Frederiksborg Brand & Redning

Frederiksborg Brand & Redning Frederiksborg Brand & Redning (FBBR) er et fælleskommunalt §60 redningsberedskab. Debatregler:
FBBR’s Facebookside er ikke et debatforum.

Følg med i livet ude på brandstationerne hos Frederiksborg Brand & Redning - det samlede beredskab for Frederikssund, Halsnæs, Furesø, Egedal og Hillerød Kommune. FBBR’s udrykningsområde dækker et areal på 768 km² og vi hjælper over 212.000 borgere. Har du derfor spørgsmål eller kritiske kommentarer, så er du altid velkommen til at skrive til os på [email protected]. Vi ønsker, at vores Facebooksi

de skal være et sted, hvor alle vores borgere har lyst til at være, og vi forbeholder os derfor retten til at fjerne indlæg, billeder med mere, der:
* Er i strid med loven, diskriminerende, krænkende, injurierende eller usaglige
* Indeholder reklame eller kommercielt indhold
* Chikanerer andre borgere, offentlige personer eller ansatte hos FBBR

02/06/2026

ELBILBRAND PÅ FÆRGEN SATTE BEREDSKABET PÅ PRØVE
HELDIGVIS VAR DET KUN EN ØVELSE.

M/S Nakkehage havde forladt færgelejet og var ude på åbent hav, da der blev konstateret brand i en elbil. Kraftig røg bredte sig hurtigt og gjorde det farligt at opholde sig på bildækket. Samtidig truede branden med at brede sig til resten af færgen.

Ombord var 15 passagerer og 3 besætningsmedlemmer, og ikke alle passagerer gjorde opgaven lige nem. For at gøre øvelsen så realistisk som muligt havde flere af passagererne fået særlige roller. To var gangbesværede, to var udenlandske turister, som ikke forstod dansk, to havde gemt sig i en af bilerne, og to agerede influencere, der havde mere travlt med at filme og tage selfies end at lytte til besætningens anvisninger. Derudover var fem træningsdukker skjult på færgen og skulle findes og reddes af brandfolkene. Og på kajen ventede urolige pårørende.

Da branden blev opdaget, blev alarmen aktiveret, og færgen vendte og satte kurs mod Hundested Havn. Besætningen påbegyndte varsling, samlede passagererne og skabte overblik over situationen, mens beredskabet gjorde klar på land.

Ved ankomsten overtog beredskabet opgaven. Der blev etableret radiokontakt til broen, passagererne blev evakueret, og røgdykkere gik ombord for at gennemføre eftersøgning af savnede personer. En bekymret pårørende måtte forhindres i at løbe ombord på færgen. Samtidig blev den involverede elbil sikret, og batteriet blev frakoblet og fjernet som en del af indsatsen.

Brand i elbiler er et emne, som fylder mere og mere i beredskabets hverdag. Selvom selve branden ofte kan ligne en almindelig bilbrand, gemmer der sig særlige udfordringer. Hvis branden udvikler sig til batteriet, kan temperaturen blive ekstremt høj. Røgen fra et brændende litium-ion-batteri er særdeles giftig, og batteriet kan genantænde længe efter, at flammerne er slukket. Derfor handler det ikke kun om at slukke branden, men også om at køle batteriet effektivt ned og sikre, at den kemiske reaktion stopper. Det kræver særlige procedurer, store mængder vand og grundig overvågning, også efter at branden umiddelbart er slukket.

Øvelsen gav værdifuld træning i samling og registrering af passagerer, evakuering fra færge til land, eftersøgning af savnede personer og samarbejdet mellem færgens besætning og redningsberedskabet.

Øvelsen blev rundet af med en fælles evaluering samt rundvisning på færgen.

En stor tak til besætningen på M/S Nakkehage, vores frivillige hjælper HP, deltidsbrandfolkene fra Station Hundested samt Frederikssund/Halsnæs Brandkadetter, som bidrog til at gøre øvelsen både realistisk og lærerig.

29/05/2026

RØGDYKNING, KEMIINDSATS OG REDNING 🚒👨‍🚒

Brandkadetterne imponerede til årets afslutning.

Lørdag den 23. maj holdt Frederikssund/Halsnæs Brandkadetter traditionen tro opvisning for forældre, søskende og øvrige gæster. Her demonstrerede kadetterne nogle af de færdigheder, de har trænet gennem hele året.

Årets scenarie lød på brand i et skur.

Som den første på scenen ankom indsatslederen, som hurtigt dannede sig et overblik over situationen og iværksatte indsatsen. Kort efter rykkede sprøjten frem, og brandfolkene gik straks i gang med at etablere slangeudlægning og undersøge brandens omfang.

To brandfolk gik ind i den røgfyldte bygning, mens der løbende blev kommunikeret over radio med holdlederen udenfor. Under indsatsen blev det konstateret, at der befandt sig kemikalier i skuret. Situationen blev hurtigt opgraderet, og kemiberedskabet blev tilkaldt.

Iført kemidragter gik brandfolkene målrettet til opgaven og fik lokaliseret samt neutraliseret faren.

Samtidig havde branden spredt sig til den nærliggende bygning, hvor der var melding om tilskadekomne personer. Røgdykkerne rykkede hurtigt ind under vanskelige forhold. Sigtbarheden var tæt på nul, og indsatsen krævede konstant kontakt mellem makkerparrene for sikkert at kunne orientere sig i bygningen.

Det lykkedes at lokalisere de tilskadekomne, som hurtigt blev reddet ud i sikkerhed.

Efter den velgennemførte opvisning var det tid til diplomoverrækkelse. Her modtog hver kadet et diplom som bevis på deres kompetencer inden for brand og redning.

Opvisningen blev rundet af med kaffe, sodavand og hjemmebagte kager.

Tak for i år.

Fra Station Stenløse til Nuummi Qatserisartut 🚒❄️En af vores brandfolk fra Frederiksborg Brand & Redning - Station Stenl...
26/05/2026

Fra Station Stenløse til Nuummi Qatserisartut 🚒❄️

En af vores brandfolk fra Frederiksborg Brand & Redning - Station Stenløse er gennem sit fuldtidsjob udsendt den næste måned som støtte til Arktisk Kommando i Nuuk.

Efter at have rakt ud til beredskabsdirektøren i Nuuk, gik der ikke længe, før han stod iklædt og klar til tjeneste hos Nuummi Qatserisartut – Nuuk Brandstation. Dermed er han blevet den første “ansatte” fra Arktisk Kommando, som også indgår i det lokale brandvæsen.

Den 25. maj lød første alarm, og den første udrykning blev kørt på NU M1 – Nuuks brandbil 🚨

Et stærkt samarbejde på tværs af tusindvis af kilometer og en oplevelse, ud over det sædvanlige.

22/05/2026

DEN FARLIGSTE DEL AF GRILLAFTENEN STARTER, NÅR DU ER FÆRDIG.

Når du tænder grillen, er det vigtigt at gøre det forsvarligt. Brug aldrig brandfarlige væsker til optænding. Det kan skabe en eksplosionsagtig brand, som både kan føre til alvorlige forbrændinger og udvikle sig til en større brand. Brug i stedet grillstarter og optændingsblokke.

Selve placeringen af grillen har også stor betydning. Mange brande opstår, fordi grillen står for tæt på brandbart materiale som tagudhæng, hegn eller hække. Det gælder både kul- og gasgrill.

Ved gasgrill skyldes brande desuden ofte forkert brug eller lækager, som kan udvikle sig hurtigt, hvis grillen står tæt på noget brandbart.

Efter grillen er brugt, er det især vigtigt at være opmærksom på aske og kulrester. Varm aske bliver ofte smidt direkte i affaldsbeholderen, selvom den kan holde sig varm i mere end et døgn. Derfor skal du altid sikre dig, at både aske og gløder er helt slukket, før de bliver smidt ud. Er du i tvivl, så hæld vand på, så kul og briketter er helt afkølede.

Bruger du engangsgrill på stranden, kræver det ekstra omtanke. Sandet under grillen kan blive meget varmt og være farligt længe efter, at grillen er slukket. Inden du går hjem, skal du derfor slukke grillen med vand, tage den med dig og køle sandet af med vand. En brugt engangsgrill må aldrig graves ned i sandet.

Planlægger du at grille eller tænde bål i naturen eller på stranden, skal du være særligt opmærksom i tørre perioder. Der skal ikke mange dage uden regn til, før vegetation bliver tør og let antændelig. Tjek derfor altid brandfareindekset, og undersøg om der er forhøjet brandfare eller afbrændingsforbud i området.

Opstår der brand, som du ikke selv kan slukke, skal du ringe 1-1-2.

Ved forbrændinger skal huden straks afkøles med rindende, lunkent vand. Følg derefter de almindelige førstehjælpsråd for, hvornår du bør søge læge.

FOREBYGNING FREM FOR UDRYKNING! 🚒

BEREDSKABSUGE, uge 19Ikke alle kan klare sig uden hjælp i en krisesituation. Det gælder for eksempel borgere med nedsat ...
08/05/2026

BEREDSKABSUGE, uge 19

Ikke alle kan klare sig uden hjælp i en krisesituation. Det gælder for eksempel borgere med nedsat mobilitet, sårbare borger eller ældre uden netværk. I sådan en situation er lokal hjælp en central del af beredskabet.

Så styrk samarbejdet, om det er naboerne, i boligområdet eller lokalsamfundet, simple handlinger kan have stor betydning.

Definér hvem der kan have behov for hjælp og hvem der kan bidrage, for eksempel med at tilse sårbare borgere eller andre praktiske opgaver. Find også ud af om der er behov for hjælp til anskaffelse af hjemmeberedskab (prepping).

Et velfungerende lokalt fællesskab er en central del af beredskabet.

06/05/2026
05/05/2026

BEREDSKABSUGE, uge 19

Onsdag den 6. maj kl. 12.00: Telefonen vibrerer. Sirener bryder stilheden. Onsdag den 6. maj tester Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet Danmarks varslingssystem.

Ét øjeblik bliver hele landet mindet om én ting:
Sikkerhed er ikke noget, vi tager for givet.

Alle sirener i landet aktiveres samtidig
Mobiltelefoner modtager en automatisk test-advarsel

Det hele sker gennem det nationale system S!RENEN.

Under sirenetesten høres to typer signaler:
Faresignalet (gentages). En stigende og faldende tone, der gentages fire gange.
Afvarslingssignalet. Én lang, stabil tone, der markerer, at faren er overstået.

Din telefon vil også reagere. Der er ikke nødvendigt med en app, de fleste telefoner vil automatisk modtage varslingen. Vær også opmærksom på at telefoner uden simkort i nogle tilfælde stadig kan modtage signalet. Du kan ikke fravælge det, hvis din telefon kan modtage det. Der er dog undtagelser. Er din telefon slukket vil du ikke modtage nogen varsling.

Under testen er alarmcentralen 1-1-2 stadig i fuld drift, så husk unødvendige opkald kan blokere for livsvigtig hjælp.

Hvornår bliver sirenevarslingen så brugt i virkeligheden?
I en reel krisesituation kan politiet aktivere sirenerne, samtidig med at der udsendes beredskabsmeddelelser via TV og radio (DR & TV2). Der kan efter behov varsles både lokalt eller nationalt.

Men kl. 12.00 onsdag den 6. maj, betyder sirenerne ”Vær forberedt”, ikke bekymret.

BEREDSKABSUGE, uge 19En længerevarende krisesituation vil sætte en stor del af hverdagen i stå. Strøm, vand og adgang ti...
04/05/2026

BEREDSKABSUGE, uge 19

En længerevarende krisesituation vil sætte en stor del af hverdagen i stå. Strøm, vand og adgang til information og kommunikation er blandt de ting, som kan blive påvirket.

I sådan en situation indsættes beredskabet selvfølgelig, men vi kan ikke nå alle samtidig. Ved større krisesituationer er vi nødt til at prioritere indsatsen. Derfor arbejder vi med et totalberedskab, hvor myndigheder, virksomheder og borgerne er en vigtig brik.

Det betyder, at du er også en del af løsningen.

Svigter strøm-, vand- og varmeforsyningen, er det vigtigt at du kan klare dig selv. Så forbered dig allerede nu. Er du i tvivl om hvor meget du bør have på lager, så har Styrelsen for Samfundssikkerhed lavet en Beredskabsberegner, hvor du kan se hvad du og din familie skal brug for at klare jer i 72 timer.

https://samsik.dk/forberedt/

Hvis du og din husstand kan klare jer selv i tre døgn under en krise, kan myndighederne hjælpe dem, der har størst behov. Få praktiske råd om mad, vand, varme, medicin og andet fornuftigt på en prepping liste – og download pjecen Forberedt på kriser fra Styrelsen for Samfundssikkerhed.

Adresse

Løgismose 3
Frederikssund
3600

Telefon

+4547376100

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Frederiksborg Brand & Redning sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del