfører søredning i Øresund. Stationen er drevet af frivillige kræfter. Følg med i redninger og øvelser her på siden.

Ca. 1.000 gange om året bliver DSRS kaldt ud til nødstedte både som vi hjælper til nærmeste havn. Vi kalder det forebyggende søredning. Vi hjælper også JRCC med at løse søredningsopgaver. HJÆLP OS MED AT HJÆLPE DIG og ANDRE Meld dig ind på www.dsrs.dk for 550,- om året.

MAKRELTUR MED UVENTET AFBRYDELSEEt af vores medlemmer var taget på vandet med familien for at fange makreller, men lidt ...
30/07/2026

MAKRELTUR MED UVENTET AFBRYDELSE
Et af vores medlemmer var taget på vandet med familien for at fange makreller, men lidt nord for Taarbæk ville motoren pludselig ikke være med længere, og skibet mistede fremdriften.

Familien reagerede helt efter bogen: De smed ankeret og tilkaldte os.

Vores crew rykkede hurtigt ud, og da vi var fremme ved den 24 fods stål-motorbåd, fik vi etableret et stabilt slæb med hanefod. Herefter bugserede vi hele familien og båden sikkert til Skovshoved Havn, så de kunne få tilkaldt en motormand.

Båden var dagen forinden løbet tør for diesel og havde haft en motormand ude for at udlufte systemet. Når man kører en tank helt tom, kan der dog hurtigt blive hvirvlet bundfald op, som stopper brændstoffilteret til – så det blev vores gode råd med på vejen!

Alt endte godt, familien kom sikkert i havn, og nu krydser vi fingre for, at de snart er klar til makreljagt igen.

Vi var dårligt nok færdige med forrige opgave, før vores vagthavende ringede med næste melding: En sejlbåd uden sejl mon...
30/07/2026

Vi var dårligt nok færdige med forrige opgave, før vores vagthavende ringede med næste melding: En sejlbåd uden sejl monteret havde fået motorstop og var drevet direkte ind i stensætningen ved Lynetteholm.

Da vi allerede var på vandet blot 1 sømil derfra, kunne vi sætte fart og var fremme på få minutter!

Situationen krævede lidt præcision ved stenene. Vi manøvrerede forsigtigt helt tæt på, fik sat et slæb fra deres hæk til vores stævn og bakkede dem roligt ud på dybt vand – det er den sikreste måde at undgå rorskader på i den slags omgivelser.

Så snart de var fri af stensætningen, tog vi sejlbåden på siden og bugserede dem sikkert ind på deres plads i Lynetten.

De fire lettede og meget taknemmelige ombordværende var hurtige til at melde: "Vi melder os ind i DSRS – vi byder dem velkommen i foreningen.

TRÆT MOTOR OG TRÆT SKIPPER. Præcis som aftensmaden havde lagt sig, og vores reddere havde fundet sig til rette i sofaen ...
30/07/2026

TRÆT MOTOR OG TRÆT SKIPPER.
Præcis som aftensmaden havde lagt sig, og vores reddere havde fundet sig til rette i sofaen kl. 20.27, bippede udkaldet ind.

En af vores gode medlemmer på en større træsejlbåd udviste flot sømandskab, da han spottede en anden sejlbåd uden fremdrift ud for Skovshoved og tog den på slæb. Da hans eget skib ikke var det nemmeste at manøvrere med slæb, bad han os overtage opgaven det sidste stykke, så begge skibe kom sikkert i havn.

Vi aftalte at mødes i Svanemøllebugten kl. 21.30. Efter en hurtig snak og en tak for hjælpen til anmelderen, overntog vi slæbet.

Ombord på den havarerede båd mødte vi endnu et medlem – en erfaren skipper solo sejler, der var sejlet hele vejen fra Anholt fra morgenstunden! Han var gået for sejl det meste af vejen, men da motoren satte ud det sidste stykke, måtte han række hånden ud. Efter en lang og hård dagstur var kræfterne opbrugt, så vi satte en af vores reddere over på båden for at hjælpe med fortøjninger og klargøring til slæb.

Vi fik slæbt skibet sikkert ind i Svanemøllen, hvor skipperens kone allerede var på vej til. Nu kan de nyde et par velfortjente og hyggelige dage i København!

Samarbejde på tværs af Øresund! 🇩🇰🇸🇪⚓️Vores vagthold på station Lynetten blev kaldt ud til en svensk sejlbåd, der var gå...
30/07/2026

Samarbejde på tværs af Øresund! 🇩🇰🇸🇪⚓️
Vores vagthold på station Lynetten blev kaldt ud til en svensk sejlbåd, der var gået hårdt på grund ved Aflandshage. Udover at sidde fast, havde de desværre også skadet skruen – så gode råd var dyre.
Vi kastede hurtigt fortøjningerne og stævnede ud. Da der ikke var mange andre båd på vandet i området, fandt vi dem hurtigt. Bådejerne havde et stærkt ønske om at komme hjem til Lommaviken, og så måtte vi jo lægge en plan!
Vi kontaktede vores fantastiske svenske kolleger hos Sjöräddningssällskapet (SSRS Lomma) og aftalte en overlevering til søs. Lige nord for Øresundsbroen stævnede Rescue Casque os i møde, overtog slæbet og tog sig godt af deres landsmænd resten af vejen hjem.
En super opgave med professionelt samarbejde på tværs af Sundet! Vi satte derefter kursen tilbage mod basen. ☀️⛵️

God vind derude – og husk, vi står altid klar!

22/07/2026

Mangler du en ny vimpel til masten? ⛵️ Vi har gjort det nemt for dig at bestille den. Du finder den i vores webshop lige her https://www.dsrs.dk/webshop
Prisen er 50 kr. Tak fordi du flager for os! ⚓️

Dagens første udkald gik til et af vores medlemmer, der var på vej retur fra en dagstur til Basebäck. Desværre mistede d...
20/07/2026

Dagens første udkald gik til et af vores medlemmer, der var på vej retur fra en dagstur til Basebäck. Desværre mistede de skruen under havnemanøvren og fik brug for assistance for at komme sikkert i havn.

Vi aftalte at mødes med dem i Svanemøllebugten, da de satte kurs mod hjemhavnen i Svanemøllen med en ETA på 16:30. Det passede perfekt, og vi nåede frem præcis samtidig. Vi tog båden på siden og hjalp dem sikkert på plads.

Skipperen er en erfaren sejler, men på grund af vindretningen og det igangværende byggeprojekt i Svanemøllen valgte han at udvise rettidigt sømandskab og bad om assistance til det sidste stykke. Som han selv sagde: "Jeg vil hellere undgå at komme i en situation, hvor jeg kan risikere at skade nogen eller noget, nu hvor der findes en sikker mulighed for at få hjælp."

Det er netop essensen af godt sømandskab: At kende sin begrænsning og reagere, før en situation bliver farlig. Vi er glade for, at vi kunne give en tryg håndsrækning, så familien kom sikkert i havn. ⚓️

Dagens andet udkald førte os hurtigt videre. Mens vi var på vej tilbage fra vores forrige opgave, blev vi kontaktet af v...
20/07/2026

Dagens andet udkald førte os hurtigt videre. Mens vi var på vej tilbage fra vores forrige opgave, blev vi kontaktet af vagthavende: En svensk sejlbåd (medlem af SSRS) var gået på grund på Nordreflint på vej mod København.

Vi ankom hurtigt til stedet og klargjorde vores trosser. Lige som vi var klar, kom en bølge, der var en smule større end de andre, og løftede sejlbåden fri af stenen. Det blev en let opgave for os, og vi mødte en meget lettet sejler.

Vi fulgte dem det sidste stykke vej, så vi var sikre på, at de var fri af de andre sten, og ønskede dem god tur det sidste stykke mod København. Derefter satte vi kursen hjemad for at klargøre båden til næste udkald. ⚓️⛵️

20/07/2026

Så er vi på vej til dagens anden opgave en grundstødning på Nordreflint.

25/06/2026

Lidt klip fra en super spændende øvelse 🚤

🚤 MOTORSEJLER MED GEARPROBLEMER UD FOR KRYDSTOGTKAJEN ⚓️En motorsejler fik problemer med drevet under sejlads og endte d...
24/06/2026

🚤 MOTORSEJLER MED GEARPROBLEMER UD FOR KRYDSTOGTKAJEN ⚓️

En motorsejler fik problemer med drevet under sejlads og endte drivende op ad krydstogtkajen mellem to store krydstogtskibe 🚢🚢

Da fartøjet lå i et kontrolleret område og ikke selv kunne manøvrere væk, kontaktede besætningen DSRS for assistance 📞🚨

Rescue Sleipner blev hurtigt bemandet og sat ind på opgaven. Efter en kort sejlads fandt vi havaristen og fik etableret et sikkert slæb ⚓️

Motorsejleren blev herefter bugseret tilbage til havn, hvor en mekaniker kunne overtage fejlsøgningen og få kigget nærmere på problemet 🔧

Endnu en besætning kom sikkert i havn, og Sleipner var kort efter klar til næste opgave 🚤🌊

Adresse

Refshalevej 200
Copenhagen
1432

Telefon

+4527601106

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når DSRS-København sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til DSRS-København:

Del