18/11/2025
Rigtig god valgdag til alle💪🅰️💪
I dag er det valgdag.
Og når jeg ser tilbage på de mange uger – ja, faktisk over 100 dage – vi har været i gang, så er det ikke tal eller møder, jeg tænker på. Det er menneskerne. Samtalerne. De øjeblikke hvor nogen lige trak mig til side og sagde: “Må jeg fortælle dig noget?”
Jeg har haft mange møder, der har gjort indtryk på mig.
Et af dem var med Birthe, tidligere ansat på specialområdet. Hun mindede mig om, hvor meget de svageste børn kan – når de får tid, ro og voksne, der ikke kun ser deres udfordringer, men også deres muligheder.
Og Birthe blev fulgt af så mange andre.
I Strandby Aktivitetscenter sad jeg med Peter og flere andre og talte både ældrepleje og tryghed i vores land.
Anne tog sig tid til at forklare alle nuancerne i et arbejde, der hver dag balancerer omsorg, faglighed og virkelighedens pres.
I Dybvad viste Jesper mig, hvad der binder en lille by sammen – og hvad der får den til at blomstre, når vi støtter den rigtigt.
I Voerså gav Iben mig en bustur rundt i hele skoleafdelingsdistriktet, så jeg kunne se tingene med egne øjne.
I Gærum hvor forældregruppen med Kirstine i spidsen ville fortælle mig rigtig meget om, hvad der sker i deres by.
Og i Thorshøj stod jeg foran den gamle skole med hele holdet bag de lokale projekter, der får et lille samfund til at føles stort.
Jeg har gået med Natteravnene i nattelivet og set, hvor meget det betyder, når frivillige tager ansvar, selvom de ikke behøver.
Jeg har talt med Mads, Mona, Bent og Gurli fra handicaporganisationerne om, hvordan vi sikrer, at mennesker ikke falder mellem to stole.
Med Aksel fra Handicaprådet og Michael i kørestol om tilgængelighed og den rummelige kommune.
Og hos EGU Transport viste Gitte og Kim mig, hvad det betyder, når unge med de største udfordringer endelig oplever, at nogen tror på dem.
Og så var der mødet med Jerry Mikula, som begyndte med en besked på Facebook og endte med en samtale over et par øl på Tordenskjold.
Han tog sin kone Lone med – og hendes engagement i Peer-uddannelsen er enormt smittende. Det er mennesker som dem, der minder mig om, hvorfor vi skal have de rigtige tilbud, de rigtige fællesskaber og de rigtige muligheder til dem, der har brug for et skub videre.
Jeg kunne nævne endnu flere:
Kirsten fra gågaden, Michael fra Gymnasiet, Pauli, BUPL, FOA, Danmarks Lærerforening, boligforeningen, virksomhederne – og jer, der stoppede mig på gaden.
Nogle af jer står i opslagene på min side – andre gør ikke.
For der har også været samtaler, som kun er mellem os. Samtaler om skæbner og sårbarhed. Dem deler jeg ikke. Men jeg bærer dem med mig.
Vi har holdt borgermøder om alt det, der ofte bliver fejet væk:
Autocamping og byudvikling i Skagen.
Skolerne som ikke skal lukkes, drøftede vi i Ravnshøj.
Forholdene på omsorgsområdet blev vendt i Bangsbo.
Kulturen. Erhvervsvenligheden.
Vi har villet snakke om alt det svære, så vi kan stå med en ren tavle efter valget. Ikke hemmeligheder, ikke fortielser – men klare øjne og ærlig snak.
Og midt i alt det her har jeg også haft mit eget liv med mig.
Jeg begynder nok at ligne de 48 år, jeg også er.
Min far på valgplakaten har fulgt med fra sidelinjen – ikke med tvivl, men med omsorg.
“Husker du at passe på dig selv?” spørger han.
Tak for din omsorg, far. For politik er hårdt, men det er også fyldt med mennesker, der holder én oppe.
I dag er det jer, der bestemmer.
Jeg håber, I kan mærke, at jeg har lyttet.
At jeres historier betyder noget.
At jeg vil skabe forandringer sammen med jer – ikke forbi jer.
Tak for hver samtale, hvert smil, hver stikpille, hver bekymring og hver idé.
Det har været en lang valgkamp. Men en god en.
Og jeg er klar til at arbejde videre efter valgdagen.
God valgdag.
Og tak for alt, I har delt med mig.
