18/04/2023
Vi søger en ny vikar til vores personalegruppe
https://frydendalsvej.dk/
Husene på Frydendalsvej er en selvejende institution beliggende centralt på Frederiksberg. Vi er et botilbud som modtager unge mellem 15 og 28 år, der af forskellige årsager ikke kan bo hjemme eller alene.
Fælles for de unge er, at det er vurderet, at en hensigtsmæssig udvikling er betinget af en behandlingsmæssig indsats i døgnregi, og at det vurderes, at der er en grad af udviklings potentiale. Udgangspunktet for en anbringelse på Husene på Frydendalsvej er, at den unge bliver i stand til at leve et selvstændigt, selvforvaltende voksenliv uden for institutionsregi.
Vi modtager unge med psykosociale udfordringer, samt unge der er diagnosticeret inden for det skizofreniforme felt og unge med personlighedsforstyrrelse mm.
Da målgruppen er kendetegnet ved en skrøbelighed og et behov for ro og tryghed, modtager vi ikke unge, som er udadreagerende eller har en adfærd, der må opfattes som stærkt forulempende for omgivelserne.
Husene på Frydendalsvej er et botilbud med en hjemlig atmosfære, hvor det tilstræbes, at den unge kan have en hverdag, der så vidt muligt afspejler den man genkender hjemmefra, eller som øvrige unge mennesker har.
Vi tilstræber således et trygt og stabilt miljø med hjemlig atmosfære, samtidig med der opretholdes et højt fagligt niveau – dog uden at glemme det almindelig ungeliv, som en forudsætning for den enkelte trives.
Vi tilbyder
En spændende arbejdsplads med engagerede, dygtige og dedikerede kollegaer.
Tæt samarbejde, oplæring, vidensdeling og sparring i en engageret tværfaglig arbejdsgruppe.
Et arbejde hvor du kan være med til at gøre en forskel til gavn for unge mennesker, der har brug for hjælp og omsorg.
Vi søger en person der
Det vil være en fordel med erfaring indenfor psykiatrien, med ikke et krav
Er psykisk robust
Har fokus på det gode samarbejde og er engageret
Er fleksibel og mødestabil
Der har en social eller sundhedsfaglig baggrund, med det er ikke et krav
Er empatisk og ansvarsbevidst
Kan tage vagter både i sommerferien og i weekenden
Mere information
Kan du se dig selv i jobbet og mener at du er den rette, så send en kort ansøgning og CV til [email protected]. inden 1 maj. Alle får svar inden 10 maj.
Har du spørgsmål til stillingen så kontakt Gunvor på 51908971 mellem kl. 9 og 18.
Velkommen til Husene på Frydendalsvej. Vi er en selvejende døgninstitution for unge med psykiatriske vanskeligheder.