Greve Bibliotek

Greve Bibliotek Greve Kommunes samlingssted for litteratur, viden, kreativitet og fællesskaber 📚❤️

13/05/2026

LITTERÆR VANDRING I TUNE

🥾Vores vandrebiblioteker, Thomas, inviterer endnu engang til litterær vandring. Denne gang går turen til Tune og dagens tema er: landbrug.

📚Der udgives for tiden mange bøger, hvor landbrug er omdrejningspunktet. På denne litterære vandring dykker Thomas ned i en række af disse og vil løbende læse højt herfra. Et eksempel kan være “Ude for uden” af Niels Krause-Kjær som vist her.

DET PRAKTISKE
📍Vi mødes foran Tune Bibliotek
⏰Torsdag d. 28. maj kl. 16-17:30
💰kr. 50 (billet købes på vores hjemmeside)

❓Læs mere om vandringen på vores hjemmeside, hvor du også kan se vores øvrige arrangementer

Vel mødt👋

🌍En flot og stort anlagt tegneserie🌍 Vores bibliotekar Sara anbefaler 'Inge Lehmann - Jordens inderste kerne' af Sussi B...
12/05/2026

🌍En flot og stort anlagt tegneserie🌍

Vores bibliotekar Sara anbefaler 'Inge Lehmann - Jordens inderste kerne' af Sussi Bech og Helle Houkjær:

"Sussi Bech tegner os tilbage til København i året 1891, hvor den kun 3-årige Inge Lehmann besøger sin far i hans laboratorium. Her slår Alfred Lemann fast, at han hellere vil forske end at mænge sig med kultureliten. Faderens passion for sin forskning og skolegangen på den progressive Hanne Adlers fællesskole motiverer den unge Inge til tidligt at beslutte, at hun vil læse matematik på universitet.

På trods af en mandsdomineret verden og hendes forældres bekymring for hendes ”skrøbelige sind” ender den viljestærke og ukuelige Inge med at arbejde med gradmåling af jorden og være den første forsker til at påvise, at jorden har en fast kerne.

Sussi Bech skildrer Inge Lemanns liv - og det farvestrålende persongalleri omkring hende - med både humor og varme. Man bliver klog undervejs, og tegneserieformatet kan virkelig noget, når man skal forstå fx en seismograf. Jeg elsker Sussi Bechs detalje med at tegne OTA solgrynæskerne, hvor Inge opbevarede sine seismogrammer fra jordskælv.

En helt igennem fantastisk rejse at gøre sig i behageligt selskab med Inge Lehmann! "

💚Tak for en fremragende formiddag💚I lørdags tilbragte vi formiddagen i selskab med forfatterne Niels Krause-Kjær og Kim ...
11/05/2026

💚Tak for en fremragende formiddag💚

I lørdags tilbragte vi formiddagen i selskab med forfatterne Niels Krause-Kjær og Kim Hundevadt.

Under overskriften Tidens tanker kom vi med ind i maskinrummet bag forfatternes seneste bøger, der blandt andet sætter fokus på splittelsen mellem land og by samt synet på naturen.

👨🏻‍🌾Vi blev bl.a. beriget med humoristiske fortællinger fra den vandrebog, som 'Ude for uden' bygger på, og som Krause-Kjærs far har været medskaber af.

🐺Senere satte Kim Hundevadt fokus på den uhyggelige polarisering, der findes på de sociale medier i ulvedebatten. En polarisering, der også spiller en rolle i hans seneste samtidskrimi 'Fenris'.

✌🏻Til slt blev vi sendt hjem med nogle gode øvelser i demokratisk adfærd, så splittelsen forhåbentligt snart er en saga blot.

Tak til alle jer, der tilbragte formiddagen sammen med os på biblioteket🙏

Gik du glip af arrangementet? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få månedens arrangementer sendt direkte til din indbakke.
✍ Tilmeld dig her: https://www.grevebibliotek.dk/vi-tilbyder/nyhedsbreve

HAR DU STYR PÅ DIT ENERGIREGNSKAB?📚Maja Toudal er autistisk psykolg, foredragsholder, underviser og forfatter til bøgern...
10/05/2026

HAR DU STYR PÅ DIT ENERGIREGNSKAB?

📚Maja Toudal er autistisk psykolg, foredragsholder, underviser og forfatter til bøgerne "What Your Autistic Child Wants You to Know - And How You Can Help Them" og "Energy Accounting - Stress Management and Mental Health Monitoring for Autism and Related Conditions", som vises her på billedet.

📊I sine bøger gør hun blandt andet læseren klogere på, hvad energiregnskab er for en størrelse, principperne bag og hvordan metoden kan støtte ethvert menneske i deres behov uanset neurotype.

🎟️Kæmper du med lav eller svingende energi i hverdagen, og kunne du tænke dig at blive klogere på, hvordan du undgår stress og opnår mere velvære? Så kom med til Maja Toudals foredrag om stress og velvære med udgangspunkt i Energiregnskab-metoden.

DET PRAKTISKE
📍Greve Biblioteket, på Torvet
⏰Torsdag d. 21. maj kl. 19-20
💰kr. 40

🔗Læs mere om arrangement og køb din billet allerede nu via vores hjemmeside. Se link i kommentarfelt.

🦌Samernes kamp🦌Vores bibliotekar Thomas anbefaler 'Bytte' af Ann-Helén Laestadius:"Jeg har så længe jeg kan huske, været...
08/05/2026

🦌Samernes kamp🦌

Vores bibliotekar Thomas anbefaler 'Bytte' af Ann-Helén Laestadius:

"Jeg har så længe jeg kan huske, været fascineret af samerne. Dette oprindelige folk, som i Finmarken kæmper med nyopståede landegrænser og kapitalistiske interesserer i naturen, som jo egentlig bør betragtes som deres, i det kæmpestore område i Norge, Sverige, Finland og Rusland.
Jeg har netop læst 'Sameproblemet' af Kathrine Nedrejord, som er et chokerende opråb i forhold til racismen mod samerne. Det mindede mig desværre i høj grad om danskernes forhold til grønlændere, selvom det ikke helt kan sammenlignes, når der, trods alt, er en slags geografisk adskillelse mellem Danmark og Grønland.

'Bytte' af Ann-Helén Laestadius er en måske endnu mere ophidsende roman om overtrædelse af samernes rettigheder. Her møder vi den 9-årige same, Elsa, som på en skitur alene til familien rensdyrfold, møder en svensk mand, der netop har slagtet hendes egen ren og står med dens øre i munden. Hun tør ikke fortælle, hvem han er til hverken familien eller politiet.
Der går ca. 10 år inden vi i del to af spændingsromanen, møder hende igen, netop hjemkommet fra gymnasietiden i storbyen. De ulovlige såkaldte "tyverier" (krybskytteri) af rensdyr fortsætter, og politiet gør stadig ikke rigtigt noget ved det.
Bytte er virkelig nervepirrende og ubehagelig læsning. Virkelig svær at lægge fra sig. Hvis du som jeg også virkelig er fascineret af menneskene og naturen i Finmarken, skal du simpelthen læse den. Anden del af Laplandstrilogien, som hedder Straf, er udkommet for nylig, og den glæder jeg mig også til at læse."

🚗Et roadtrip mod forståelse🚗Vores litteraturformidler Denise anbefaler 'Kh Misha' af Askel Aden:"I 'Kh Misha' følger vi ...
05/05/2026

🚗Et roadtrip mod forståelse🚗

Vores litteraturformidler Denise anbefaler 'Kh Misha' af Askel Aden:

"I 'Kh Misha' følger vi Misha, der er non-binær. Et faktum deres mor har meget svært ved at forstå og acceptere. Faktisk har Mishas mor været meget fraværende i hele deres liv, og Misha er primært vokset op hos sin moster, Maggie. Pludselig vil moren gerne på "mor/'datter'-tur" for at råde bod på tingene. En kendsgerning, der blot bekræfter Misha i, at deres mor på ingen måde har forstået, hvad Misha har fortalt.

Men afsted på turen kommer de, og i en form for "Fedtmule og Søn" møder "Chihiro og heksene" drager de afsted på, hvad der skal ende med at blive en livsændrende roadtrip udover det sædvanlige. Sammen finder de ud af, hvorfor Mishas mor har været så fraværende gennem hele Mishas liv, hvorfor hun har så svært ved at acceptere Misha, for hvem de er, og Misha får endelig fortalt alle sine følelser til sin mor. Og får også skældt ud.

'Kh Misha' ender i en form for katarsis, som både Misha og mor har ventet længe på, og sammen træder de ind i en ny (gammel) verden med nye blikke på sig selv og hinanden.

En fantastisk YA-graphic novel med absurd smukke illustrationer!

Fun fact: 'Kh Misha' er nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2026."

🎉Vinderne af læsedysten 2026 er fundet🎉Stort tillykke til Mie og Anne, der er dette års læsedystvindere. Du kan læse der...
04/05/2026

🎉Vinderne af læsedysten 2026 er fundet🎉

Stort tillykke til Mie og Anne, der er dette års læsedystvindere. Du kan læse deres anbefalinger samt alle de andre gode anbefalinger, vi har modtaget i løbet af læsedysten, på vores udstilling på hovedbiblioteket.

DET SKER I MAJ💭Tidens Tanker: Kim Hundevadt og Niels Krause-Kjær I 📅9. maj kl. 10-12:15Kom med, når vi inviterer indenfo...
02/05/2026

DET SKER I MAJ

💭Tidens Tanker: Kim Hundevadt og Niels Krause-Kjær I 📅9. maj kl. 10-12:15
Kom med, når vi inviterer indenfor til to højaktuelle foredrag om temaer som land vs. by og landbrug vs. natur.

📜Grundlovsfesten: Greve Bibliotek fejrer Grundlovsdag I 📅18. maj til 5. juni
I tre uger op til Grundlovsdag, sætter landets biblioteker fokus på demokrati og grundlov på en sjov og lærerig måde.

📕Store Danskere i Tune: Nexø I 📅21. maj kl. 13:30-14:30
Hør om forfatteren til Pelle Erobreren, når vores arrangementsrække om de store danske forfattere kommer til Tune.

❤️‍🩹Foredrag: Stress og velvære I 📅21. maj kl. 19-20
Bliv klogere på dit Energiregnskab med psykolog Maja Toudal

🎼Babykoncert: BABYKLASSIK I 📅23. maj kl. 10-10:40
Væk sanserne med BABYKLASSIK for dig og dit barn

🥾Litterær vandring: Landbrug I 📅28. maj kl. 16-17:0
Kom med på en stemningsfyldt vandring i Tune, hvor vandrebibliotekaren Thomas Damholt læser højt fra tekster om landbrug og livet på landet

🔗Læs mere om de enkelte arrangementer her: https://www.grevebibliotek.dk/oversigt-alle-arrangementer

✨Magi og mytologi samles i et spændende tegneserieeventyr✨Vores børnebibliotekar Louise anbefaler 'Den uendelige vinter'...
01/05/2026

✨Magi og mytologi samles i et spændende tegneserieeventyr✨

Vores børnebibliotekar Louise anbefaler 'Den uendelige vinter' og 'Den farlige drøm' af Miila Westin, som er bind 1 og 2 i tegneserien 'De Mytiske':

"Det er en spændende og fantasifuld tegneserie med rødder i den finske mytologi med naturånder, shamaner og magi. Pigen Eevi får en mystisk amulet af sin bedstemor, og pludselig kan hun se magiske væsener i naturen. Desværre kan den onde Louhi, som hersker i dødsriget, nu også se hende, og hun vil grumme gerne have fat i Eevis amulet.

Man kan godt mærke den finske arv, for både tegnestil og stemning kan godt minde lidt om Mumitroldene. Til alle børn og voksne fra 9 år, som godt kan lide Nordlys, Amulet eller Mia Myhr. Jeg glæder mig meget til at bind 3 kommer på dansk!"

ARBEJDERNES KAMPDAGHvorfor er det nu lige, at 1. maj markeres i kalenderen - og hvad vil det overhovedet sige, at arbejd...
01/05/2026

ARBEJDERNES KAMPDAG

Hvorfor er det nu lige, at 1. maj markeres i kalenderen - og hvad vil det overhovedet sige, at arbejderne har deres egen kampdag?🤔

På Danmarks Nationalleksion (Lex) finder du en artikel, som tager dig med til oprindelsen af Arbejdernes Kampdag og frem til i dag. Hvad der skete forud for, 1. maj-mødernes historie og udvikling og hvordan 1. maj fejres i dag i Danmark🇩🇰

Artiklen findes her: https://lex.dk/1._maj

Vidste du, at Greve Bibliotek tilbyder adgang til en række digitale nyheds- og informationssites som fx Lex.dk?

Se vores udvalg her: https://www.grevebibliotek.dk/digitalt

Artiklen gennemgår 1. maj, Arbejdernes Kampdag, og viser dens rødder og fejring i Danmark med fokus på Slaget på Fælleden. Læs med, og bliv klogere på dagen.

29/04/2026

🐺Ulven er løs: Når krimien møder virkeligheden🐺

Oplev forfatter Kim Hundevadt på hovedbiblioteket lørdag den 9. maj, når han bl.a. fortæller om, hvordan han arbejder med aktuelle temaer som litterært råstof, og hvorfor netop debatten om ulve – og om svinelandbrug – er så velegnet til at undersøge emner som frygt, identitet og polarisering!

Køb din billet her: https://www.grevebibliotek.dk/greve-bibliotek/arrangementer/voksenarrangement/tidens-tanker-kim-hundevadt-og-niels-krause-kjaer

Adresse

Portalen 2
Greve Municipality
2670

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 07:00 - 21:00
Tirsdag 07:00 - 21:00
Onsdag 07:00 - 21:00
Torsdag 07:00 - 21:00
Fredag 07:00 - 17:00
Lørdag 07:00 - 17:00
Søndag 07:00 - 17:00

Telefon

+4543958000

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Greve Bibliotek sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Greve Bibliotek:

Del