18/10/2023
Risiko for forhøjet vandstand!!! IKKE AKTUELT MERE.
DMI Forvarsel om forhøjet vandstand ved Lolland-Falsters sydkyst, fra lørdag kl. 08:00 til søndag kl. 00:00.
Vær forberedt på, at strøm og varme kan blive afbrudt. Sørg for, at din mobil er fuldt opladet, og følg med i medierne, hvordan situationen udvikler sig. Danmark oplever forhøjet vandstand hvert efterår og vinter, normalt i forbindelse med kraftig blæst, storm eller orkan.
Forbered dig for at undgå oversvømmelse
Tildæk det nederste af bygningernes udvendige åbninger med krydsfinerplader – evt. med en gummitætningsliste
Dæk det nederste af åbningerne med sandsække.
Flyt om muligt værdifulde genstande og andet, der ikke tåler vand, til et sikkert sted i dit hus.
Har du dyrehold på udsatte steder, så få dem væk i tide.
Sur joller og andet på stranden fast, så det ikke flyder væk.
Er du ude i trafikken
Undlad at parkere bilen ved havneområder, når DMI varsler om oversvømmelser/stormflod.
Er din bil blevet oversvømmet, skal du vente med at gå hen til bilen, til det er sikkert at bevæge sig i området, hvor den er parkeret.
Er du blevet fanget i et område med oversvømmelser, skal du forsøge at vende om og køre til et sikkert sted.
Er du gået i stå i vandmasserne, må du bringe dig selv og eventuelle passagerer i sikkerhed.
Ring 112, hvis du ikke kan redde dig selv og eventuelle passagerer.
Skulle du have behov for sandsække kan du kontakte Lolland-Falster Brandvæsen på telefon 61948000 i tidsrummet mandag til torsdag 08:00 til 15:30 og fredag 08:00 – 12:30.
Der er desuden lavet aftale med de to kommuners Park og Vej myndigheder (Lolland og Guldborgsund) om, at der kan hentes sand af private i forbindelse med udlevering af sandsække.
Dette kan hentes på følgende adresser:
Lolland Kommune:
Park og vej (på plads over for), Narvikvej 11, 4900 Nakskov
Materiale plads, Rødby Kirkenoret 2, 4970 Rødby
Guldborgsund Kommune:
Materiale pladsen Nykøbing, Københavnsvej 35, 4800 Nykøbing F.
Materiale pladsen Sakskøbing, Nystedvej 54, 4990 Sakskøbing.
Se også Lfbv.dk