17/03/2025
STILLINGEN ER NU BESAT!
Vores savværk i Arden søger:
Produktionsleder
Rold Skov Savværk A/S Afdeling i Arden
Til vores savværk i Arden søger vi er teknisk orienteret person, som vil kunne stå for den daglige planlægning og gennemførelse af produktionen.
Vi søger en medarbejder med teknisk forståelse og interesse i driften og vedligeholdelse af et teknisk anlæg. En person der samtidig har interesse i at planlægge, styre og motivere medarbejdere til at gennemføre produktionen af konstruktionstræ til byggesektoren ud træer fra de danske skove.
Vores savværker er i Arden er ordreproducerende. Træet sælges på de dansk, tyske, engelske og hollandske markeder. Kunden er tømmerhandlerledet, og det er et væsentligt konkurrenceparameter, at kunden er i centrum. Produktionsanlæggene bygger i stort omfang på IT-styring af produktionen.
Vi råder ud over et savværk i Arden og et savværk i Sabro. De to savværksanlæg er opbygget forskelligt, og der er i nogen grad tale om forskellige produkter, som de producere. De to savværker arbejder tæt sammen i forhold til såvel salg som produktion, så vi bedst muligt kan imødekomme vores kunders ønsker.
Vores nye medarbejder vil bl.a. få følgende arbejdsopgaver:
• Den daglige driftsplanlægning af den samlede produktion.
• Personaleledelse, herunder ansættelse og afskedigelse.
• Til stadighed have overblik over den samlede produktion, lager, ordrestatus m.v.
• Teknisk indsigt og forståelse for anlæggets muligheder.
• Opfølgning på fastlagte produktionsmål.
Vi har følgende ønsker til vores nye medarbejder:
• Forståelse for produktion og planlægning.
• Gode samarbejdsevner med alle i organisationen.
• Evner at have mange ”bolde i luften” på samme tid.
• Indstillet på at arbejde i en virksomhed med travle sæsoner
Der er tale om et arbejde i et travlt miljø i en uformel organisation, som for den rette person giver store udviklingsmuligheder.
Vores nuværende driftsleder ønsker at gå ned i tid, men vil fortsat kunne være behjælpelig og supplere i det omfang, som det vil være nødvendigt.
Yderligere information, kontakt direktør Henrik Thorlacius-Ussing på telefon 20734164 eller produktionsleder Kurt Nielsen telefon 51500658. Ansøgning mærket ”Planlægger” sendes til:
[email protected]
A/S Rold Skov Savværk er et af landets største nåletræssavværker med produktion i afdelingerne i Arden og Sabro. Virksomheden beskæftiger ca. 50 medarbejdere. A/S Rold Skov Savværk er et datterselskab af Lindenborg Gods A/S, som også har aktiviteter inden for skovbrug, tømmerhandel og landbrug.