Kirkens Korshær Varmestue Esbjerg

Kirkens Korshær Varmestue Esbjerg Vi hjælper hjemløse, fattige og socialt udsatte mennesker i Esbjerg Dette er en lokal side for Kirkens Korshærs sociale arbejde i Esbjerg

Julefrokost i varmestuen i Esbjerg 🎄I dag blev en helt almindelig torsdag forvandlet til en rigtig julefrokost-torsdag f...
11/12/2025

Julefrokost i varmestuen i Esbjerg 🎄

I dag blev en helt almindelig torsdag forvandlet til en rigtig julefrokost-torsdag fyldt med varme, venlighed og dejlig mad.

Det var en fornøjelse at lægge hus til en dag, hvor så mange brugere viste, hvor meget de sætter pris på et sted som vores – og i dag havde vi skruet helt op for hyggen.

Vi nåede at notere 121 navne i løbet af dagen, og godt 80 brugere deltog i selve julefrokosten. Der blev spist både ude og inde – og endda i de ekstra lokaler på 1. sal.

Vores frivillige og medarbejdere løb lidt ekstra stærkt, men der var stadig tid til samtaler, nærvær og både social- og sundhedsfaglig støtte.

Flere af vores “gamle” brugere kunne ikke huske, at der nogensinde har været så mange til julefrokost. Én sagde endda, at vi snart måtte til at udvide huset.

På et tidspunkt talte vi 30 brugere i kø til maden – men heldigvis var der nok til alle (også medarbejderne fik en tallerken i dag).

I Kirkens Korshær tager vi ikke billeder af brugerne – anonymitet er vigtig – men i dag mødte vi mange glade ansigter og hørte masser af *“tak for mad”* og *“tak for dagen”*.

En dag fuld af taknemmelighed, fællesskab og juleglæde.

I denne søde juletid, strømmer jueldonationerne hid⛄️ I dag har vi haft æren af at bespise vores skønne brugere med den ...
05/12/2025

I denne søde juletid, strømmer jueldonationerne hid⛄️ I dag har vi haft æren af at bespise vores skønne brugere med den bedste gullaschsuppe uden for Ungarn. En stor tak til Mette Gadebjerg for den skønne donation af suppe. Det gav virkeligt varmen i denne stride vestjyske kulde.
PS. Aspargessuppen var nu heller ik' så ringe endda 🤪
Og igen i år har Fanø laks valgt at betænke os med en så ordentlig mængde laks at vi går vintertiden i møde med et vitaminindhold i kroppen der kunne indikere at vi kom fra solrige Spanien 🫶
Vi har yderligere fået private donationer og fødevarer fra Vadehavscenteret.

En tor tak til alle jer der støtter os på forskellig vis. 🙌
Uanset om det er gennem køb i vores genbrugsbutikker, likes på Facebook, økonomiske støtte gennem donationer eller donationer af fødevarer bøjer vi os i støvet og siger tak og glædelig jul til Jer alle.🎅

Tak til vores frivillige og Jer der deler vores gode historier med resten af verden.
Skulle man sidde og have tanker om at gøre noget godt for en skøn gruppe mennesker der kan have det lidt svært i, er man selvfølgeligt altid velkommen til at kigge forbi.
Dette tilbud gælder selvfølgeligt også hvis man blot vil høre mere om stedet og se hvad vi laver.

I dag kom "nissepigerne" forbi med sunde og søde ting til julen i varmestuen. Det er efterhånden en gammel tradition og ...
03/12/2025

I dag kom "nissepigerne" forbi med sunde og søde ting til julen i varmestuen.
Det er efterhånden en gammel tradition og de vender trofast tilbage med ting der kan sprede glæde for andre mennesker.
Tak til jer og alle andre, som spreder glæder ud til andre mennesker på mange forskellige måder.

Varmestuen i Esbjerg - En lille status fra hverdagenI går, tirsdag, havde Varmestuen besøg af repræsentanter fra det grø...
26/11/2025

Varmestuen i Esbjerg - En lille status fra hverdagen

I går, tirsdag, havde Varmestuen besøg af repræsentanter fra det grønlandske hus i Odense der gerne ville præsentere Varmestuen og dens brugere for lidt grønlandsk mad. Og hold da op for en introduktion vi fik. Det blev en bragende succes med over 120 besøgende i løbet af dagen og det mest lækre mad vi kunne forestille os. Og ja fisk🐟 udgjorde en stor del af menuen. Efterfølgende blev der spillet banko og folk fik slukket både tørst og sukkertrang.

I løbet af november måned har vi hele 4 gange haft over 100 besøgende gæster i løbet af én dag. Denne rekord med flest besøgende på én dag blev sat i går.

Vi er stolte og taknemmelige over at så mange folk vælger at slå vejen forbi Varmestuen i løbet af deres dag. Det viser os at Varmestuen betyder noget for de folk der kommer her og at vi er et vigtigt sted i menneskers liv - et sted hvor man kan være sig selv, finde ro, få en snak og masser af kaffe. Det at være en vigtig del af et større fællesskab.

Der var gang i gryder, potter og pander, og der var ikke plads til mange hvil. Der skal laves mad, vaskes op og gøres rent - og alt dette gør vi gerne, for hver eneste menneske der kommer her betyder noget.

Vi glæder os over at vi på dagligt basis kan være med til at lette livet for nogle af de mennesker der besøger os. Vi kan ikke fixe eller reparere det hele og vi kan heller ikke ordne alt. MEN. Vi kan dog stå ved folks side når det er svært, være ved deres side når ting lettes så vi også er med til at dele de mange glæder vi også oplever.

Tak til jer der kommer her - og tak til alle jer, der støtter Varmestuen🙌💜

"Når tryghed bliver en adresse" er overskriften på en artikel i MIGOGESBJERG, hvor lederne af Reden og Kirkens Korshærs ...
20/11/2025

"Når tryghed bliver en adresse" er overskriften på en artikel i MIGOGESBJERG, hvor lederne af Reden og Kirkens Korshærs Varmestue fortæller om det der sker de to steder.

På to adresser i Esbjergs midtby, finder man to tilbud, hvor døren altid står på klem.

Magisk aften på Varmestuen i Esbjerg! Varmestuen i Esbjerg har for kort tid siden lukket dørene efter en fantastisk afte...
19/11/2025

Magisk aften på Varmestuen i Esbjerg!

Varmestuen i Esbjerg har for kort tid siden lukket dørene efter en fantastisk aften helt i brugerer og frivilliges ånd. Hanne, en ven af Varmestuen fra Club B , havde kidnappet sit eget personale og (deres mænd😱) for at udfører den største og vigtigste julemission af dem alle, at holde en julefrokost på Varmestuen. Og hold da helt magle hvor missionen lykkedes til fulde. Vi var omkring 80 (godt)spisende menneske der denne aften nød maden og især hinandens selskab. Samtalerne flød i lind strøm og alle havde en fantastisk aften. Maverne blev fyldt med flæskesteg og risalamande og sjælen blev fyldt af hvad der føles som kram af omsorg og ekstraordinær medmenneskelighed. Tak til vores brugere, tak til hele Club B teamet og tak for kaffe en hyggelig aften. Billederne yder slet ikke aftenen retfærdighed, men de mentale billeder tager vi med os som minder i meget lang tid. TAK 🙌

PS: Ingen ansatte eller deres mænd kom til skade under aktionen... Og de var der frivilligt... Det er i hvert fald seneste melding... Dette er dog ikke bekræftet af deres mænd endnu... 🫢

Valgfest i varmestuen. Dagen er fejret med gratis mad og en del samtaler om valget.Alle mennesker er noget værd og alle ...
18/11/2025

Valgfest i varmestuen. Dagen er fejret med gratis mad og en del samtaler om valget.
Alle mennesker er noget værd og alle stemmer tæller.
Demokrati er godt, også når dem der bestemmer sikre et samfund der tager hånd om dem der har mest brug for det.
Tak til for midler til valg aktiviteter.

Og vi glæder os og håber på mere lighed i sundhed og højere livskvalitet.
17/11/2025

Og vi glæder os og håber på mere lighed i sundhed og højere livskvalitet.

❤️‍🩹 Udsatte borgere får lettere adgang til lægehjælp. Region Syddanmark sender læger ud på varmestuer i Esbjerg og Odense 🤝 “En vigtig start, men vi er ikke i mål” siger formanden for regionens Sundhedsudvalg 🩺 Læs mere 👇

Brug din lægefaglighed til at gøre en forskel i Esbjerg.Region Syddanmark og Kirkens Korshær søger en praktiserende læge...
11/11/2025

Brug din lægefaglighed til at gøre en forskel i Esbjerg.

Region Syddanmark og Kirkens Korshær søger en praktiserende læge til en ny og meningsfuld indsats, der skal bringe lægehjælpen helt ud til de mennesker, som har allermest brug for den – de socialt udsatte og hjemløse i Esbjerg.

Som læge på Kirkens Korshærs varmestue i Ribegade vil du én gang om ugen møde mennesker i trygge, kendte rammer og tilbyde åben, relationsbåret lægehjælp. Du bliver en del af et initiativ, der skal gøre sundhedsvæsenet mere tilgængeligt og menneskeligt for nogle af samfundets mest sårbare.

Er du praktiserende læge og brænder for at gøre en forskel – både fagligt og menneskeligt – så er dette en enestående mulighed.

Del gerne opslaget i dit netværk – måske kender du en læge, der har hjertet og fagligheden til at tage denne vigtige opgave på sig.

Praktiserende læger søges til indsats for socialt udsatte og hjemløse i Odense og Esbjerg

Varmestuen i Esbjerg er så heldig, at vi er blevet valgt som et af de to steder, hvor vi skal prøve en ny model hvor læg...
07/11/2025

Varmestuen i Esbjerg er så heldig, at vi er blevet valgt som et af de to steder, hvor vi skal prøve en ny model hvor læger kommer ud på varmestuen.
Og det er læger, som er tilgængelige uden tidsbestilling, og tanken er, at de har tid til samtale.
Vi tror det kan blive til stor glæde for mange mennesker, som får en lettere adgang til sundhedsydelser.

Mange socialt udsatte og hjemløse oplever barrierer i mødet med sundhedsvæsenet. Det kan betyde, at simple sygdomme udvikler sig til alvorlige helbredsproblemer, og at psykiske lidelser og misbrug ikke bliver behandlet.

Derfor skal et nyt projekt gøre det lettere at få lægehjælp ved at bringe lægen og behandlingen ud til de udsatte.

Fra årsskiftet kan socialt udsatte og hjemløse blive tilset af en læge hos Kirkens Korshærs varmestuer i Odense og Esbjerg. Her holder en praktiserende læge åben konsultation i tre timer om ugen, hvor brugerne kan møde op uden tidsbestilling til undersøgelse og behandling.

Det vedtog et enigt regionsråd på mødet 27. oktober 2025.

Projektet skal styrke lægedækningen af de mest udsatte borgere ved at bringe sundhedsvæsenet til deres kendte rammer, hvor de føler sig trygge og bliver mødt på tidspunkter, hvor de er modtagelige for lægehjælp. Derfor vil den praktiserende læge have en fast og forudsigelig tilstedeværelse i varmestuen med god tid til den enkelte borger.

Læs mere om den nye indsats her 👇
https://regionsyddanmark.dk/om-region-syddanmark/presse-og-nyheder/nyhedsarkiv/2025/oktober-2025/nu-kan-socialt-udsatte-og-hjemlose-fa-laegehjaelp-pa-varmestuer

Besøg fra byrådskandidater i varmestuen.I dag havde vi besøg af fire byrådskandidater, som lagde vejen forbi varmestuen ...
07/11/2025

Besøg fra byrådskandidater i varmestuen.
I dag havde vi besøg af fire byrådskandidater, som lagde vejen forbi varmestuen for at høre om vores arbejde og de mennesker, der bruger stedet.
Det blev til gode og meningsfulde samtaler om betydningen af, at der findes et sted som varmestuen – et sted, hvor man er velkommen, som man er, og hvor grundsynet er, at alle mennesker er noget værd.
Vi talte også om ”hellesteder” i byen – og om vigtigheden af, at Esbjerg skal være en rummelig by med plads til alle slags mennesker.
Fra varmestuen fortalte vi om vores ønsker for fremtiden:
👉 At kunne holde åbent flere timer
👉 At få en driftsaftale med Esbjerg Kommune, så varmestuen har et solidt fundament til at fortsætte den vigtige indsats
En stor tak for besøget til:
Noor Meng, Venstre
Benjamin Brixley, Venstre
Nicolaj Aarøe, Konservative
Michael Harbøll, Socialdemokratiet
Tak fordi I tog jer tid til at lytte og engagere jer i det sociale arbejde, der gør en forskel for mange.

Politikerbesøg og valgbrunch! I dag havde vi fornøjelsen af at få besøg af Trine Timmerby der stiller op for Moderaterne...
30/10/2025

Politikerbesøg og valgbrunch!
I dag havde vi fornøjelsen af at få besøg af Trine Timmerby der stiller op for Moderaterne. Hun havde gode diskussioner og meningsudvekslinger med Varmestuens brugere. Det helt store emne var endnu engang social tandpleje. Hele dagen har vi desuden serveret valgbrunch og interessen for fortstående besøg af Esbjergs politikere stiger mens maven bliver fyldt.
Tak for besøget Trine og god valgkamp.
Mvh. Varmestuen Esbjerg

Adresse

Ribegade 5
Esbjerg
6700

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:30 - 13:30
Tirsdag 08:30 - 13:30
Torsdag 08:30 - 13:30
Fredag 08:30 - 13:30

Telefon

+4575139618

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Kirkens Korshær Varmestue Esbjerg sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Kirkens Korshær Varmestue Esbjerg:

Del