Den Danske Dyrlægeforening

Den Danske Dyrlægeforening Velkommen til Den Danske Dyrlægeforenings Facebook-side. Den Danske Dyrlægeforening varetager danske dyrlægers interesser.

Vi er de danske dyrlægers brancheorganisation samt arbejdsgiver- og fagforening, og arbejder for de danske dyrlægers interesser, bedre dyrevelfærd og højere fødevaresikkerhed. Der er ca. 4000 medlemmer, der tæller praktiserende dyrlæger, ansatte i det offentlige og private, studerende og pensionister. Når du følger DDD på facebook får du besked om vores arrangementer og aktiviteter. Du kan få skri

ve sammen med andre dyrlæger om dit og deres arbejdsliv og deltage i debatter. Som medlem kan du altid ringe til os på 38 71 08 88 og få rådgivning mandag til fredag kl. 8.30-16. Læs mere om dine medlemsfordele på: https://www.ddd.dk/medlemsfordele/Sider/default.aspx

De vælger et studie, hvor patienterne ikke kan fortælle, hvad der gør ondt. Og de finder stadig ud af det. 🩺🐄🐶Veterinærm...
14/06/2026

De vælger et studie, hvor patienterne ikke kan fortælle, hvad der gør ondt. Og de finder stadig ud af det. 🩺🐄🐶

Veterinærmedicinstuderende overlever obduktioner, nattevagter og lugten fra en dårlig uterus — og de kommer tilbage næste dag. De lærer anatomi på flere arter samtidig, håndterer alt fra kæledyr til produktionsdyr og jonglerer teori, praksis og meget lidt søvn.

Vi i DDD er stolte over at have dem som vores kommende kolleger: hardcore nørder med stærke praktiske skills, høj faglighed og en imponerende tolerance for kaos. 💪

VeterinærMedicinsk Forening (VMF) er rammen om veterinærmedicinstudiet – læs mere om både dem og studiet her 👉

VeterinærMedicinsk Forening

09/06/2026

DR's dækning af doping i hestesporten har sat spot på noget, som Den Danske Dyrlægeforening har arbejdet på i årevis: Vi mangler et samlet overblik over, hvilke behandlinger den enkelte hest har fået.

Fra i år skal antibiotika til heste registreres centralt, men DDD arbejder for, at det på sigt gælder al receptpligtig medicin – så hestens medicinstatus nemt kan tjekkes af relevante parter, inden hesten møder til start.

Det handler om hestevelfærd.

Læs mere her 👇

De fleste katte dør af nyresvigt. Ikke fordi vi ikke ved nok – men fordi kattens krop simpelthen ikke kan rydde op i sin...
21/05/2026

De fleste katte dør af nyresvigt. Ikke fordi vi ikke ved nok – men fordi kattens krop simpelthen ikke kan rydde op i sine egne nyrer. Et protein, der fungerer fint hos hunde og mus, er hos katten genetisk designet til ikke at virke.

En japansk forsker har brugt årtier på at finde ud af det – og har nu indsendt ansøgning om godkendelse af et lægemiddel, der kan ændre det. I forsøg overlevede 85 % af katte med svært nyresvigt. Og de var ikke bare i live – de fungerede normalt.

Hvis det godkendes, kan det være tilgængeligt på japanske dyrehospitaler fra foråret 2027.

Clinical trials for Dr. Toru Miyazaki’s AIM injection begin April 2025, targeting a 2027 launch. Learn about this potential feline CKD cure and the IAM roadmap.

Dyrlægepriser har præget dagens morgenflade hos TV2, og der er mange relevante betragtninger og holdninger i spil.DDD hi...
05/05/2026

Dyrlægepriser har præget dagens morgenflade hos TV2, og der er mange relevante betragtninger og holdninger i spil.

DDD hilser dialogen velkommen. Dyrlægebranchen er et liberalt erhverv, og priserne i et liberalt erhverv kan og bør kunne debatteres.

Vi vil dog opfordre til, at frustrationer over priser ikke kommer til at gå ud over den enkelte dyrlæge eller veterinærsygeplejerske, du møder i klinikken eller stalden. De er fagpersoner, der ønsker at give dig og dit dyr den bedste behandling, de kan.

Vi vil samtidig understrege, at vi som brancheorganisation hverken kan eller må kommunikere om eller koordinere priser i branchen — det følger af konkurrenceloven. Den enkelte klinik fastsætter sine priser selvstændigt, og det er hverken DDDs eller andre brancheorganisationers rolle at forklare, forsvare eller sammenligne dem.

Vil du vide mere om brancheorganisationer og konkurrenceregler — og hvorfor DDD ikke kan udtale sig i selve prisdebatten — anbefaler vi Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning, som er god og oplysende læsning:

🔗 https://kfst.dk/vejledninger/kfst/dansk/2025/20251112-vejledning-om-kommunikation-i-brancheforeninger-og-konkurrencereglerne

Har du en konkret klage over en behandling eller et faktureringsforløb, findes der officielle kanaler, som sikrer en saglig og uvildig vurdering. DDD har samlet en kort vejledning til, hvordan du gør — den finder du i kommentarfeltet herunder 👇

Vejledning om kommunikation i brancheforeninger og konkurrencereglerne.

04/05/2026

To dage, 1.000 kollegaer – én arbejdsplads der kommer hjem stærkere 💪

På DDDs Årsmøde samles hele den veterinære branche under ét tag – fra praksis og forskning til myndigheder, life science og fødevareområdet. Uanset hvor I arbejder til daglig, går I hjem med ny viden, nye relationer og fornyet energi til hverdagen.
Tag dyrlæger, veterinærsygeplejersker og resten af teamet med – det er sammen, vi rykker mest.

📍 Tivoli Hotel & Congress Center, København

📅 22.–23. oktober 2026

🦅 Early Bird indtil 29. juni – spar 500 kr. pr. dag
Tilmeld hele teamet på arsmode.dk

30/04/2026

Endelig: EU strammer grebet om ulovlig handel med hunde og katte 🐶🐱

Europa-Parlamentet har vedtaget nye fælles EU-regler for velfærd og sporbarhed for hunde og katte.

Det betyder blandt andet, at hunde og katte fremover skal chipmærkes og registreres, så det bliver nemmere at følge dyrene fra opdræt til ejer – også på tværs af landegrænser.

Det er et vigtigt skridt i kampen mod hvalpefabrikker, ulovlig handel og uansvarlig avl.

I Den Danske Dyrlægeforening har vi arbejdet for fælles EU-regler i mange år, fordi manglende mærkning og uens regler gør det alt for let for kyniske handlere at skjule dyrenes oprindelse.

Nu begynder det vigtige arbejde med at få reglerne til at fungere i praksis. Det her er ikke en hurtig løsning, og dens succes kræver, at landene følger ordentligt op.

Læs mere her:

27/04/2026

Godt nyt for dyrene – og for dyrlægernes mulighed for at behandle dem ordentligt 🐾

Efter flere års pres fra blandt andre Den Danske Dyrlægeforening ændrer EU nu praksis for brugen af veterinærmedicin.

Hidtil er reglerne blevet fortolket så stramt, at dyrlæger i nogle tilfælde har skullet følge lægemidlers indlægssedler slavisk – også når anvisningerne var forældede og ikke afspejlede den nyeste veterinærfaglige viden.

Det har kunnet spænde ben for den bedst mulige behandling af dyr.

Nu bliver reglerne lempet, så dyrlæger i højere grad kan bruge deres faglige vurdering, når de behandler dyr. Det gælder dog ikke antibiotika.

“Regler må aldrig stå i vejen for ordentlig behandling af dyr. Det her gennembrud viser, at vedholdende fagligt og politisk arbejde nytter – også i EU,” siger DDDs forperson, Mette Rørbæk Gantzhorn.

Vi er ikke i mål endnu, men det er et vigtigt skridt for dyrevelfærden og for dyrlægers faglige handlerum ✅

Læs nyheden her:

Hvad betaler man egentlig for hos dyrlægen?Den aktuelle debat om dyrlægeregninger viser, hvor vigtigt det er med tydelig...
08/04/2026

Hvad betaler man egentlig for hos dyrlægen?

Den aktuelle debat om dyrlægeregninger viser, hvor vigtigt det er med tydelig og åben kommunikation mellem dyrlæge og dyreejer. I dag findes der flere og mere avancerede muligheder for diagnostik og behandling end tidligere, men det kræver også gode, veloplyste valg undervejs.

Læs mere om, hvorfor dialog, forventningsafstemning og ansvar er afgørende for gode beslutninger – til gavn for både dyr og ejer.

8. april 2026 Det er afgørende med tydelig og åben kommunikation mellem dyrlæge og dyreejer Den aktuelle debat om dyrlægeregninger peger på et behov for bedre forståelse af, hvad man som dyreejer betaler for – og for tydeligere kommunikation om behandlingsmuligheder, valg og ansvar. Den sene...

Forældet retorik om antibiotika i svineproduktionen gavner ingen 🚫Danmark er blandt de lande i verden med lavest antibio...
18/03/2026

Forældet retorik om antibiotika i svineproduktionen gavner ingen 🚫

Danmark er blandt de lande i verden med lavest antibiotikaforbrug i husdyrproduktionen, og dyrlæger behandler ikke “for en sikkerheds skyld”.

Skal forbruget længere ned, kræver det politiske ændringer, der forebygger sygdom frem for tomme one-liners.

Den Danske Dyrlægeforening advarer om, at et skævt og forældet billede af antibiotikaforbruget i svineproduktionen spænder ben for en faktabaseret debat om de nødvendige næste skridt.

Kapacitetsudfordringer på Bornholm har sat dyrevelfærden under presForsinkelser på slagteriet i Rønne har betydet, at sl...
24/02/2026

Kapacitetsudfordringer på Bornholm har sat dyrevelfærden under pres

Forsinkelser på slagteriet i Rønne har betydet, at slagtesvin er blevet stående længere i staldene end planlagt. I en produktion baseret på præcist flow kan selv kortvarige efterslæb få konsekvenser.

For når slagtesvin bliver stående for længe, presser det både staldmiljø og dyrenes sundhed. Hvis det fortsætter, kan det få alvorlige dyrevelfærdsmæssige konsekvenser og føre til mere uro, halebid og øget belastning af ben og led.

Situationen er ifølge Danish Crown ved at blive normaliseret, men forløbet understreger behovet for tæt planlægning og faglig opmærksomhed.

Læs mere her 👇

20. februar 2026 Kapacitetsudfordringer på Bornholm har sat dyrevelfærden under pres Ophobning af slagtesvin på Bornholm har sat belægning og dyrevelfærd under pres. Selvom situationen er ved at blive normaliseret, understreger forløbet behovet for tættere planlægning og faglig opmærksomhed...

Adresse

Thorvaldsensvej 57, Street Th
Frederiksberg
1871

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 15:00
Tirsdag 09:00 - 15:00
Onsdag 09:00 - 15:00
Torsdag 09:00 - 15:00
Fredag 09:00 - 15:00

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Den Danske Dyrlægeforening sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Den Danske Dyrlægeforening:

Del