Denne Facebook-side er en del af Fødevarestyrelsens kampagne, der oplyser om, hvordan du som forbruger kan undgå uønsket kemi i maden. Vores mission er at gøre det nemt for dig at undgå uønsket kemi i din mad - både den tilsatte, naturens egne giftstoffer og fra miljøforurening i jord, vand og luft. Kemi i fødevarer er et komplekst fagområde, og ofte er selv eksperterne indenfor området uenige i,
hvad der er rigtigt og forkert. Vi stræber altid efter at give det mest saglige svar på de henvendelser, vi får. Brug vores råd og guides, når du køber ind eller laver mad. Kemiguiderne kan du finde på www.MadMedMindreKemi.dk, som vi også løbende linker til fra Facebook. OM OS
Facebook-siden Mad med mindre kemi bliver administreret af en lille redaktionsgruppe bestående af ansatte i Fødevarestyrelsen. Vi er en blandet flok med baggrund i kemi, bioteknologi og biologi. Vi er tilstede på Facebook-siden på hverdage mellem kl. 9-15. Nogle gange skal vi have fat i de rette specialister i vores organisation, for at du kan få eksperternes svar. Vi bestræber os på at svare inden for tre hverdage. For generelle spørgsmål vedrørende Fødevarestyrelsens område kan du besøge siden www.fødevarestyrelsen.dk eller kontakte os via www.foedevarestyrelsen.dk/OmFoedevarestyrelsen/Kontakt/Sider/Forside
DEBATREGLER:
• Du skal bruge din personlige profil, hvor fornavn og efternavn fremgår.
• Kommentarer og kritik hjælper os til at forbedre vores service, men vi ønsker ikke, at væggen bliver domineret af gentagne beskeder og diskussioner. Uden at fjerne emnet, forbeholder vi os ret til at fjerne nogle af disse kommentarer for at give plads til andre.
• Vi forbeholder os retten til at fjerne kommentarer, der har karakter af chikane, reklame eller spam.
• En bruger, der spammer siden og gentagne gange poster kommentarer, som Fødevarestyrelsen under henvisning til disse retningslinjer ser sig nødsaget til at fjerne, vil kunne blive udelukket fra siden.
• Vi accepterer ikke personangreb og chikane. Vi forbeholder os ret til at fjerne kommentarer, som kan virke stødende, diskriminerende eller saboterer debatten. Trusler på siden bliver anmeldt til relevante myndigheder.
• Kommentarer eller indlæg, der bryder ophavsretten eller på anden vis er i strid med loven slettes.
• Det er ikke tilladt at reklamere på siden.
• Af hensyn til din sikkerhed fjerner vi kommentarer, der indeholder personfølsomme oplysninger. Fødevarestyrelsen sagsbehandler ikke via sociale medier. Du er i stedet velkommen til at ringe til vores kunderådgivning på 7227 6900 eller skrive til os via: https://direc.to/hBSE
Fødevarestyrelsen fralægger sig ethvert ansvar for kommentarer på Facebook-siden, som ikke er publiceret af Fødevarestyrelsen selv.