Folkebevægelsen for rent hav og drikkevand

30/03/2024

NÅR NATUREN DØR

Da Greenpeace inviterer mig til at holde en begravelsestale over Vejle Fjord, står jeg over for et dilemma. Begravelsen den 6. april skal holdes ved bredden af fjorden. Der vil være en præst, gravøl og sænkning af gravsten, alle disse ritualer, der skal forsone med tabet og måske endda give en smule håb. Men vil en begravelsestale ikke mest af alt minde om en politirapport?

For der er en drabsmand, og vi er alle hans medvidere, det landbrug, der nægter at begrænse sin udledning af kvælstof. For gødning skal der til, vækst, skal der til, en udpint, misbrugt jord trænger til kunstigt åndedræt. Og så ryger livet langs de danske kyster med i købet i det, de indenfor militæret ville kalde collateral damage, utilsigtet skadevirkning, som når et missil ved en fejl rammer uskyldige civile. Så det er den status, havlivet langs vore kyster og i vores fjorde har: Uskyldige liv, der stod i vejen i landbrugets krig med naturen.

Danmark er målt pr. indbygger en af de største CO2-udledere i verden, nummer seks på den sorte verdensrangliste over klodens mest effektive kvælere, og allerede den 18. marts, tolv dage tidligere end sidste år, havde vi opbrugt vores del af planetens ressourcer. Hvis der var en tilsvarende deprimerende rangliste over kvælstofudledere, ville Danmark med landbruget i spidsen sikkert kunne fejre lignende triumfer.

Vi er jo vant til begravelsestaler over hele erhverv. Ikke mindst over minkbranchen, en flok af professionelle dyremishandlere, hvis fåtallige udøvere i erstatning for en brat nedlukning modtager et beløb, som nu nærmer sig 30 milliarder, en astronomisk sum i samme størrelsesorden som omkostningerne til Storebæltsbroen eller den københavnske metro.

Den egentlige skandale var ikke nedlukningen af en i forvejen konkurstruet branche, men dansk presses ukritiske køb af branchens veliscenesatte Tude-Marie-historier om hårdt arbejdende familier, der efter generationers selvopofrende indsats mistede deres livsgrundlag. Forfatteren Mathilde Walter Clark, der fortjent har vundet flere priser på sin afdækning af den virkelige skandale i bogen “Det blinde øje”, gjorde det helt basale, som journaliststanden undlod: Hun researchede. Hun købte ikke en løgnehistorie. Hun satte sig for at undersøge virkeligheden.

Når dansk landbrug føler sig presset af berettigede krav om CO2-afgifter og begrænsning af den dræbende kvælstofudledning, reagerer branchen på lignende måde. Vi får historien om Danmarks ældste erhverv, slægtsgårde, der har været i familie-eje siden Gorm den Gamle, og vi forstår, at ethvert krav til landbruget svarer til et mord på kongefamilien.

Sandheden er aldeles udansk. Kun 7.500 landbrugsvirksomheder er selvejende. Der er med andre ord stort set ingen selvstændige landmænd tilbage. Omkring 40 % af lønarbejderne i fødevarebranchen er østeuropæere, der er både underbetalte og rettighedsløse, sådan som Fagbladet3F til overflod har dokumenteret det. Er det denne slavelignende arbejdskraft, der udgør essensen af danske værdier siden Gorm den Gamle?

Landbruget er landets mest subventionerede erhverv, og ville formodentlig ikke eksistere uden EU, da den gennemsnitlige landbrugsvirksomheds årsoverskud omtrent på kroner og ører svarer til EU-støtten. Ingen arbejdsløshedsbølge ville skylle over Danmark, hvis landbruget blev nedlagt i morgen. Ingen økonomisk katastrofe rejse sig i horisonten. Livet ville vende tilbage i havet omkring Danmark, naturen ville blomstre igen, og ingen ville savne lobbyisterne fra Landbrug og Fødevarer, ja, selv det flertal i Folketinget, der stik imod befolkningens ønsker i årtier har adlydt deres diktater, ville drage et lettelsens suk.

DETTE ER ET UDDRAG AF EN ARTIKEL, DER I DAG LØRDAG DEN 30. MARTS STÅR I DAGBLADET POLITIKEN:
https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art9830297/Vejle-Fjord-er-død.-Der-er-en-drabsmand-og-vi-er-alle-hans-medvidere

30/03/2024

Tak til Carsten Jensen

NÅR NATUREN DØR

Da Greenpeace inviterer mig til at holde en begravelsestale over Vejle Fjord, står jeg over for et dilemma. Begravelsen den 6. april skal holdes ved bredden af fjorden. Der vil være en præst, gravøl og sænkning af gravsten, alle disse ritualer, der skal forsone med tabet og måske endda give en smule håb. Men vil en begravelsestale ikke mest af alt minde om en politirapport?

For der er en drabsmand, og vi er alle hans medvidere, det landbrug, der nægter at begrænse sin udledning af kvælstof. For gødning skal der til, vækst, skal der til, en udpint, misbrugt jord trænger til kunstigt åndedræt. Og så ryger livet langs de danske kyster med i købet i det, de indenfor militæret ville kalde collateral damage, utilsigtet skadevirkning, som når et missil ved en fejl rammer uskyldige civile. Så det er den status, havlivet langs vore kyster og i vores fjorde har: Uskyldige liv, der stod i vejen i landbrugets krig med naturen.

Danmark er målt pr. indbygger en af de største CO2-udledere i verden, nummer seks på den sorte verdensrangliste over klodens mest effektive kvælere, og allerede den 18. marts, tolv dage tidligere end sidste år, havde vi opbrugt vores del af planetens ressourcer. Hvis der var en tilsvarende deprimerende rangliste over kvælstofudledere, ville Danmark med landbruget i spidsen sikkert kunne fejre lignende triumfer.

Vi er jo vant til begravelsestaler over hele erhverv. Ikke mindst over minkbranchen, en flok af professionelle dyremishandlere, hvis fåtallige udøvere i erstatning for en brat nedlukning modtager et beløb, som nu nærmer sig 30 milliarder, en astronomisk sum i samme størrelsesorden som omkostningerne til Storebæltsbroen eller den københavnske metro.

Den egentlige skandale var ikke nedlukningen af en i forvejen konkurstruet branche, men dansk presses ukritiske køb af branchens veliscenesatte Tude-Marie-historier om hårdt arbejdende familier, der efter generationers selvopofrende indsats mistede deres livsgrundlag. Forfatteren Mathilde Walter Clark, der fortjent har vundet flere priser på sin afdækning af den virkelige skandale i bogen “Det blinde øje”, gjorde det helt basale, som journaliststanden undlod: Hun researchede. Hun købte ikke en løgnehistorie. Hun satte sig for at undersøge virkeligheden.

Når dansk landbrug føler sig presset af berettigede krav om CO2-afgifter og begrænsning af den dræbende kvælstofudledning, reagerer branchen på lignende måde. Vi får historien om Danmarks ældste erhverv, slægtsgårde, der har været i familie-eje siden Gorm den Gamle, og vi forstår, at ethvert krav til landbruget svarer til et mord på kongefamilien.

Sandheden er aldeles udansk. Kun 7.500 landbrugsvirksomheder er selvejende. Der er med andre ord stort set ingen selvstændige landmænd tilbage. Omkring 40 % af lønarbejderne i fødevarebranchen er østeuropæere, der er både underbetalte og rettighedsløse, sådan som Fagbladet3F til overflod har dokumenteret det. Er det denne slavelignende arbejdskraft, der udgør essensen af danske værdier siden Gorm den Gamle?

Landbruget er landets mest subventionerede erhverv, og ville formodentlig ikke eksistere uden EU, da den gennemsnitlige landbrugsvirksomheds årsoverskud omtrent på kroner og ører svarer til EU-støtten. Ingen arbejdsløshedsbølge ville skylle over Danmark, hvis landbruget blev nedlagt i morgen. Ingen økonomisk katastrofe rejse sig i horisonten. Livet ville vende tilbage i havet omkring Danmark, naturen ville blomstre igen, og ingen ville savne lobbyisterne fra Landbrug og Fødevarer, ja, selv det flertal i Folketinget, der stik imod befolkningens ønsker i årtier har adlydt deres diktater, ville drage et lettelsens suk.

DETTE ER ET UDDRAG AF EN ARTIKEL, DER I DAG LØRDAG DEN 30. MARTS STÅR I DAGBLADET POLITIKEN:
https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art9830297/Vejle-Fjord-er-død.-Der-er-en-drabsmand-og-vi-er-alle-hans-medvidere

27/01/2024

Aldrig har så få ødelagt så meget for så mange.

Vi er en gruppe borgere, der ikke mere vil finde os i, at politikere tillader en lille gruppe landmænd og fiskere at ødelægge vores drikkevand og livet i havet for alle andre danskere.

Det drejer sig om fiskere, der fisker med bundtrawl og dermed skader havbunden og ynglestederne for masser af fisk, med det resultat at havene dør, og andre fiskere trues på deres brød.

Det drejer sig endvidere om de landmænd, der dyrker deres landbrug på uforsvarlig vis og forurener havet og jorden med pesticider og kvælstof med bl.a. iltsvind og drikkevandsforurening til følge.

Vi klandrer ikke disse fiskere og landmænd. De gør jo bare hvad der er lovligt. Derimod klandrer vi de politikere, der spiller hasard med vores land, fordi de ikke har modet – eller viljen – til at stå op imod de stærke lobbyer fra landbrug og fiskeri.

Vores guideline vil være at opdele partierne i Folketinget i ”Hav- og drikkevandspartier” og ligeglade partier.

”Hav- og drikkevandspartierne” defineres ved at de nu laver lovgivning, der i princippet svarer til de medfølgende 4 skitser til lovforslag. (se bilag )

Der er altså ikke tale om nedsættelse af kommissioner eller tiårs projekter. Der er derimod tale om en her og nu handling, idet datoerne i lovforslagene er ufravigelige.

Der er heller ikke tale om store udgifter til resten af befolkningen i form af kompensationer.
I Danmark er det forureneren, der betaler. Man skal således ikke have kompensation for at undlade forurening.

Partierne må selv vælge, om de vil være ”Hav og drikkevandspartier”, men vi vil hermed erklære, at vi kun vil stemme på partier, der er “Hav- og drikkevandspartier”, og vi vil starte en folkebevægelse for at få alle danskere med.
Vi er klar over, at der ikke for øjeblikket kan skabes flertal for indgreb, der redder vore have, men der kan jo kommer valg, før vi aner det.

Arne Würgler og Marianne Bentsen
initiativtagere til
Folkebevægelsen FOR rent hav og drikkevand.

bilag

Lovforslag 1

Lovforslag til genoprettelse af liv i danske farvande:

I regeringens havplan nævnes 10% som strengt beskyttet hav, mens 30% benævnes beskyttet hav.

Fra d. 1. januar 2025 vil alle 30% være at betragte som strengt beskyttet hav.

I havarealer, der er kategoriseret som ”strengt beskyttet”, vil fiskeri, herunder med bundtrawl og andre redskaber, dambrug, råstofindvinding, klapning og vedvarende energi blive forbudt.

Da ejendomsretten ikke krænkes, vil lovforslaget ikke være forbundet med udgifter til stat eller kommuner.


Lovforslag 2

Lovforslag til beskyttelse af drikkevand:

Fra 1. januar 2025 vil det være forbudt at anvende syntetiske pesticider i Danmark. Dette gælder i private haver, i parker og i landbruget.

Der udstedes forbud mod import af spildevand. Geneve-konventionens forbud mod at eksportere sit affald til behandling i andre lande følges.

Da ejendomsretten ikke krænkes, vil lovforslaget ikke være forbundet med udgifter til stat eller kommuner.

Vi erkender at kommunerne vil få ekstra udgifter i forbindelse med vedligeholdelse af parkanlæg.


Lovforslag 3

Lovforslag til oprettelse af RENT HAV OG DRIKKEVAND:

I løbet af året 2025 reduceres ved påbud landbrugets brug af kvælstof med 10%.

De efterfølgende år reduceres forbruget ligeledes med 10% indtil forbruget er halvveret.

Da ejendomsretten ikke krænkes, vil lovforslaget ikke være forbundet med udgifter til stat eller kommuner.


Lovforslag 4

Lovforslag til indførelse af randzoner:

Der indføres randzoner på 10 m fra vandløb og søer. I disse zoner må der ikke spredes kvælstof, fosfor eller andre forurenende pertikler.

Da ejendomsretten ikke krænkes, vil lovforslaget ikke være forbundet med udgifter til stat eller kommuner.

02/01/2024

02/01/2024

Pressemeddelelse:

Aldrig har så få ødelagt så meget for så mange.

Vi er en gruppe borgere, der ikke mere vil finde os i, at politikere tillader en lille gruppe landmænd og fiskere at ødelægge vores drikkevand og livet i havet for alle andre danskere.

Det drejer sig om fiskere, der fisker med bundtrawl og dermed skader havbunden og ynglestederne for masser af fisk, med det resultat at havene dør, og andre fiskere trues på deres brød.

Det drejer sig endvidere om de landmænd, der dyrker deres landbrug på uforsvarlig vis og forurener havet og jorden med pesticider og kvælstof med bl.a. iltsvind og drikkevandsforurening til følge.

Vi klandrer ikke disse fiskere og landmænd. De gør jo bare hvad der er lovligt. Derimod klandrer vi de politikere, der spiller hasard med vores land, fordi de ikke har modet – eller viljen – til at stå op imod de stærke lobbyer fra landbrug og fiskeri.

Vores guideline vil være at opdele partierne i Folketinget i ”Hav- og drikkevandspartier” og ligeglade partier.
“Hav- og drikkevandspartierne” defineres ved, at de nu laver lovgivning, der i princippet svarer til de medfølgende 4 skitser til lovforslag. (se bilag )

Der er altså ikke tale om nedsættelse af kommissioner eller tiårs projekter. Der er derimod tale om en her og nu handling, idet datoerne i lovforslagene er ufravigelige.

Der er heller ikke tale om store udgifter til resten af befolkningen i form af kompensationer.

I Danmark er det forureneren, der betaler. Man skal således ikke have kompensation for at undlade forurening.

Partierne må selv vælge, om de vil være ”Hav og drikkevandspartier”, men vi vil hermed erklære, at vi kun vil stemme på partier, der er “Hav- og drikkevandspartier”, og vi vil starte en folkebevægelse for at få alle danskere med.

Vi er klar over, at der ikke for øjeblikket kan skabes flertal for indgreb, der redder vore have, men der kan jo kommer valg, før vi aner det.

Arne Würgler og Marianne Bentsen initiativtagere til
Folkebevægelsen FOR rent hav og drikkevand.

bilag:

Lovforslag 1

Lovforslag til genoprettelse af liv i danske farvande

I regeringens havplan nævnes 10% som strengt beskyttet hav, mens 30% benævnes beskyttet hav. Fra d. 1. januar 2025 vil alle 30% være at betragte som strengt beskyttet hav.

I havarealer, der er kategoriseret som ”strengt beskyttet”, vil fiskeri, herunder med bundtrawl og andre redskaber, råstofindvinding, klapning og vedvarende energi blive forbudt.

Da ejendomsretten ikke krænkes, vil lovforslaget ikke være forbundet med udgifter til stat eller kommuner.

Lovforslag 2
Lovforslag til beskyttelse af drikkevand

Fra 1. januar 2025 vil det være forbudt at anvende syntetiske pesticider i Danmark. Dette gælder i private haver, i parker og i landbruget.

Der udstedes forbud mod import af spildevand. Geneve-konventionens forbud mod at eksportere sit affald til behandling i andre lande følges.

Da ejendomsretten ikke krænkes, vil lovforslaget ikke være forbundet med udgifter til stat eller kommuner.

Vi erkender at kommunerne vil få ekstra udgifter i forbindelse med vedligeholdelse af parkanlæg.

Lovforslag 3

Lovforslag til oprettelse af RENT HAV OG DRIKKEVAND
I løbet af året 2025 reduceres ved påbud landbrugets brug af kvælstof med 10%.

De efterfølgende år reduceres forbruget ligeledes med 10% indtil forbruget er halvveret.

Da ejendomsretten ikke krænkes, vil lovforslaget ikke være forbundet med udgifter til stat eller kommuner.

Lovforslag 4

Lovforslag til indførelse af randzoner

Der indføres randzoner på 10 m fra vandløb og søer. I disse zoner må der ikke spredes kvælstof, fosfor eller andre forurenende pertikler.

Da ejendomsretten ikke krænkes, vil lovforslaget ikke være forbundet med udgifter til stat eller kommuner.