Opholdsstedet Store Torøje

Opholdsstedet Store Torøje Vi tilbyder rummelige og trygge rammer til børn og unge, der har brug for ro og udvikling. Vi arbejder specifikt og målrettet med det enkelte barn.

Opholdsstedet Store Torøje bor i en hyggelig firlænget gård med udsigt over markerne og tæt på hav og skov. Vi tager roen fra naturen omkring med ind i vores arbejde med de børn, der bor hos os. Vores målgruppe er sårbare børn, der har brug for tydelig struktur, forudsigelighed, nærvær og ro. Det kan være børn, der på grund af diagnoser har det bedst sådan, eller børn, der tidligere har oplevet me

get kaotiske rammer, og som derfor har brug for ekstra støtte. Det er vores grundtanke, at mennesker skabes og udvikles i sociale relationer, og vi vægter fællesskabet højt. Derfor har vi stort fokus på at skabe gode og stærke relationer i et anerkendende pædagogisk miljø. Det betyder også, at vi prioriterer børnenes skolegang højt. Vi har tæt samarbejde med børnenes skoler og støtter børnene, så de kommer udhvilede og velforberedte afsted i skole hver dag. Vores målsætning er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for stedets børn og unge, så de på trods af deres individuelle udfordringer kan opnå de samme muligheder for udvikling og udfoldelse som deres jævnaldrende.

Adresse

Amagervej 3
Faxe
4640

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Opholdsstedet Store Torøje sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Opholdsstedet Store Torøje:

Del