Beredskab 4K

Beredskab 4K Redningsberedskabet i Greve, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk.

08/05/2026

🚒 UNGE VISER DERES BEREDSKABSSKILLS FREM I FORMIDDAG 🚒

I denne uge har 19 elever fra Vallensbæks 8. klasser været i praktik hos Beredskab 4K som en del af den nationale beredskabsuge 👩‍🚒👨‍🚒

De har prøvet kræfter med blandt andet brandslukning, redning og røgdykning – og i dag viser de, hvad de har lært, når rådhuspladsen bliver fyldt med blå blink, action og opvisninger 🔥

Kom forbi rådhuspladsen fra kl. 10 og hep på de unge, som er de første skoleelever i hele Danmark til at prøve kræfter med denne særlige beredskabspraktik 👏

Vi glæder os til at se dem i aktion 🚒

Nytårsparole – tak for en hyggelig formiddag 🎉I dag har vi afholdt årets nytårsparole med en rigtig flot deltagelse. Det...
31/01/2026

Nytårsparole – tak for en hyggelig formiddag 🎉

I dag har vi afholdt årets nytårsparole med en rigtig flot deltagelse. Det var særligt glædeligt at se den store opbakning fra både Beredskab 4K's Ungeenhed og indsatsstøtteenheden - Beredskab 4K's Frivilligenhed , som var stærkt repræsenteret.

Traditionen tro bød arrangementet på taler, blandt andet ved den afgående formand samt den nytiltrådte formand for beredskabskommissionen. I talerne blev der blandt andet sat ord på, at beredskabet i disse år er i udvikling, og at der i de kommende år vil være et øget fokus på fortsat styrkelse af beredskabets opgaver, samarbejde og kompetencer.

Selvom nytårsparolen i år for nogle havde et nyt format med øget fokus på familierne og især børnene, var det fortsat en nytårsparole i klassisk ånd.
Her blev 2025 rundet af, 2026 budt velkommen, og medarbejdere samt deres familier blev anerkendt for den tid, energi og dedikation, der hver dag lægges i beredskabets arbejde.

Tak for en hyggelig og vellykket formiddag – og godt nytår til jer alle.

Fra brandkadet til uddannet brandmand 🔥🚒Ensar deltog på vores allerførste brandkadetforløb i samarbejde med  Ishøj Ungdo...
25/11/2025

Fra brandkadet til uddannet brandmand 🔥🚒

Ensar deltog på vores allerførste brandkadetforløb i samarbejde med Ishøj Ungdomsskole tilbage i 2021. Siden fortsatte han som beredskabskadet i Beredskab 4K's Ungeenhed – og nu har han bestået sin funktionsuddannelse som brandmand.

Det er en fantastisk rejse at følge, og vi er stolte af at se et ungt talent vokse hele vejen gennem vores beredskabsfællesskab.

Stort tillykke, Ensar! 🎉
Vi er både glade og stolte over, at du nu fortsætter din vej hos os i Beredskab 4K's Frivilligenhed i det nye år.

24/11/2025

🙌Gode råd til en brandsikker jul👇

🎄Gå aldrig fra levende lys og hold afstand til brændbart materiale
🎄Bliv i køkkenet, når du tilbereder mad
🎄Læg aldrig brændbare ting på komfuret
🎄Hav altid vand i nærheden
🎄Test dine røgalarmer

🚒Julen nærmer sig, og det er typisk i december måned, at brandvæsenet oplever flest boligbrande. I gennemsnit er der 25% flere boligbrande i december sammenlignet med en normal måned. Vær derfor ekstra opmærksom, når der hygges med levende lys og tilberedning af julemad.

🕯️Mange brande i hjemmet starter ved brug af levende lys eller uforsigtighed i køkkenet, for eksempel i forbindelse med madlavning. Statistikken viser, at antallet af boligbrande typisk topper i december.

– Vi ser desværre en del brande i december måned, hvor størstedelen starter i stuen eller i køkkenet. Nogle enkle forholdsregler kan forhindre, at julehyggen ender galt – vær eksempelvis ekstra opmærksom med julemaden i køkkenet, siger sekretariatschef i Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard.

Levende lys er hyppigt årsag til brand
En rundspørge blandt danskerne viser, at levende lys den hyppigste årsag til brande, som de har oplevet i deres eget hjem. Den næsthyppigste brandårsag er ild i en gryde efterfulgt af, at brændbare ting er blevet glemt på komfur eller brødrister. Det fremgår af befolkningsundersøgelsen ”Brand og røgalarmer i danske hjem” foretaget af Epinion for TrygFonden og Beredskabsstyrelsen i 2023.

– Levende lys skaber hygge, men også en øget brandrisiko. Sørg for, at lysene står i god afstand til gardiner, pynt og andet brændbart, og sluk altid levende lys, når du forlader rummet, siger Mads Dalgaard, forebyggelsesekspert i Beredskabsstyrelsen og supplerer:

– Hav gerne vand i nærheden, hvis uheldet skulle være ude.

Tryg start på december
Den 1. december markeres nordisk røgalarmdag – en god anledning til at få testet dine røgalarmer. Ikke mindst, da antallet at boligbrande topper i december. Test om røgalarmerne virker og giv dig selv og dem, du holder af, en tryg start på december. Følg Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen for mere information om røgalarmdagen.

🏠Brande i private hjem

🚒Brandvæsenet rykker årligt ud knap 2.750 gange til brande i private hjem. Gennemsnittet for de sidste fem år viser, at brandene topper i december med 289 boligbrande i gennemsnit
De fleste brande i private hjem, som brandvæsenet rykker ud til, opstår i køkkenet

🔥Langt de fleste brande i private hjem, hvor brandvæsnet er tilkaldt, opstår i hjem uden en fungerende røgalarm

🔥Det anslås, at der årligt opstår ca. 40.000 brande i private hjem, som folk selv formår at håndtere uden at tilkalde brandvæsenet
Cirka en tredjedel af dem, der har oplevet en brand i deres hjem, siger, at branden opstod ved brug af levende lys, herunder også på juletræ eller i dekoration

🙋78 pct. af befolkningen siger, at de har røgalarmer opsat i deres hjem. Hvis du er blandt dem, der endnu ikke har opsat en røgalarm, så gør det nu, og skab tryghed i hjemmet

🔥Læs mere om brandsikker jul og find flere sjove fakta fra Epinions befolkningsundersøgelse via linket i kommentarfeltet👇

16/10/2025

Forebyggelse af skorstensbrande 🏠

Sådan fyrer du sikkert:
• Brug kun tørt og rent træ
• Tænd op fra toppen
• Sørg for rigeligt luft
• Røgen skal næsten være usynlig
• Hold en høj temperatur i brændeovnen, pejsen og lign.

EFTERSYN AF BRANDHANER I GREVE KOMMUNE❗️I forbindelse med vores eftersyn er der risiko for, at der vil opstå brunt vand ...
14/10/2025

EFTERSYN AF BRANDHANER I GREVE KOMMUNE❗️

I forbindelse med vores eftersyn er der risiko for, at der vil opstå brunt vand i ledningerne og dermed i forbrugernes tappesteder.

Hvis der opleves gulligt/brunt vand i hanerne i denne periode kan det, desværre, kun afhjælpes ved at skylle systemet igennem. (Lad vandet løbe til det er klart igen).

Vi håber på Jeres forståelse for vores test af brandhanerne.

🔥 Har du lyst til at gøre en forskel i dit arbejdsliv? 🔥Hos Beredskab 4K søger vi nye kollegaer, der både har faglighede...
23/09/2025

🔥 Har du lyst til at gøre en forskel i dit arbejdsliv? 🔥

Hos Beredskab 4K søger vi nye kollegaer, der både har fagligheden og lysten til at tage ansvar – og som vil være med til at styrke fællesskabet.

➡️ Læs stillingsopslaget her:

🔥 Første gang – og hvilken debut! 🔥Onsdag den 10. september blev en virksomhed i Rødovre ramt af en voldsom brand i et s...
18/09/2025

🔥 Første gang – og hvilken debut! 🔥
Onsdag den 10. september blev en virksomhed i Rødovre ramt af en voldsom brand i et stort affaldsoplag.

Hovedstadens Beredskab var hurtigt på stedet og indsatte massivt i kampen mod flammerne.

Men kl. 22:13 skete der noget særligt: Beredskab 4K's Frivilligenhed og vores robotberedskab blev aktiveret for allerførste gang! 🚨🤖

Mandskabet i Rødovre ønskede at teste, om vores RTE-robot med vandkanon og ventilator kunne gøre en forskel – og vi var klar!

Inden for 15 minutter var vores Fleksible Enhed på vej med robotten samt tilhørende burpakning med 180 meter B-slange og en stationær vandkanon.

Ved ankomst blev hele pakningen sat ind i kampen mod den brændende affaldsbunke – og leverede et rigtig godt stykke arbejde!

Det var en milepæl for os – og et tydeligt eksempel på, hvordan tværgående samarbejde og teknologi kan gå hånd i hånd for at øge både sikkerhed og effektivitet.

💬 Del gerne opslaget, så endnu flere kan se, hvordan fremtidens medhjælper kan se ud? – og hvordan vi sammen skaber innovation og samarbejde!

Tak til Hovedstadens Beredskab for at tænke os ind og tak til alle på skadestedet for et godt samarbejde! 💪🔥

Vi støtter gerne op igen.

Beredskab 4K Hovedstadens Beredskab Beredskab Øst

FÆLLES TEMADAG OM BRANDLUKNINGER 🔥I denne uge har vi hos Beredskab 4K haft fornøjelsen af at invitere redningsberedskabe...
04/09/2025

FÆLLES TEMADAG OM BRANDLUKNINGER 🔥

I denne uge har vi hos Beredskab 4K haft fornøjelsen af at invitere redningsberedskaber fra hele landet til en spændende og lærerig temadag om brandlukninger.

Formålet med dagen var at styrke vores fælles faglighed, udveksle erfaringer og skabe en bedre forståelse af brandtætning og brandsikring i bygninger – et vigtigt område, som vi møder igen og igen i vores arbejde med brandsyn og forebyggelse.

Det blev en lærerig dag, hvor vi ikke bare fik ny viden, men også mulighed for at møde kolleger fra hele landet og udveksle erfaringer på tværs af redningsberedskaber.

🚨 STØRRE BRAND PÅ VEJLEDALEN 🚨I nat har Beredskab 4K håndteret en større brand på Vejledalen i Ishøj, som krævede en omf...
22/08/2025

🚨 STØRRE BRAND PÅ VEJLEDALEN 🚨

I nat har Beredskab 4K håndteret en større brand på Vejledalen i Ishøj, som krævede en omfattende indsats fra vores brandfolk fra stationerne i Greve og Taastrup.

Vores frivilligenhed var også indsat og bidrog med overblik fra dronen.

Adresse

Geminivej 32
Greve Municipality
2670

Telefon

+4543534112

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Beredskab 4K sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Beredskab 4K:

Del