Åsted Skærum Kvissel Kirker

Åsted Skærum Kvissel Kirker Velkommen til Åsted, Skærum og Kvissel Sogne. Her deler vi glimt af kirkeliv, arrangementer og lokalt fællesskab i vores 3 sogne.

Siden præsenteres af PR-udvalget under meningsrådet. Følg med 🙏
Skal vi kirke sammen?

Sommeren er næsten på sit højeste ☀️Sikke en Sankt Hans-aften vi havde i går. Solen, varmen, de lyse timer, bålet, sange...
24/06/2026

Sommeren er næsten på sit højeste ☀️

Sikke en Sankt Hans-aften vi havde i går. Solen, varmen, de lyse timer, bålet, sangene, fællesskabet og de mange glade mennesker smeltede sammen til en af de aftener, hvor man næsten kunne mærke sommeren bølge gennem luften.

Lige nu står vi midt i den tid på året, hvor meget er i bevægelse. Studenterne springer ud med smil, håb og forventninger til fremtiden, og mange unge har netop haft deres sidste skoledag. Noget afsluttes, og noget nyt begynder.

Det er måske derfor, disse junidage kan føles særlige. De minder os om, at livet hele tiden bevæger sig. At årstider, mennesker og øjeblikke kommer og går.

Så måske er det netop nu, vi skal lade støvsugeren stå lidt længere i skabet, lade græsset gro en dag ekstra og sætte tempoet bare en smule ned. Suge indtrykkene til os. Se menneskene omkring os. Kigge lidt ud over hækken. Mærke solen på huden, høre fuglene synge og nyde en stille stund med dem, vi holder af. ❣️

Og måske også huske, at sommeren ikke er let for alle. Nogle savner, nogle kæmper, og nogle føler sig mere alene, når verden omkring dem ser ud til at være fyldt med fest og glæde. Derfor kan et besøg, et opkald, et smil eller et “hvordan går det egentlig?” betyde mere, end vi tror.

For sommeren er flygtig. Nuet er flygtigt. Og netop derfor er begge dele værd at være til stede i – sammen med hinanden 🌿🤗

🌿 Sankt Hans falder ved midsommer den 24. juni – på det tidspunkt af året, hvor lyset står stærkest, og dagene er længst...
23/06/2026

🌿 Sankt Hans falder ved midsommer den 24. juni – på det tidspunkt af året, hvor lyset står stærkest, og dagene er længst. Men hvem er egentlig den Hans, som har lagt navn til aftenen? 🔥

Hans er den danske form af Johannes, og Sankt Hans-dagen er opkaldt efter Johannes Døberen. Med kristendommens indførelse blev den 24. juni dagen, hvor man mindedes ham. Ifølge Bibelen var Johannes i familie med Jesus og blev født et halvt år før ham. Han blev kendt som Johannes Døberen, fordi han døbte mennesker – og også døbte Jesus.

Johannes Døberen havde en særlig rolle. Han skulle forberede mennesker på Jesu komme og pege frem mod den nye tid, Jesus bragte med sig. Derfor kan Johannes og Jesus ses som to poler i årets gang. Johannes’ dag falder netop ved sommersolhverv, når solen vender, og dagene langsomt begynder at blive kortere ☀️. Jesu fødsel fejres ved vintersolhverv, hvor lyset igen vender tilbage og dagene bliver længere.

Efter reformationen blev Johannes Døberens dag bevaret, men ved helligdagsreformen i 1770 blev den fjernet som officiel helligdag. Traditionen levede dog videre. Rundt om i landet samledes folk fortsat omkring midsommerbålet 🔥, sangene 🎶 og fællesskabet.

I dag har mange kirker taget traditionen op igen og fejrer gudstjeneste Sankt Hans-aften. På den måde mødes den kirkelige fortælling om Johannes Døberen og den folkelige midsommerfest omkring bål, sang og sommerens lyse aften ✨

Hvordan skal du fejre Sankt Hans?

☀️ Ugens hilsen fra Åsted Kirke ☀️I går oplevede vi årets længste dag. Solen stod højt på himlen, og de lyse timer synte...
22/06/2026

☀️ Ugens hilsen fra Åsted Kirke ☀️

I går oplevede vi årets længste dag. Solen stod højt på himlen, og de lyse timer syntes næsten ikke at få ende. Sommersolhverv har gennem århundreder været et særligt tidspunkt på året – en fejring af lyset, livet og naturens overflod.

For nogle er sommeren tid til afslapning og stille stunder. For andre bringer den ny energi, lyst til oplevelser og glæden ved at være sammen med familie, venner og naboer. Måske er det netop det særlige ved denne årstid: at der er plads til begge dele.

Vi går nu ind i en uge, hvor de lange aftener fortsat inviterer os udenfor, hvor blomsterne står i fuldt flor, og hvor lyset stadig fylder landskabet med sin særlige sommerstemning.

Vi ønsker alle en rigtig god uge og ser frem til morgendagens Sankt Hans-aften, som vi vender tilbage til.

📅 Kommende gudstjeneste; ⛪ Søndag den 28. juni kl. 11.00 – Højmesse i Åsted Kirke

Nyd sommeren, lyset og de mennesker, I møder på jeres vej. 🌿 God uge!

Vel mødt til gudstjeneste i Skærum Kirke kl. 09.30 ved sognepræst Johanne Kristine Asmussen 🌿Skal vi kirke sammen? 🙌    ...
21/06/2026

Vel mødt til gudstjeneste i Skærum Kirke kl. 09.30 ved sognepræst Johanne Kristine Asmussen 🌿

Skal vi kirke sammen? 🙌

Højmesse i Skærum Kirke ⛪I morgen, søndag den 21. juni, er der højmesse kl. 09.30 i Skærum Kirke  ved sognepræst Johanne...
20/06/2026

Højmesse i Skærum Kirke ⛪

I morgen, søndag den 21. juni, er der højmesse kl. 09.30 i Skærum Kirke ved sognepræst Johanne Kristine Asmussen 🙌

Vi håber at se mange til en hyggelig og stemningsfuld gudstjeneste. Alle er hjerteligt velkomne – uanset om du kommer i kirken hver uge eller kun kigger forbi en gang imellem.

Kirken er et fællesskab med plads til alle, og vi glæder os til at byde dig velkommen.
På gensyn i Skærum Kirke 🌿🎶

Skal vi kirke sammen?

19/06/2026

🌿 Fredagshilsen fra sansehaven ved Åsted Kirke 🌿

Det er fredag, og vi har været en lille tur gennem sansehaven ved Åsted Kirke. Det er lidt over en måned siden, frøene blev sået, og nu begynder der virkelig at ske noget. Små spirer og nye farver titter frem, og man kan allerede ane, hvor smukt det bliver.

Bare vent en lille måneds tid mere – så står haven forhåbentlig i fuldt flor og bliver en sand oase for både øjne, ører og sjæl. 🌸🐝🦋

Følg stien ind mod havens centrum, hvor den lille oase åbner sig. Her kan du slå dig ned med et tæppe, en stol, en god kop kaffe eller måske en spændende bog. Gem dig væk fra hverdagens travlhed for en stund, lyt til fuglesangen, mærk vinden og nyd de mange lyde og indtryk, som naturen så gavmildt tilbyder.

Nogle steder er skabt til at komme forbi. Andre steder inviterer os til at blive lidt længere. Sansehaven ved Åsted Kirke er et af dem.

Læg mærke til rådyret til sidst i videoen 😍

God fredag og god weekend til jer alle. ☀️🌿

🌦️ Selvom vejret i dag måske ikke ligefrem skriger sommer med skyer på himlen og lidt regn i luften, er sommeren heldigv...
18/06/2026

🌦️ Selvom vejret i dag måske ikke ligefrem skriger sommer med skyer på himlen og lidt regn i luften, er sommeren heldigvis lige om hjørnet – og det er vejkirkerne også! ⛪☀️

Vidste du, at der findes hundredevis af vejkirker rundt omkring i Danmark?

En vejkirke er en kirke, der holder ekstra åbent i sommerperioden, så alle – turister, pilgrimme, cyklister, bilister og lokale – kan kigge indenfor. Her kan du finde ro, nyde den smukke arkitektur, tænde et lys, læse lidt om kirkens historie eller blot tage en pause fra dagens oplevelser.

Mange opdager først, hvor mange spændende kirker der gemmer sig rundt om i landet, når de ser det landsdækkende vejkirkekort. Her kan du nemt finde vejkirker på din rute og planlægge små stop undervejs.

Uanset om du er på ferie eller blot på en dagsudflugt, kan et besøg i en vejkirke være en oplevelse, der giver både eftertanke, kultur og ny energi til rejsen.

Vi kan varmt anbefale at lægge vejen forbi en vejkirke i løbet af sommeren. Døren står åben – og du er hjerteligt velkommen. ❤️

God sommer, når den kommer – og god tur! ☀️⛪
(Billederne er ikke fra vejkirker)

Det er Mittwoch! 😊Og mens nogle spejder efter solen, spejder vi i dag efter to nye gravermedhjælpere. 🌞🌱Ansættelsesudval...
17/06/2026

Det er Mittwoch! 😊

Og mens nogle spejder efter solen, spejder vi i dag efter to nye gravermedhjælpere. 🌞🌱

Ansættelsesudvalget står ikke ligefrem ved havelågen med kikkert, men spændte er vi alligevel. For hvem mon har fået øje på vores stillinger? Er der ansøgninger i postkassen? 📬 Og gemmer der sig mon to nye kolleger blandt dem?

Når man ansætter, kigger man selvfølgelig på erfaring, kvalifikationer og alt det, der står på papiret. Men der er også noget andet, som ikke altid kan skrives på et CV: nysgerrighed, arbejdsglæde, godt humør og lysten til at lære nyt. 🌼

For en plæneklipper kan man købe. En hæk kan man beskære. Men en god kollega er lidt sværere at finde. 😊

Så nu krydser vi fingre for, at dagens høst giver et godt resultat. 🌱🤞

Indtil da må vi væbne os med tålmodighed, lade telefonen få lidt arbejdsro og nøjes med at holde øje med, om der kommer nogen ind ad havelågen. Måske gemmer der sig lige præcis de to nye kolleger, vi endnu ikke ved, at vi glæder os til at lære at kende. 🍀😊

Vi krydser fingre og håber på en rigtig god dag for både ansøgere og ansættelsesudvalg. 🤞🌿

🔐📱 Opfølgning på vores opslag om digitale fiskereVores tidligere opslag om digitale fiskere har skabt eftertanke og deba...
16/06/2026

🔐📱 Opfølgning på vores opslag om digitale fiskere

Vores tidligere opslag om digitale fiskere har skabt eftertanke og debat. Knud Erik har sendt os nedenstående refleksion, som vi gerne vil dele, fordi emnet er vigtigt og aktuelt.

✍️ Knud Erik skriver:

“Et godt indlæg forleden om digitale fiskere vil jeg gerne følge lidt op på, da det er meget relevant og kan ikke advares imod tit nok.

Ustandseligt hører vi om mennesker, der er blevet bedraget for mange penge; mennesker der har givet personlige oplysninger videre til personer, de har haft tillid til, og hermed fået deres konti lænset for store summer – især ældre, sårbare og tillidsfulde borgere.

De digitale fiskere er mennesker blottet for enhver samvittighed og anstændighed. Det er en utilstedelig handling, jeg næsten ikke har ord for.

Vi lever i et tillidsbaseret samfund, hvor vi i store træk kan stole på hinanden. Går denne tillid tabt, mister vi noget af det, der binder os sammen som mennesker. Vi skal kunne møde hinanden med åbenhed – ikke med konstant mistro.

Men med de sociale medier er der desværre også opstået nye muligheder for svindlere og plattenslagere. Det digitale fremskridt er godt for meget, men det har også en trist bagside.

Kan vi gøre noget? Ja, vi kan være opmærksomme. Et øjebliks uopmærksomhed kan være nok til at falde i fælden. Jeg har selv mødt et par forsøg. Det har lært mig, at når telefonen ringer fra et ukendt nummer, eller når en mistænkelig mail dukker op, så skal advarselslamperne blinke.

Vi kan ikke advare vores ældre medborgere nok mod at udlevere fortrolige oplysninger til mennesker, de ikke kender. Tal gerne med en søn, datter eller en anden person, man har tillid til, før man reagerer.

Og så håber jeg, at bankerne fortsat udvikler effektive værn mod denne form for kriminalitet. Svindlerne er professionelle – derfor skal vi hjælpe hinanden med at være på vagt.”

🙏 Tak til Knud Erik for at dele sine tanker.

⚠️ Husk: Udlever aldrig MitID-oplysninger, koder eller personlige oplysninger til personer, du ikke kender eller ikke med sikkerhed kan identificere.

🤝 Er du i tvivl, så stop op og spørg en, du har tillid til. Vi passer bedst på hinanden, når vi hjælper hinanden!

🌿 Ugeoverblik 25 🌿Vi kan godt mærke, at sommeren er på vej, og at tempoet så småt begynder at falde en smule. Der er dog...
15/06/2026

🌿 Ugeoverblik 25 🌿

Vi kan godt mærke, at sommeren er på vej, og at tempoet så småt begynder at falde en smule. Der er dog stadig liv og aktivitet omkring kirkerne.

Onsdag den 17. juni afholder vi ansættelsessamtaler i forbindelse med, at vi søger to nye gravermedhjælpere. Vores to nuværende dygtige medarbejdere har valgt at søge nye udfordringer, og vi ønsker dem alt det bedste på vejen videre. Samtidig glæder vi os til at finde de rette personer til at føre det gode arbejde videre.

Søndag den 21. juni kl. 09.30 er der højmesse i Skærum Kirke, og alle er som altid hjerteligt velkomne.

Vi skal også lige vende tilbage til gårsdagens højmesse i Kvissel Kirke, hvor emerituspræst Carl Christian stod for gudstjenesten i anledning af sit 58-års jubilæum som præst. Det blev en både varm, inspirerende og mindeværdig formiddag, hvor vi gennem salmerne blev taget med på en rejse gennem årtier af kirke- og troshistorie.

Som om det ikke var nok, kunne Carl Christian også fortælle, at han har skrevet sine erindringer, som nu er blevet til en bog. Stort tillykke med det! 📚

Vi fik lov til at tage et par billeder af jubilaren, og her kom også Carl Christians hustru, Henriette Jessen, med på nogle af dem. Henriette er ikke blot hans hustru, men også menighedsrådets formand. Man siger jo, at bag enhver stor mand står en stærk kvinde, og det tror vi på 😁

Når man ser dem sammen, er man ikke i tvivl om, at der er noget, der holder gennem både årtier og livets mange forandringer. Og som der står skrevet:

“…Så bliver da tro, håb og kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.” ❤️

Ønsker jer alle en rigtig god uge. ☀️🌿

Adresse

Lendumvej 65
Frederikshavn
9900

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Åsted Skærum Kvissel Kirker sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del